Julie Schønning
JournalistMiljøministeriet har fundet sin nye afdelingschef i Martin Hansen. Det skriver han i et opslag på LinkedIn.
Martin Hansen kommer fra en stilling som vicedirektør i Energistyrelsen og har blandt andet tidligere været kontorchef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
"Det har været en fantastisk rejse med klima- og energipolitikken. Men også en vild rejse. Der har både været "grøn realisme", grøn omstilling med 240 km/t og energikrise. Virkelig stolt over de fingeraftryk Energistyrelsen har sat på den grønne dagsorden i Danmark og internationalt," skriver Martin Hansen om sin tid på det energipolitiske område.
Fra 1. maj overtager han stillingen som afdelingschef i Miljøministeriet fra fra Christian Vind, der tidligere på året stoppede for at blive direktør i Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Miljøpolitik er dog ikke helt nyt for Martin Hansen, der tidligere har været student og fuldmægtig i Miljøministeriet fra 2000-2008.