Flere ansatte på fuldtid og nye rettigheder til døende: Her er Venstres sundhedsudspil

Døende skal have ret til samtaler med sundhedsfagligt personale, og personer med psykiske lidelser skal have ret til pakkeforløb. Det er blot nogle af forslagene i Venstres sundhedsudspil. Få det fulde overblik her.

Jakob Ellemann-Jensen, Sophie Løhde og Stephanie Lose mødte torsdag 13. oktober op på Esbjerg Sygehus for at fremlægge Venstres sundhedsudspil. Udspillet indebærer blandet andet styrkede patientrettigheder og en tiårsplan for psykiatrien.
Jakob Ellemann-Jensen, Sophie Løhde og Stephanie Lose mødte torsdag 13. oktober op på Esbjerg Sygehus for at fremlægge Venstres sundhedsudspil. Udspillet indebærer blandet andet styrkede patientrettigheder og en tiårsplan for psykiatrien.Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Cindy Shummontien Green

1,5 milliarder kroner årligt skal løfte sundhedsvæsnet i Danmark.

Sådan lyder det fra Venstre, som torsdag præsenterede sit sundhedsudspil.

Pengene skal blandt andet sikre flere hænder i sundheds- og ældreplejen samt finansiere patientvejledere på det enkelte sygehus, pakkeforløb til flere patienter og tiltag, der forkorter ventetiden til behandling.

Få et overblik over forslagene i Venstres sundhedsudspil her:

Kortere ventetider for én milliard kroner årligt

  • Venstre vil afsætte én milliard kroner årligt til tiltag, der aktivt nedbringer ventetiderne i sundhedsvæsnet. Midlerne kan eksempelvis anvendes til at fastholde medarbejdere, skabe mere aktivitet på privathospitaler og i speciallægepraksis, investere i tekniske løsninger samt samarbejde med kommunerne. Med midlerne skal særligt operationskapaciteten på offentlige sygehuse styrkes i de første år.
  • Tekniske løsninger i form af påmindelses-sms’er, video- og telefonkonsultationer samt online-bookingsystemer skal styrkes for at nedbringe antallet af udeblivelser fra behandlinger og operationer.

Patientrettigheder og lokale vejledere

  • Venstre vil styrke informationsindsatsen om patientrettigheder ved blandt andet at samle rettighederne inden for udredning og behandling i én patientrettighedslov og have patientvejledere lokalt placeret på de enkelte sygehuse.
  • Mulighederne for et nationalt patientvejledernummer samt en hjemmeside, hvor patienter kan orientere sig i om deres rettigheder online, skal undersøges.
  • Patienter skal have ret til at fortsætte med behandlingen på det hospital, hvor de er blevet visiteret til udredningen. Det skal også gælde, hvis patienten er visiteret til udredningen på et privathospital, såfremt hospitalet udfører den type behandling, som patienten har brug for.
  • Der skal indføres en ret til pakkeforløb ved flere sygdomsgrupper end kræft, som skal omfatte ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme samt psykiske lidelser. Patientgrupperne skal også have ret til en patientansvarlig sundhedsperson, som har ansvaret for behandlingsforløbet.
  • Patienter med kronisk sygdom skal også have ret til en årlig helbredssamtale om eksisterende behandling, generelle livsvilkår og udfordringer.
  • Patienter skal have ret til digital konsultation i almen praksis, lægevagten, andre speciallægepraksis og ukomplicerede konsultationer på sygehusene. Pårørende skal have mulighed for at deltage i konsultationen efter samtykke med patienten.
  • Patienter med en livstruende sygdom skal have ret til tre samtaler med sundhedsfagligt personale om den sidste tid i livet. I forlængelse af det skal muligheden for digital kontakt styrkes, når man er tilknyttet et palliativt team.

Læs også

Kvalificering og personale i sundheds- og ældreplejen

  • Flere sosu-hjælpere, sosu-assistenter og sygeplejersker skal arbejde fuldtid i den offentlige sektor. Det ønsker Venstre at føre ud i livet ved at indføre en ret til fuldtidsarbejde i den kommunale sundheds- og ældrepleje. Derudover vil Venstre sørge for, at mindst 80 procent af nyopslåede stillinger går til fuldtidsansatte. Personer, der går fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse, skal desuden aftale, hvornår personen skal tilbage på fuldtid.
  • Der skal afsættes 100 millioner kroner årligt til en offentlig/privat teknologi- og forskningsfond, der skal investere i teknologiudvikling i sundhedsvæsnet.
  • Venstre vil indføre opkvalificeringsuddannelse til sprog- og kulturintroduktion hos velfærdspersonalet i sundhedssektoren.
  • Barrierer for ansættelse af udenlandsk personale og muligheder for fast-track ordninger for eksempelvis USA, Canada og Australien skal undersøges nærmere.
  • Styrelsen for Patientsikkerhed, som godkender udenlandsk sundhedspersonale, skal have flere midler.
  • Mellemlangeuddannelser og erhvervsuddannelser rettet mod sundhed skal prioriteres. I Venstres uddannelsesudspil fremgår det også, at partiet vil afsætte 400 millioner kroner årligt til erhvervsuddannelser.
  • Elever på sosu-assistentuddannelsen skal have lærepladsgaranti. Ordningen skal udbredes til sosu-hjælperuddannelsen.

Økonomiske incitamenter og lægedækning i hele landet

  • Venstre vil anskaffe flere praktiserende speciallæger ved at nedsætte en ekspertgruppe til at undersøge, hvordan feltet kan styrkes.
  • Der skal etableres en pulje på 100 millioner kroner årligt med henblik på at få speciallægepraksis i de dele af landet, hvor der er mangel på dem og langt til sygehusene.
  • Derudover vil Venstre belyse mulighederne for, at de nuværende praktiserende speciallæger kan være mere geografisk bredt tilgængelige. Her nævner partiet eksempelvis etablering af satellitpraksis.
  • SU-gælden for uddannelseslæger skal eftergives med 20.000 kroner for hvert år, de er ansat i almen praksis i et område med lægemangel.
  • Ti millioner kroner skal afsættes til at styrke og indføre retten til en fast plejehjemslæge.
  • Antallet af uddannelsespladser i den almen medicinske speciallægeuddannelse skal tilpasses og opjusteres for at kunne nå målsætningen om 5.000 praktiserede læger senest i 2035. Der skal tages geografiske hensyn med fordelingen af stillinger.
  • I områder med lægemangel skal læger, der tager imod flere patienter i deres praksis end det aktuelle patienttal, modtage ekstrabetaling. Pengene kan eksempelvis anvendes til mere praksispersonale eller større lokaler.
  • Regionerne skal have mulighed for at lave aftaler med ældre praktiserende læger om at udsætte pensionen for at finansiere ekstra personale til lægeklinikken.

Tiårsplan for psykiatrien

  • Venstre vil gennemføre en tiårsplan for psykiatrien, som er baseret på Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsens anbefalinger. Her ønsker Venstre blandt andet at fokusere på at forenkle det nuværende regelsæt, sikre at børn og unge får tidlig og lettilgængelig indsats samt skabe en helhedsorienteret indsats med styrkede patientrettigheder.
  • Venstre vil finansiere tiårsplanen ved gradvist at løfte den økonomiske ramme, så de årlige driftsomkostninger om ti år er hævet med fire milliarder kroner.

Læs hele Venstres sundhedsudspil her.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

Stephanie Lose

Økonomiminister (V), næstformand for Venstre
cand.oecon. (Syddansk Uni. 2006)

0:000:00