Ledige indvandrere får mindre aktivering end etniske danskere

INTEGRATIONSGRØFT: Aktiveringsgraden blandt ledige med en ikke-vestlig baggrund var lavere end for etniske danskere i 2019, viser ny analyse. Regeringen vil indføre skrappere krav.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) varsler et nyt ydelsessystem, som vil medføre, at ledige indvandrere kun modtager ydelser for de timer, de er i aktivering.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) varsler et nyt ydelsessystem, som vil medføre, at ledige indvandrere kun modtager ydelser for de timer, de er i aktivering. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Cecilie Toft

Trods en markant overrepræsentation i kontanthjælpssystemet får ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mindre aktivering end etniske danskere.

Det viser en ny analyse, der er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration.

I 2019 var kvindelige kontanthjælpsmodtagere med en ikke-vestlig baggrund gennemsnitligt aktiveret i 11,4 procent af den tid, de modtog ydelsen, mens mænd var aktiveret i 12,6 procent af tiden. Til sammenligning var aktiveringsgraden for etnisk danske kvinder 16,8 procent og 19,4 procent for mænd.

Den lavere aktiveringsgrad blandt indvandrere kan betyde, at færre indvandrere kommer i job, vurderer Rasmus Brygger, der er stifter af Danmarks Videnscenter for integration.

Hvis man ikke kan finde et arbejde, skal man kunne komme i aktivering eller uddannelse og på den baggrund få en ydelse. Men man skal kun betales for den tid, man rent faktisk deltager,

Mattias Tesfaye, Udlændinge- og integrationsminister, Socialdemokratiet

”Når særligt ikke-vestlige indvandrere får markant mindre indsats end etniske danskere, kan det medføre, at der kommer færre indvandrere i job end der ellers ville," siger han.

Går mod ambitionen
Den lave aktiveringsgrad står i kontrast til den brede politiske ambition om at flytte flere indvandrere fra passiv forsørgelse til job, og flere partier efterlyser handling fra regeringen.

Regeringen arbejder i øjeblikket på en ny model, hvor indvandrere på offentlig forsørgelse kun modtager ydelse for de timer, de bruger i aktivering.

”I stedet for en ydelseslogik skal vi have en arbejdslogik: Hvis man kan arbejde, så har man også pligt til at finde sig et arbejde. Så man bidrager til det samfund, man nyder godt af. Hvis man så ikke kan finde et arbejde, skal man kunne komme i aktivering eller uddannelse og på den baggrund få en ydelse. Men man skal kun betales for den tid, man rent faktisk deltager,” skriver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en mail til Altinget.

Læs hele artiklen på Altinget Arbejdsmarked, hvor du får mere baggrund og flere kommentarer i sagen.

Dokumentation

Om analysen:

De nye tal fra Danmarks Videnscenter for integration viser, at der er forskel på aktiveringsgraden blandt ledige af dansk oprindelse, ledige indvandrere fra vestlige lande og indvandrere med en ikke-vestlig baggrund.

I 2019 brugte kvindelige kontanthjælpsmodtagere med en ikke-vestlig baggrund gennemsnitligt 11,4 procent af den tid de modtog ydelsen i aktivering, og mænd brugte 12,6 procent. Til sammenligning brugte etnisk danske ledige kvinder 16,8 procent af tiden i aktivering, og mænd brugte 19,4 procent.

Analysen viser, at ikke-vestlige indvandrere særligt får mindre virksomhedspraktik end etniske danskere på kontanthjælp. Vestlige og ikke-vestlige indvandrere får derimod marginalt mere ordinær uddannelse.

I 2019 blev 4,7 procent kvindelige kontanthjælpsmodtagere med en ikke-vestlig baggrund visiteret til virksomhedspraktik af kommunen, hvorimod tallet lå på 7,9 procent for kvinder af dansk oprindelse. Fem procent af ledige mænd med en ikke-vestlig indvandrerbaggrund blev visiteret til virksomhedspraktik, og tallet lå på 8,4 procent for mandlige kontanthjælpsmodtagere af dansk oprindelse.

Kilde: Danmarks Videnscenter for integration


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Bøgsted

Fhv. MF (DD)
maskinarbejder, Aalborg Tekniske Skole 1976, oversergent (Avedøre Rekrut- og Sergentskole 1977), våbenmekaniker (Nørrejyske Artilleriregiment 1977)

Karsten Hønge

MF (SF), medlem, SF’s landsledelse og daglige ledelse, 3. næstformand, Folketingets Præsidium
tømrer (Aarhus. 1983), journalist (DMJX 2013)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)