VU-formand: Regeringen fodrer et uansvarligt lommepengesamfund

For vi lever i en tid, hvor staten år efter år kan præsentere det ene mere svimlende overskud efter det andet. Tag bare udgangspunkt i de seneste to år, hvor overskuddet samlet har været mere end 200 milliarder kroner.

Det er voldsomme tal, og begge år blev overskuddet væsentligt større, end regeringen havde regnet med.

Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at statens finanser år for år når nye højder, mens mere end hver syvende dansker springer måltider over grundet høje fødevarepriser.

Vi betaler mere, end staten kan bruge

For der er grundlæggende noget paradoksalt over, at danskerne år efter år betaler mere i skat, end hvad staten kan nå at bruge.

Og når kriserne så indtræder, og oksekødet og mælken ikke længere er en hverdagsvare som følge af betydelige prisstigninger, så skal vi ydmygt vente på, at politikerne kommer os til undsætning. Først med varmechecks – nu med fødevarechecks.

I bedste forældrestil holder staten på pengene, som var borgerne teenagere, og så kan borgerne ellers få udleveret lidt lommepenge, når der virkelig er behov for dem. Politikerne kan så stille sig frem som borgernes frelsere, mens skattekisten bugner med borgernes penge i Finansministeriet.

Velfærdsstaten har gjort danskerne magelige.

Jens Paaske Klausen
Landsformand for Venstres Ungdom

Intentionerne bag de omtalte checks er gode. Men gode intentioner løser ikke strukturelle udfordringer.

Vi har som samfund og borgere spillet fallit, hvis vi fortsætter med at acceptere, at staten år for år tager mere af vores økonomi, frihed og ansvar fra os, end hvad der er nødvendigt.

For et stærkt og robust samfund forudsætter, at vi har stærke og ansvarsfulde borgere. Ikke umyndiggjorte statslige dominobrikker, som skal stå med hatten i hånden, hver gang svære tider melder sig.

Jeg anerkender, at vejen væk fra lommepengesamfundet ikke er let. Velfærdsstaten har gjort danskerne magelige, men vi må indse, at vi står overfor en skillevej.

Vil vi acceptere, at staten fortsætter med at svømme i penge, mens danskernes økonomi strander? Eller vil vi insistere på frihed, ejerskab og ansvar. På at pengene først og fremmest tilhører danskerne, og at staten ikke er en virksomhed, hvis overskud år for år skal nå nye højder?

Jeg håber på det sidste. For det er i bund og grund ikke et spørgsmål om kroner og øre. Det er et spørgsmål om retfærdighed og statens syn på borgerne. Hvem er til for hvem?

I det kontrollerende samfund er borgerne til for staten. I det stærke samfund er det omvendt. Og hårde tider kræver styrke. Styrke og mod til at give borgerne flere af deres egne penge tilbage. Det er jo netop danskernes penge. Ikke statens.

Lavere skatter og mindre stat

Dette mod skal politikerne vise nu. Og vi som borgere skal kræve det af vores folkevalgte. Jeg forventer det i hvert fald af mit eget moderparti i regeringen.

For danskerne skal ikke være et folk underlagt politikernes nådegaver, som uddeles i stramme tider, og når meningsmålingerne godt kunne bruge det. Vi skal være et samfund kendetegnet ved personligt ansvar og robusthed og turde tage et opgør med statens klientgørelse.

Vejen dertil er gennem en mindre stat og lavere skatter, så borgerne får mulighed for at tage ansvar for dem selv fremfor at skulle aflevere omkring halvdelen af deres indkomst i skat, i håbet om at staten så kommer dem til undsætning, når verden bliver urolig. Det kræver et opgør.

Dette opgør starter nu med den økonomiske plan, hvor vi må insistere på de simple og effektive løsninger såsom et væsentligt højere bundfradrag fremfor målrettede periodiske checks og bureaukratiske momsreduktioner.

En ansvarlig økonomisk politik skal tage livtag med statens trang til konstant at kradse danskernes penge ind.

Jens Paaske Klausen
Landsformand for Venstres Ungdom

På den måde flytter vi ansvaret fra politikerne til borgerne. Det ville være at tænke visionært og langsigtet, og det er der behov for i en plan som denne.

Den økonomiske plan bliver nemlig definerende for dansk økonomi mange år ud i fremtiden, og derfor kan kortsigtede lappeløsninger og midlertidighed ikke blive overskriften på det næste kapitel om dansk økonomi.

Kapitlet må skrives med udgangspunkt i robusthed og myndiggørelse, så danskernes frihed atter bliver udgangspunktet.

Et samfund præget af tillid og ansvar

Og denne frihed begynder med, at borgerne får mere til sig selv, og at staten begrænser grådigheden over borgernes penge.

Vi kan glæde os over, at der allerede gøres noget i disse år. AM-bidraget for unge er blevet sløjfet, beskæftigelsesfradraget hævet og en række afgifter fjernet. Men kriserne er ikke afværget alene herved. Mere må og skal gøres.

For en ansvarlig økonomisk politik med borgeren for øje skal tage livtag med statens trang til konstant at kradse danskernes penge ind og droppe særlige kompensationsordninger, hver gang samfundet rammes af modvind.

For modvind vil ramme os igen i fremtiden. Her må vi vise, at de stærkeste rødder har træer i blæst, som det synges i sangen Linedanser.

Disse rødder kan ikke forplante sig med statens periodiske hjælp. De skal i stedet gødes med tillid, ansvar og frihed. Må 2026 blive året, hvor politikerne muliggør dette ved at lade lommepengesamfundet transformere til et ansvarssamfund.