Videnscenter: Vi kan få flere indvandrere i job, men det vil koste

DEBAT: Sverige og Norge er bedre end Danmark til at få flygtninge og indvandrere i job. Området har stort potentiale, men pisk og gulerod gavner intet uden politisk vilje til at investere, skriver Rasmus Brygger.

Af Rasmus Brygger
Stifter af Danmarks Videnscenter for Integration

Regeringens udspil om tidligere pension forventes at trække 5.000-6.000 mennesker ud af arbejdsstyrken.

En del af dette hul skal udfyldes ved at få flere indvandrere i job, og mens indvandrernes beskæftigelse stiger langsomt over tid, er det alligevel en høj ambition at sætte sig.

Den gode nyhed er, at potentialet er der. Den dårlige? Politikerne skal ikke forvente, at det bliver nogen gratis omgang.

Kig mod Sverige og Norge
81 procent af etniske danskere er i arbejde. Det samme er 51 procent af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Hvis beskæftigelsesniveauet var det samme for ikke-vestlige indvandrere som for etniske danskere, ville 40.000 flere være i arbejde.

Jeg kan påpege, at der findes kommuner i landet, hvor man er langt tættere på at opnå dette mål end andre.

Samtidig får både Norge og Sverige langt flere flygtninge og indvandrere i beskæftigelse. Vil man have flere i arbejde, er indvandrere og efterkommere derfor et oplagt sted at sætte ind.

Det gavner i øvrigt ikke kun beskæftigelsen, men vil også fremme integrationen generelt.

Krav om fuldtidsaktivering er dyrt
Det flyder dog ikke med nemme, hurtige og billige løsninger. Desværre.

Regeringen har selv foreslået at kigge mod 37 timers aktivering af indvandrere og flygtninge. Det kan godt være en del af løsningen, men hvis det skal have en effekt, skal det gælde en tilpas stor gruppe af indvandrerne, og det bliver på kort sigt dyrt og ressourcekrævende, før det kan give resultater.

Skulle man gøre brug af de bedste værktøjer i beskæftigelsesindsatsen, den virksomhedsrettede indsats, skulle danske virksomheder eksempelvis flerdoble antallet af virksomhedspraktikker til en gruppe, der i dag er langt væk fra arbejdsmarkedet.

En anden vej at gå er mere uddannelse.

I Sverige og Norge kommer to til tre gange så mange nytilkomne flygtninge i uddannelse end herhjemme – noget, der ifølge forskningen også øger beskæftigelsen på sigt.

I modsætning har vi i Danmark valgt at gå den anden vej og fokusere på beskæftigelse og nedprioritere uddannelse til nytilkomne flygtninge. Ville man uddannelse, er det bestemt en mulighed, men det kræver politiske vilje såvel som penge.

Ikke alt kan løses fra Christiansborg
Tænker vi endnu mere langsigtet, er der blandt andet også behov for at øge særligt efterkommerdrengenes uddannelsesniveau. En gruppe, som i højere grad burde kunne komme i uddannelse og arbejde, men som kræver en tidlig og seriøs indsats.

Dertil er der en række områder, som kan være uden for Christiansborgs rækkevidde, men som også kan spille en vigtig rolle, hvis man skal have flere i arbejde. Det gælder eksempelvis kommunernes indsats, som jo er decentral, men hvor det er tydeligt, at der er markante forskelle på indsats og kvalitet. 

Og så gælder det også udfordringerne med diskrimination af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet, som kan gøre det sværere at få indvandrere og efterkommere i job og i værste fald afholde dem fra at prøve.

Integration kræver investeringer
Som en, der arbejder med at fremme integrationen, er det glædeligt, når der bliver sat klare politiske mål om at få flere indvandrere i arbejde. Vi bør være ambitiøse på området, for vi ved, der gemmer sig et stort potentiale.

Grunden til, jeg alligevel tillader mig at løfte en pegefinger og gøre opmærksom på opgavens omfang, er fordi, der i politik kan være en tendens til at søge mod de hurtige, simple og billige løsninger, der efterfølgende sjældent giver det ønskede resultat.

Integrationsområdet er ingen undtagelse.

Forbedringer på integrationsområdet kræver ligesom meget andet seriøse investeringer. Der skal investeres i indvandrerne og efterkommerne, hvis flere skal i arbejde på sigt. Ikke fordi det nødvendigvis skal handle om at give indvandrerne noget, men fordi alternativet er at lade stå til.

Alt dette kan kombineres med politiske initiativer, der går i tråd med ens ideologi og politiske ståsted. Man kan svinge pisken, og man kan give gulerod. Men vi kommer ingen vegne, hvis ikke vi også er villige til at investere i integrationen.

Forrige artikel Bo Smith: Knud Aarups forslag vil føre til lynjustits i embedsværket Bo Smith: Knud Aarups forslag vil føre til lynjustits i embedsværket Næste artikel Debat: Malplaceret at Danmarks Naturfredningsforening trykker reklamer for kød og mælk Debat: Malplaceret at Danmarks Naturfredningsforening trykker reklamer for kød og mælk
Konservatives fremgang sker på bekostning af V

Konservatives fremgang sker på bekostning af V

VÆLGERNE VANDRER: Næsten ni ud af ti af Konservatives nye vælgere satte kryds ved Venstre ved sidste folketingsvalg. Det viser en ny analyse af, hvordan vælgerne er vandret siden valget i juni 2019.