Verdens Skove: Naturstyrelsen optræder politiserende og manipulerende

Af Stine Tuxen
Biolog og talsmand for Verdens Skove

Verdens Skove (VS) opfordrer politikerne til at få lavet en uvildig undersøgelse af, hvad det vil koste at indstille skovdriften på statens arealer.

I et svar til Folketinget 21. februar 2020 oplyser Naturstyrelsen, at deres årlige provenu på produktionsskov er 1.200 kroner per hektar per år, svarende til cirka 120 millioner kroner.

Men tallet er endnu et i rækken af svingende tal fra styrelsen gennem årene, og med den slingrekurs Naturstyrelsens udviser, tegner der sig et behov for en uvildig undersøgelse.

Styrelsen får alarmklokkerne til at ringe
I takt med at biodiversitetskrisen fylder mere i folks bevidsthed, og urørt skov er kommet på den politiske dagsorden som et essentielt tiltag for at afhjælpe biodiversitetskrisen, er det blevet et presserende spørgsmål, hvor mange penge staten vil tabe på at indstille skovdriften.

Det har været forsøgt oplyst af Naturstyrelsen i flere omgange. Her er et overblik over historikken:

Det er på tide, at politikerne vågner op! Vi kan ikke leve med en styrelse, der i flere tilfælde optræder klart politiserende og aktivt manipulerende.

Stine Tuxen
Biolog og talsmand for Verdens Skove

Oktober 2013: 200 millioner, oplyser Naturstyrelsen i et svar til Folketinget.

August 2014: 100 millioner, oplyser Naturstyrelsen i et svar til Folketinget.

Januar 2015: 50 millioner svarende til 462 kroner per hektar ifølge en aktindsigt ved Altinget.

Maj 2016: 100 millioner, oplyser Naturstyrelsen i et svar til Folketinget.

Februar 2020: 1.200 kroner per hektar, svarende til 120 millioner kroner, oplyser Naturstyrelsen i et svar til Folketinget.

De seneste oplysninger på 1.200 kroner per hektar står i skarp kontrast til de 462 kroner oplyst via aktindsigt. Og set i lyset af, at Naturstyrelsen selv har nedjusteret deres tal fra 200 millioner til 50 millioner og nu op igen på 120 millioner, får det alarmklokkerne til at ringe hos Verdens Skove.

Regnestykkets mangler
Naturstyrelsens forklaring på de høje tal er, at de ikke medregner alle udgifterne forbundet med skovdriften. Styrelsen har slet ikke regnet med, at ophør af tømmerproduktionen vil føre til nogen reduktion i Naturstyrelsens fællesudgifter på 462 millioner til for eksempel centraladministration.

Det er heller ikke regnet med, at udgifterne til vejvedligehold vil blive betydeligt mindre, når vejene ikke længere skal kunne bære de tunge maskiner, der kører tømmer ud af skovene.

Ligeledes er det ikke medregnet, at vedligehold af grøfter vil blive billigere, når dræningen kan indstilles de fleste steder i urørt skov. Alt dette skal selvfølgelig medregnes, hvilket Naturstyrelsen har udeladt ved samtlige lejligheder.

Vi må som offentlighed forvente en fuldstændighed af svarene til Folketinget, hvilket på ingen måde er tilfældet her! Det har ikke været tilfældet i nogen af Naturstyrelsens fire svar til Folketinget.

At styrelsens overskud per hektar skulle være næsten TREdoblet på fem år, virker usandsynligt, og vi må som ngo kræve en omgående og uvildig udredning. Det er klart, at en opskruet indtægt på skovdriften risikerer at være mere mørkelygte end oplysning, der kan motivere politikerne til at afstå fra at lægge skov urørt.

Styrelse videreformidler forkerte oplysninger
Når vi i VS tager dette dybt alvorligt, skyldes det, at der desværre er flere eksempler på, at Naturstyrelsen lever i en alternativ virkelighed, hvad angår naturforvaltning og fakta.

For et år siden påstod en central medarbejder i Naturstyrelsens administration i et indlæg i Altinget, at biodiversiteten på statens arealer er i fremgang, hvilket ville være en sensation. Blot fire dage senere måtte seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet, imidlertid afvise denne vildledning.

Ikke desto mindre gentog Naturstyrelsen samme postulat i et oplæg på en naturkonference, nærmere bestemt Wilhjelmkonferencen 2019 på Københavns Universitet. Her var hovedpointen i styrelsens oplæg, at tilbagegangen af biodiversitet er vendt på statens arealer, hvilket er stik imod data fra både Rødlisten og NOVANA-overvågningen.

De data, Naturstyrelsen underbyggede deres påstand med, er en ph.d. skrevet af Erik Buchwald, der undersøger forekomsten af rødlistede arter på styrelsens arealer. Ph.d.en underbygger dog på ingen måde Naturstyrelsens postulat om, at tilbagegangen er vendt, tværtimod, ph.d.en undersøger ikke engang arternes udvikling!

Hele den del af oplægget var en skamridning af de data, Erik Buchwald har tilvejebragt.

Politiserende og manipulerende adfærd
Tro mod denne stil oplevede vi i 2014 og 2007, at Naturstyrelsen i den såkaldte "skovsminkesag" skønmalede naturtilstanden i skovene ved selektiv brug af tal og data, da Danmark skulle indberette skovenes tilstand til EU i forbindelse med rammedirektiverne.

Naturstyrelsen viser hele vejen igennem, at den ikke optræder uvildigt, når spørgsmålene omhandler dens egen økonomi eller vurderinger af dens naturindsats.

Det er på tide, at politikerne vågner op! Vi kan ikke leve med en styrelse, der i flere tilfælde optræder klart politiserende og aktivt manipulerende.

Regeringen bør straks igangsætte en uvildig undersøgelse af, hvad staten tjener på skovdriften, hvor alle udgifter til skovdriften er medregnet, dels som helhed og dels for de enkelte skove, da det kan svinge meget skovene imellem.