Vismænd: Højere dagpengesats i starten af ledighedsperioden

DAGPENGE: De økonomiske vismænd foreslår, at dagpengesatsen øges med 25 procent i det første kvartal, man er ledig. Pengene kan findes ved at skære lidt i satsen i den resterende dagpengeperiode. Dansk Metal er vilde med tanken, men foretrækker en anden finansiering.

Foto: Colourbox
Jørgen Skadhede

Den nuværende dagpengesats bør forhøjes markant i begyndelsen af ledighedsperioden, så den berømmede danske flexsecurity-model kan fremtidssikres. Sådan lyder anbefalingen fra vismændene i Det Økonomiske Råd, som netop har udgivet deres efterårsrapport.

Den nuværende dagpengesats på maksimalt cirka 17.658 kr. om måneden er over de seneste årtier blevet kraftigt udhulet, fordi den ikke bliver reguleret med inflationen. Hvis det fortsat skal være attraktivt for danskere med høje og middelhøje lønninger at forsikre sig mod arbejdsløshed, så må satsen hæves, lyder et af argumenterne.

Kan understøtte den danske model
Konkret foreslår vismændene at forhøje satsen med 25 procent i det første kvartal, man er ledig.

”En bedre forsikringsdækning i form af højere dagpenge i starten af dagpengeperioden kan øge kompensationsgraden for ledige, som kun er arbejdsløse sjældent og kortvarigt, og kan derved understøtte den danske arbejdsmarkedsmodel,” skriver vismændene i rapporten.

De advarer om, at den faldende kompensationsgrad kan føre til krav fra fagbevægelsen om længere opsigelsesvarsler, hvilket vil reducere fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked, der ellers er berømmet for sin flexsecurity-model, hvor det er let at hyre og fyre, men hvor der til gengæld er et generøst dagpengesystem.

Det Økonomiske Råd peger på, at man kan finansiere den højere sats i begyndelsen af ledighedsperioden ved enten at hæve bundskatten eller ved at skære 10 procent af satsen i den resterende dagpengeperiode.

Den sidste løsning vil fortsat stille alle arbejdsløse med en samlet ledighedsperiode på mindre end 10,5 måneder bedre end i dag. Samtidig opfylder denne løsning det krav, som dagpengekommissionen er underlagt - at dens anbefalinger samlet set ikke må gøre dagpengesystemet dyrere end i dag.

Bedre forsikring til kernetropperne
Vismændene kommer dog også med en alternativ og noget billigere løsning i erkendelse af, at det kan vise sig politisk uspiseligt at skære ti procent af dagpengesatsen i resten af perioden.

“Forhøjelsen kan gøres betinget af en høj grad af forudgående beskæftigelse. Det vil styrke værdien af arbejdsløshedsforsikringen for arbejdsmarkedets kernetropper, der i udgangspunktet er dem, der bidrager mest til systemet,” siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i en pressemeddelelse.

Konkret foreslår vismændene at gøre den høje sats i det første kvartal afhængig af, at man har haft 2 år og 9 måneders beskæftigelse inden for de seneste tre år. Det krav opfylder cirka 20 procent af de nyledige i dag.

Dermed falder regningen betragteligt fra cirka 830 mio. kr. årligt til knap 200 mio. kr. om året.
Det vil fortsat sikre en markant bedre arbejdsløshedsdækning for kernetropperne på arbejdsmarkedet, men kun give begrænsede omkostninger for statskassen, påpeger vismændene.

Hvis man vælger at finansiere denne model inden for systemet, kan man nøjes med at skære 2 procent af satsen for de øvrige dagpengemodtagere.

Begejstring hos Dansk Metal
Hos fagforbundet Dansk Metal er der stor begejstring for vismændenes tanker. Dansk Metals medlemmer hører til de højest lønnede LO-medlemmer, og Dansk Metal har i årevis kæmpet for at få en højere dækningsgrad på dagpengene.

”Der er ingen tvivl om, at dagpengenes lave kompensationsgrad er et problem, især for Dansk Metals medlemmer. Højeste dagpengesats svarer til under halvdelen af lønnen for mange af vores medlemmer, og det er blevet udhulet løbende de sidste mange år. Derfor er vi helt enige med vismændene i, at en højere kompensationsgrad er et af redskaberne til at gøre det mere attraktivt at forsikre sig mod ledighed,” siger Torben Poulsen, der er leder af Dansk Metals a-kasse.

Han peger dog på, at Dansk Metal foretrækker en anden finansiering end at skære i satsen i den resterende dagpengeperiode.

”Vi udelukker ikke noget på forhånd. Men der er andre muligheder end at skære i satsen i den resterende periode. Det kan eksempelvis være gennem nogle af de effektiviseringer i det offentlige, som i forvejen er planlagt. Vi betragter ikke et nyt dagpengesystem som et nulsumsspil,” siger Torben Poulsen.

Han mener, at man bør se en øget sats i begyndelsen af ledighedsperioden som en investering, fordi det kan betyde flere forsikrede, mere tryghed og dermed et mere fleksibelt arbejdsmarked.

”Da man halverede dagpengeperioden og fordoblede genoptjeningskravet, gjorde man samtidig forsikringspolicen meget mindre værd, uden man sænkede præmien. Det skal der rettes op på igen med den kommende dagpengereform,” siger Torben Poulsen.

Forsigtig modtagelse hos 3F
Hos det største medlem i LO-familien, 3F, ønsker man endnu ikke at forholde sig konkret til vismændenes forslag.

3F's medlemmer har gennemsnitligt en noget lavere løn og en noget større ledighedsrisiko end medlemmerne hos Dansk Metal.

3F-formand Per Christensen er dog tilfreds med, at vismændene peger på, at dagpenge-systemet er en vigtig forsikring, der støtter dansk økonomi og velfærd. Og samtidig er han åben over for, at der bliver set på nye løsninger i dagpengesystemet.

”Det er vigtigt at huske, at dagpenge ikke kun handler om økonomiske incitamenter, men at de understøtter det fleksible danske arbejdsmarked. Det er interessant at få analyseret til bunds, og det vil 3F opfordre dagpengekommissionen til at gøre,” siger Per Christensen i en pressemeddelelse.

Dagpengekommissionen skal aflevere sine anbefalinger i september 2015. Det betyder, at anbefalingerne først kommer efter det kommende folketingsvalg.

Dokumentation

Vismændenes forslag

I dag er den fulde dagpengesats cirka 17.658 kr. per måned. Man kan maksimalt få 90 pct af den løn, man fik, før man blev ledig.

Satsen hæves med 25 pct. for alle i det første kvartal med ledighed. Fuld sats vil blive: 22.073 kr. per måned. Det vil koste 830 mio. kr. årligt.

Finansieringen kan findes ved at øge bundskatten med 0,11 procentpoint eller ved at have en 10 pct. lavere dagpengesats i den resterende dagpengeperiode. Den fulde sats i den resterende periode vil blive: 15.892 kr. per måned.

Alternativt foreslår vismændene en billigere løsning:

Satsen hæves med 25 pct. i det første kvartal for ledige med en stærk beskæftigelseshistorik svarende til mindst 2 år og 9 måneders beskæftigelse inden for de seneste 3 år. Det vil koste knap 200 mio. kr. årligt.

Finansieringen kan findes ved at øge bundskatten med 0,025 procentpoint eller ved at have en 2 pct. lavere dagpengesats for øvrige dagpengemodtagere. Den fulde sats i den resterende periode vil blive: 17.305 kr. per måned.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Uni., fhv. overvismand, De Økonomiske Råd
cand.polit. (Københavns Uni. 1984), ph.d. i økonomi (1989)

Torben Poulsen

Fhv. formand. Danske Svineproducenter, svineproducent

0:000:00