Venstrefløjens foragt for ultrarige som Elon Musk er på fremmarch. De burde i stedet hylde ham

Siden Elon Musk opkøbte Twitter for at tilbagerulle den censur af højrefløjen, som det sociale medies forrige ledelse indførte, har kritikken haglet ned over den excentriske mangemilliardær.

I debatspalterne bedyrer venstrefløjens mest skingre stemmer, at Musks insisteren på ytringsfrihed opildner til hadtale. Og på de sociale medier står frelste champagnesocalister i kø til håndvaskene for at bebude, at de skammer sig over at have købt en Tesla.

En del af kritikken er formentlig blot et produkt af politiske uenigheder, hvilket virakken om Twitter er et eksempel på. Men graver man et spadestik dybere, finder man også en bagvedliggende årsag til venstrefløjens spirende aversion mod Musk.

Samspillet mellem politiske frustrationer, banal misundelse samt en ideologisk modstand mod økonomisk ulighed har nemlig givet liv til et nyt fænomen ved navn ’billionaire fatigue’, som netop nu er ved at slå rødder i Vesten.

Fænomenet beskriver den modvilje eller foragt, visse mennesker nærer mod rige personer, og udgør en forklaring på, hvorfor Musks rigdom og succes har gjort ham til prygelknabe for venstrefløjen.

Musk har stået bag en myriade af innovative nyskabelser, som hver dag hjælper millioner af mennesker over hele kloden. Og sådan er det faktisk for langt de fleste rige menneskers vedkommende.

Mads Strange
Politisk rådgiver, LA

Men Billionaire fatigue er en ekstremt farlig tendens. Dels fordi fænomenet kan udnyttes til at indføre højere skatter og gøre det mindre attraktivt at skabe velstand. Og dels fordi det selvsagt er uretfærdigt og amoralsk at foragte andre mennesker alene af den årsag, at de er rige og succesfulde.  

Tværtimod burde vi alle hylde folk som Elon Musk, der med sine visioner og virkelyst skaber så meget værdi for andre, at de også selv ender med at blive velstående. Er man i tvivl om, hvorvidt verden er et bedre sted som følge af Musks hårde arbejde, bør man kaste et blik på hans imponerende CV.

Som blot 23-årig stiftede Elon Musk virksomheden Zip2, der var en slags forløber til det, vi i dag kender som Google Maps. Derefter var han medstifter af PayPal, som inspirerede transaktionsteknologien i nutidens netbanker. Så startede han SpaceX, der sender de satellitter op i rummet, som blandt andet leverer vejrprognoser samt internet til verdens fattigste og inden længe forventes at kunne sende mennesker til Mars.

Mens Musk revolutionerede rumfartsindustrien i SpaceX, besluttede han sig ligeledes for at få vind i sejlene for den grønne omstilling, og Tesla blev således stiftet. Med Musk bag rattet i også denne virksomhed blev den globale bilindustri nu omkalfatret med fremkomsten af bæredygtige elbiler som et alternativ til de klimaskadelige benzin- og dieselbiler.

Herefter gik turen til solcelleindustrien, hvor Musk som bestyrelsesformand for SolarCity bidrog til at udstyre folks hjem med solceller, så fundamentet for en grøn infrastruktur kunne støbes.

Hvorfor ikke droppe foragten for de superrige og i stedet hylde de mennesker, der med sit talent og hårde arbejde gør verden til et bedre sted?

Mads Strange
Politisk rådgiver, LA

Adskillige andre eksempler kunne nævnes. Men pointen er, at Musk har stået bag en myriade af innovative nyskabelser, som hver dag hjælper millioner af mennesker over hele kloden.

Og sådan er det faktisk for langt de fleste rige menneskers vedkommende. Selvfølgelig kan man finde eksempler på superrige, der blot har arvet en formue uden selv at yde en indsats.

Men USA’s nationale undersøgelse af millionærer dokumenterer, at sølle tre procent af landets millionærer har arvet mere end én million dollars, mens kun 21 procent af millionærerne har arvet penge overhovedet. Langt de fleste rige har selv bygget deres formue fra bunden.

Og det er disse entreprenante folk som Elon Musk, der står bag hovedparten af menneskehedens teknologiske fremskridt, som mange desværre tager for givet, men som gør vores liv markant bedre.