Wammen åbner for snæver EU-aftale

"Det er her, vi hører hjemme," siger europaminister Nicolai Wammen.
"Det har vi ikke tænkt os at gå på kompromis med. Det vil være bedst, hvis så mange partier som muligt vil med i en aftale, men kursen ligger fast," siger europaministeren.
Han oplyser, at den nye aftale ikke skal erstatte, men supplere europaaftalen og dens EU-aktive linje fra 2008.
Det skærper kravene til at være med i den kommende europaaftale. Det vurderer Dansk Folkepartis EU-ordfører Pia Adelsteen. Hun mener, at selvom regeringen har indkaldt alle partierne til forhandlinger, så vidner retorikken om, at der er udsigt til en aftale med kun Venstre og Konservative.
Efter det danske nej til Maastricht-traktaten blev syv af Folketingets partier enige om det såkaldte "nationale kompromis" i oktober 1992. Aftalen dannede udgangspunkt for den danske regerings drøftelser med de daværende øvrige 11 EU-lande.
Den seneste brede aftale om den danske europapolitik blev indgået mellem Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Ny Alliance i februar 2008.
"Regeringen tager ikke hensyn til, at der faktisk er flere og flere danskere, som er kritiske over for EU. Det er, som om man bare siger, at det er lige meget. På den måde underkender man rigtig mange danskere," siger Pia Adelsteen.
DF's smertegrænse
Hun peger på, at Dansk Folkeparti accepterer, at regeringen, Venstre og Konservative ønsker Danmark endnu tættere ind i det europæiske samarbejde. Dansk Folkeparti vil dog gerne medvirke til, at en europaaftale har nuancer med og sætter fokus på nogle af problemerne med EU.
Vores smertegrænse går naturligvis ved, at vi vil vide, hvad bankunionen indeholder, før vi kan sige ja.
Pia Adelsteen, (DF)
EU-ordfører
"Mange danskere er bekymret over EU-samarbejdet, og derfor synes jeg egentlig godt, vi kunne have medvirket. Men lige nu virker det som om regeringen ikke er interesseret i at have os med," siger Pia Adelsteen.
En væsentlig del af den kommende aftale bliver Danmarks forhold til den kommende bankunion, og den kan blive et problem for partiet.
"Vores smertegrænse går naturligvis ved, at vi vil vide, hvad bankunionen indeholder, før vi kan sige ja. Her synes jeg, det er imponerende, at regeringen, Venstre og Konservative allerede er klar til at sige, Danmark skal med - velvidende, at ingen endnu ved, hvad bankunionen kommer til at indeholde," siger Pia Adelsteen.
LA kan rammes af supplerende aftale
At den kommende aftale skal "supplere" europaaftalen fra 2008, betyder desuden, at en ny aftale kan laves uden Liberal Alliance, som er forligsparti i den gamle aftale. Det giver regeringen et større manøvrerum, erkender EU-ordfører Merete Riisager (LA).
"Der må ikke være noget, som strider med den tidligere aftale. Men ja, det betyder også, at man godt kan være med i den nye uden at være med i den gamle," siger Merete Riisager.
Hun gør dog opmærksom på, at den gamle aftale sætter grænser for, hvor langt politikerne kan trække Danmark ind i det økonomiske samarbejde - og de vil ikke kun brydes med en supplerende aftale, medmindre alle forligspartierne er med.
"Det vil jeg gerne, man er bevidst om," siger Merete Riisager.
Tirsdag fortsætter forhandlingerne mellem partierne og europaminister Nicolai Wammen. Enhedslisten er indtil videre eneste parti, der er ude af forhandlingerne. Det er forventningen, at en ny aftale er på plads inden sommerferien.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne
Nyhedsoverblik

Folketingets øverste ledelse kan underkende centralt udvalg i strid om Afghanistan-eftermæle

Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen

Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse

Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?











































