Lars Christian Lilleholt
Anni Matthiesen
Jakob Ellemann-JensenVenstre vælger veteran som gruppeformand, mens ung profil bliver ny politisk ordfører

Venstre har fået ny gruppeledelse og politisk ordfører.
Efter regeringsdannelsen i sidste uge har Venstre tirsdag udpeget dem, som skal udgøre partiets daglige ledelse.
Det oplyser Venstre i en pressemeddelelse.
Folketingsgruppen har valgt, at Morten Dahlin skal være ny politisk ordfører. Han overtager pladsen fra Sophie Løhde, som er blevet sundhedsminister.
33-årige Morten Dahlin har tidligere blandt andet været indfødsretsordfører og formand for Retsudvalget, men nu tager han et nyt skridt opad karrierestigen efter næsten fire år som folketingsmedlem.
Gruppen skal fremover ledes af den tidligere minister og det mangeårige folketingsmedlem Lars Christian Lilleholt. Han afløser Thomas Danielsen, som nu er transportminister. 57-årige Lars Christian Lilleholt har næstformand for folketingsgruppen siden 2021. Fra 2015 til 2019 var han klimaminister i først V-regeringen og sidenhen VLAK-regeringen.
Til tirsdagens møde har Venstre tillige valgt Anni Matthiesen som ny gruppenæstformand og Erling Bonnesen som gruppesekretær.
Derudover er der også udpeget fire menige gruppebestyrelsesmedlemmer. Gruppebestyrelsen består derfor nu af følgende medlemmer:
- Jakob Ellemann-Jensen (formand)
- Søren Gade (formand for Folketinget)
- Morten Løkkegaard (medlem af Europa-Parlamentet)
- Morten Dahlin (politisk ordfører)
- Lars Chr. Lilleholt (gruppeformand)
- Anni Matthiesen (gruppenæstformand)
- Erling Bonnesen (gruppesekretær)
- Preben Bang Henriksen (gruppebestyrelsesmedlem)
- Hans Chr. Schmidt (gruppebestyrelsesmedlem)
- Hans Andersen (gruppebestyrelsesmedlem)
- Christoffer Aagaard Melson (gruppebestyrelsesmedlem)
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste


































