Venstres ti principper synliggør de borgerliges værdipolitiske kollaps

Venstre og Konservative vinder ikke magten tilbage, hvis ikke de begynder at tale værdipolitik. Ellemann og Pape kan se frem til at blive overhalet indenom af værdikrigeren Vermund som statsministerkandidat, hvis ikke de får vendt skuden.

Placeholder image
Det er, som om Venstre har fået angst for at tale om udlændinge- og værdipolitik efter Inger Støjbergs exit, skriver Ali Aminali. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som borgerlig må jeg erkende, at det de sidste par år har været hårdt at opleve, hvordan den borgerlige fløj er gået fra at være politisk visionær og værdimæssigt stærk til at blive til åndeløse skaller.

Groft sagt er de er gået fra at drive politiske specialbutikker til i stedet at drive politiske supermarkeder, hvor butikschefen via salgstal, markedstrends og en forfremmet sælger fylder de politiske hylder op. Der er skam masser af kunder i butikken. Men produktet er sjælløst, idéforladt og i visse tilfælde mere copy-paste end onlinebutikken Wish' produktportefølje. 

Hvis du som læser sidder og undrer dig over, hvorfor jeg beskriver den borgerlige fløj således, så er det fordi, jeg føler, det borgerlige Danmark er corporate'iseret, og nærmest al værdipolitik, socialpolitik, boligpolitik og kulturpolitik er blevet afskrevet eller rettere henlagt af de borgerlige - som var det produkter, der ikke var salgbare.

Hvis du vil have et eksempel på dette, kan du finde statsministerkandidat Jakob Ellemanns ti principper frem. Størstedelen af de ti principper, som Ellemann og Venstre sætter fokus på, handler om penge, investeringer og lavere skatter. Og hvis man kigger nærmere på de værdimæssige principper, så er de enten copy-paste og sjælløse, eller også har de, ligesom klimaet, kommercielle muligheder.

Hvis vi lige skal have udlændingepolitikken med, så er den fint og strategisk placeret på tredjepladsen. Ikke en tilfældig position, idet man klart kan fornemme, at Venstre og Ellemanns udmelding handler om at appellere til den klassiske borgerlig-liberale erhvervstype, der glædeligt velkommer migration som arbejdskraft, ser potentiale i kommercialiseringen af klimaet og bare er træt af at betale topskat.

Dette fokus gælder ikke kun for Venstre. For det er præcist det samme sted, Konservative står på nuværende tidspunkt. Man får helt lyst til at sige "the corporate way".

Er det så noget galt i ovenstående? Jamen, teknisk set ikke. Man får jo, hvad man forventer på nuværende tidspunkt, hvis man stemmer borgerligt. Man får de klassiske produkter, som strategisk er blevet valgt ud og lagt frem i vinduet.

Problemet er bare, at den borgerlige ånd er blevet erstattet af liberale slogans og fluffy politiske visioner om frihed til at gøre, hvad man har lyst til, fordi noget med Berlinmurens fald. Det er de varer, man har besluttet sig for at fremvise i butiksvinduet. Ude af butikken, eller hvis man skal være fair ude på lageret, er forsvaret af sammenhængskraften, forsvaret af nationalstatens suverænitet, samtalen om styrkelse af den danske kultur og lysten til at tage kampen op mod Socialdemokratiets værdistærke klassekamp helt henlagt. Og hvis du ikke tror, den almene dansker kan mærke det, så er du galt på den.

Det er ærligt talt, som om Venstre har givet op. Det er især den følelse, man får, når man læser de interviews, der er lavet med Ellemann efter fremlæggelsen af de ti principper. Han lyder mere som en, der bare gerne "vil være med" end at være statsministerkandidat.

Imens utallige borgerlige debattører, politikere osv. nærmest ugentligt har kritiseret den netop afgåede kulturminister Joy Mogensens manglende forståelse for kulturen, har de borgerlige selv nærmest på intet tidspunkt reelt talt kulturen op.

Ali Aminali, kommentarskribent

Årsagen kan være mange ting. Hvis man skal være en smule hård ved Ellemann & Co., så tyder det på, at Venstre er gået i tomgang efter Lars Løkke Rasmussens afgang. Kampen for at finde den rette, der skulle sidde bag rattet, har kunne mærkes. Men sidenhen har motoren kørt og kørt, men bilen står stille.

Der bliver virkelig ikke tænkt de store tanker hos Venstre. Jo, når det kommer til økonomi, skatter og bedre vilkår for virksomheder. Men hvis de skal fange den borgerlige danskers interesse, så mangler værdipolitikken. De bliver nødt til at tale udlændinge-, kultur- og socialpolitik, men det er nærmest traumatiserende for Venstre efter Inger Støjbergs exit.

De kloge vil sige: Det har Venstre gjort. Bare kig på deres udspil om eksempelvis social kontrol. Men så har de ikke hørt efter. Essensen af udspillet om social kontrol var ikke et værdimæssigt opgør med de negative kulturelle/religiøse kræfter, der presser kvinderne eller de unge med minoritetsbaggrund. Nej, det var "social kontrol forsvinder, hvis du er i arbejde".  

Kulturpolitikkens tilstand fra et borgerligt perspektiv er også et fint eksempel. Imens utallige borgerlige debattører, politikere osv. nærmest ugentligt har kritiseret den netop afgåede kulturminister Joy Mogensens manglende forståelse for kulturen, har de borgerlige selv nærmest på intet tidspunkt reelt talt kulturen op, fremlagt en visionær kulturpolitik eller bare nævnt en værdimæssig tanke i forhold til, hvordan dansk kultur er eller bør være. Det eneste, de har udtalt sig om, er turisme, kommercielle idéer og selvfølgelig utallige krav om genåbning. Det samme kan siges om boligpolitikken, udrejsecenter-debatten og samtalen om blandede gymnasier.

Helt ærligt. Selv de borgerliges kritik af boligpolitikken i forhold til flere almene boliger, som ellers burde være lige til, eller de blandede skoler var så doven, at man skulle tro, det kun handlede om at sige "hej, vi er her stadigvæk."

Hvis Ellemann og Venstre gerne vil være spidsen af spyddet, skal Venstre finde sine ideologiske og værdimæssige idéer frem. Tage kampen op med sosserne og fortælle den danske befolkning, at de både har ideologiske og værdimæssige visioner for klimaet, kulturen og sammenhængskraften samtidig med, at de har lave skatter for øje.

Måske har jeg som borgerlig alt for høje forventninger. Måske har Venstre - og her vil jeg også nævne Konservative - bare erkendt, at de ikke har den værdipolitiske styrke til at hamle op med Socialdemokratiet lige nu. 

Som jeg skrev i starten, er det hårdt at skrive ovenstående. Men jeg har som borgerlig brug for en stærk opposition.

Vores lille andedam var på vej til at være et sted, hvor sammenhængskraften var stærk, og nationens interesser var i fokus. Det var den takket være en stærk værdimæssig borgerlig dominans som ekkoede videre i den nuværende regering. 

Hvis Ellemann og Venstre gerne vil være spidsen af spyddet, skal Venstre finde sine ideologiske og værdimæssige idéer frem.

Ali Aminali, kommentarskribent

Ja, de borgerlige tabte valget, men det er, som om det borgerlige Danmark har glemt, at de ikke tabte, fordi udlændingepolitikken var for hård, fordi værdipolitikken fyldte for meget, eller fordi sammenhængskraften var i fokus samtidig med, at man kæmpede for lavere skatter.

Nej, valget blev tabt, fordi sosserne og en stor del af venstrefløjen kom med indrømmelser, og gav det borgerlige Danmark ret. De tog borgerlig politik til sig og tilføjede den deres egne værdier og løsninger.

Der er intet, der stopper de borgerlige fra at gøre det samme i stedet for at nytænke, som var de en del af Aarhus Kommunes progressive rethink-marketingafdeling.

Hvis de borgerlige vil tilbage til magten, bliver de nødt til at sætte værdipolitikken i centrum. Det er det, størstedelen af danskerne vil have. Alternativet er, at de bare trækker sig ned i et hjørne og kun er erhvervslivets og globalisternes stemme i Folketinget.

Hvis det er det, valget ender på, kan Ellemann og Pape lige så godt acceptere, at ingen af dem er det borgerlige Danmarks fremtidige statsministerkandidat. Den position kan snildt ende hos en anden. Man fristes til næsten af sige, efter et par dages mærkværdig debat om hendes tøjvalg - den moderne Glistrup i en flot sommerkjole. Du gætter rigtigt: hendes navn er værdikrigeren Pernille Vermund. 

Læs også

Omtalte personer

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

Jakob Ellemann-Jensen

Partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Pernille Vermund

MF (NB), stifter og formand, Nye Borgerlige
cand.arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2001)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser