Europa skal være klar til krig inden 2030, siger EU-formand og Mette Frederiksen. Det får nogle lande til at stejle

Må bruge flere penge, men vil de?

Heller ikke Portugal og Italien er vilde med de undertoner, der ligger i navnet "Rearm". Den italienske premierminister, Georgia Meloni, kalder det ligefrem "vildledende", fordi der også er mulighed for at bruge penge på for eksempel cybersikkerhed og visse typer infrastruktur.

Samtidig udviste ingen af landene den helt store appetit på de nye muligheder for at bruge flere penge på forsvar uden at komme i karambolage med EU’s skrappe regler for offentlig gæld, som EU-Kommissionen har lagt på bordet i denne uge.

Det er ellers særligt møntet på netop de sydeuropæiske lande, der ikke har særligt meget luft i statsbudgetterne. Men de er helt klar over, at det så bare vil øge den enorme gældsbyrde, som de i forvejen kæmper med. Derfor ville de foretrække, at det var EU, der lånte pengene og hjalp dem med at betale regningen.

Et forstørrelsesglas

Helt i den anden grøft var statsminister Mette Frederiksen, som understregede, at det væsentligste fokus var, at Europa i løbet af tre til fem år skulle kunne forsvare sig selv.

"Jeg ser det som en nødvendighed. Og når det er en nødvendighed, så kan det også lade sig gøre, hvis man vil," sagde statsministeren.

Hun ved godt, at der er større tøven i de lande, der ligger "lidt længere væk fra Rusland", som hun formulerer det.

"Ved dagens afslutning må man jo gøre op med sig selv, om man har tænkt sig at forsvare vores kontinent eller ej. På den måde bliver enhver krise og enhver svær situation jo også et forstørrelsesglas på, om man om man vil træffe de nødvendige beslutninger," sagde statsministeren.

Ingen løfter til Ukraine

At det ikke er så nemt at få EU-landene til faktisk at åbne pengepungen blev også tydeligt i, at EU-lederne ikke kunne enes om at love mere militær støtte til Ukraine.

Som et modspil til USA’s vaklen på netop det spørgsmål har EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, foreslået, at EU-landene lover 40 milliarder euro i ekstra støtte til forsvaret af det krigsramte land. Det var der dog ikke nogen appetit på at forpligte sig på hos en række lande.

Et ønske fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, der deltog på videolink, om artillerigranater for fem milliarder euro “så hurtigt som muligt" kunne heller ikke honoreres.

Ifølge den svenske statsminister Ulf Kristersson er der en risiko for, at Europa taber pusten i støtten til Ukraine.

"Betalingsviljen kan godt dale med tiden. Det var der mange, der understregede, at det ikke må ske. For Ukraine skal være i en bedre position," sagde han efter mødet.