Michael Thomsen vandt ganske overbevisende, da Venstre i Halsnæs mandag aften holdt opstillingsmøde. Han fik 100 ud af 141 mulige stemmer, og han bliver dermed Venstres nye spidskandidat i Halsnæs, skriver SN.dk. Modkandidaten Thomas Møller Nielsen måtte nøjes med 41 stemmer.
"Jeg er meget stolt, meget glad og meget lettet. Det er kulminationen på nogle spændende måneder, og det er dejligt at have opnået så markant en opbakning," siger Michael Thomsen.
Michael Thomsen kommer til at overtage spidskandidaturet efter Steen Hasselriis, der igennem de sidste 17 år har været partiets nummer et. I løbet af de 17 år besad Hasselriis borgmesterposten fra 2014 til 2017. Steen Hasselriis vinker dog ikke helt farvel til politik, han fortsætter som byrådsmedlem og som formand for Venstre i Halsnæs.
Afstemningen mandag betyder også, at Michael Thomsen fremover er partiets gruppeformand i byrådet, en stilling han også besad, mens Steen Hasselriis var borgmester.
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump
- Özlem Cekic og Poul Madsen: Vi glemmer det vigtigste i debatten om danskhed











































