Vismænd nuancerer: Fremryk mål for dansk klimaneutralitet

KLIMALOV: Det fordyrer klimaindsatsen med et 70 procent reduktionsmål i 2030, når endemålet stadig er klimaneutralitet i 2050. Vil politikerne skrue op for ambitionerne, bør de i stedet fremrykke målet om klimaneutralitet, mener vismændene.

Hvis politikerne skal udvise klimaambitioner, bør de rykke ved målet om klimaneutralitet, mener Det Miljøøkonomiske Råd.
Hvis politikerne skal udvise klimaambitioner, bør de rykke ved målet om klimaneutralitet, mener Det Miljøøkonomiske Råd.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Midt under de afgørende forhandlinger om en ny klimalov kaster De økonomiske vismænd fornyet tvivl om fundamentet i forhandlingerne.

Ifølge vismændene er politikerne nemlig på gale veje, når de vil skrive 70-procentreduktion i 2030 ind i loven og ikke i stedet vil pille ved lovens formål: Hvornår Danmark skal være 100 procent klimaneutralt.

”Er politikerne blevet mere ambitiøse, bør de ikke vise det ved at skrive et meget højt delmål ind i klimaloven, fordi det kun vil gøre det hele dyrere. I stedet bør de fremrykke endemålet: målet om klimaneutralitet i 2050, og indføre et samlet klimabudget frem til klimaneutralitet. Det vil være vores råd,” siger Lars Gårn Hansen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet og en del af De Økonomiske Råds formandskab.

Budskabet fra vismændene er en nuancering til det indlæg i Berlingske tidligere på ugen, hvor det efterfølgende fokus i høj grad blev på, at De Økonomiske Råd kun ville afvise 70-procentmålet.

Brug for fleksibilitet
Målet om 70 procent er på rekordtid blevet allemandseje i Folketinget og er blevet kaldt ”indgangsbilletten” til forhandlingerne om en ny klimalov. Det er dog kun et delmål mod klimaneutralitet i 2050 – og vil uden at fremrykke endemålet – blot gøre klimaindsatsen mindre omkostningseffektiv, vurderer vismændene.

”Vi ved faktisk ikke ret meget om, hvad det koster at nå målet, men efterhånden som vi kommer tættere på 2030, bliver vi forhåbentlig klogere på de reelle omkostninger og den teknologiske udvikling. Så længe vi ikke er klogere på det, så vil det være godt med noget fleksibilitet og ikke delmål mejslet i lovtekst,” siger Lars Gårn Hansen tilføjer:

”Hvis det viser sig, at 65 procent i 2030 er den billigste vej til at nå klimaneutralitet i 2050, hvorfor skal man så betale mere for at reducere de danske udledninger med 70 procent?”

Delmål bør i stedet være forbeholdt regeringens klimaplaner, som per definition er mere fleksible end love vedtaget af Folketinget.

Kan stadig skrue op
Klimaloven til gengæld bør ifølge vismændene i stedet kun indeholde formålet med loven – hvornår Danmark skal være klimaneutralt – og det kan politikerne så vælge at rykke frem fra de nuværende 2050, hvis de vil skrue op for ambitionerne.

”Det er der, man bør lægge sin ambition. Enten ved at blive enige om at fremrykke, hvornår Danmark skal være klimaneutralt til 2040 eller 2045, eller ved at afsætte et mindre klimabudget, end der er lagt op til. Vores bud er, at det er de to måder, man bør skrue op for ambitionerne på,” siger Lars Gårn Hansen.

At målet om klimaneutralitet skal fremrykkes, har flere af regeringens støttepartier og Alternativet allerede anbefalet, mens Ventre og Dansk Folkeparti afviser det.

Altinget har siden torsdag forsøgt at få opklaret, hvorvidt regeringen ønsker at fremrykke målet om klimaneutralitet. Det har dog endnu ikke været muligt at få en kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen (S).

Torsdag kan du læse et endnu længere interview med Lars Gårn Hansen om klimaloven på Altinget Energi og klima.

Dokumentation

Det står der i forståelsespapiret:
I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:

"En ny regering vil: ...

Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:

1. Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.

2. At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalens temperaturmål.

3. At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen."

Kilde: 'Retfærdig retning for Danmark'


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00