Om  
Lasse Bjerne Sørensen

Venstres Ungdom får ny formand

Næstformand i Venstres Ungdom Lasse Bjerne Sørensen er ny formand for ungdomspartiet.

Johan Auken Alstrup

Efter 11 år i Venstres Ungdom kan Lasse Bjerne Sørensen nu kalde sig landsformand.

Det oplyser han på Linkedin.

Bjerne Sørensen har de sidste 14 måneder været næstformand i Venstres Ungdom og overtager nu formandsposten fra Maria Ladegaard. Hun har bestredet posten siden 2021.

"Jeg skylder mange en tak. Først og fremmest til medlemmerne af VU. Tak for tilliden, jeg lover at gøre mit bedste. Derudover vil jeg gerne give en særlig tak til Maria Ladegaard. Det har været en fornøjelse at sidde i forretningsudvalget sammen med dig," skriver Bjerne Sørensen og fortsætter:

"Jeg ser frem til at fortsætte min kamp for et friere Danmark, og for en forening der betyder så meget for så mange unge mennesker."

Den nye landsformand er tidligere formand for Venstres Ungdom i Vesthimmerland. Han har i fem år besat ledende poster i Venstres Ungdoms øverste ledelse, da han tiltrådte ungdomspartiets politiske udvalg i 2019. Sidenhen har han blandt andet været at finde i udviklingsudvalget og forretningsudvalget.

Venstres Ungdom havde omkring 2.000 medlemmer i 2022.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lasse Bjerne Sørensen

Landsformand, Venstre Ungdom
Bachelor i politik og administration (Aalborg Uni. 2022)

0:000:00