Wammen "følger boligmarkedet tæt", mens økonomer overvejer behov for indgreb

Ekstremt svært at vurdere
Blandt økonomer er der også tvivl om, hvorvidt det er en god idé at gribe ind for at regulere boligmarkedet.

For ét er, at både økonomer og debattører har peget på den stigende ulighed, der kommer ud af voldsomme prisstigninger i hovedstaden. Et andet spørgsmål er, om stigningerne er til fare for selve samfundsøkonomien.

”Det er ekstremt svært at vurdere, for det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, at priserne stiger. Problemet er, hvis de stiger så meget, at boligerne bliver dyrere, end hvad de egentlig er værd. Og det er svært at sige, hvad de burde koste. Derfor kan man tit først se en boligboble, når den er bristet,” forklarer lektor i økonomi ved Københavns Universitet, Søren Hove Ravn.

Prisstigningerne lige nu kan sagtens være ”naturlige” i den forstand, at mange under coronakrisen har fundet ud af, at de har andre boligbehov og derfor vil flytte, vurderer flere økonomer.

”Det kan være, at priserne finder et mere normalt leje på den anden side af corona og måske endda falder lidt, når folk vender fysisk tilbage til arbejde. Det behøver ikke være tegn på, at vi så har haft en boligboble,” siger Søren Hove Ravn.

Folk køber ikke flere boliger
Analysechef i den liberale tænketank Cepos, Otto Brøns-Petersen, fraråder regeringen at gribe ind.

Han mener ikke, der er tegn på en boligboble. Og skulle priserne på et tidspunkt falde, vil det være begrænset, hvor mange boligejere der vil komme i klemme, fordi kravene for at få boliglån er høje, lyder vurderingen.

”Jeg ser ingen grund til at være bekymret for boligmarkedet, og jeg uenig med risikorådet i, at politikerne bør gribe ind,” siger han.

Otto Brøns Petersen hæfter sig især ved, at der ikke er nogen særlig stigning i, hvor mange der vælger at eje mere end én bolig.

”En boligboble opstår, hvis folk begynder at spekulere i boliger og køber mere, end de har behov for - eller købet baseret på forventninger om fortsat stigende priser. Et typisk tegn på spekulation er, at man køber flere boliger i stedet for at sælge én og købe en ny, og det ser vi ikke nogen særlig tendens til,” siger han.

Analysechefen er i stedet bekymret for, om de stigende boligpriser kan være et symptom på en anden ubalance i økonomien. At pengepolitikken i USA og andre steder har været for lempelig under corona med for lave renter, så priserne ikke kun stiger på boliger, men også kan ende med stigende inflation.

Hvis man på et tidspunkt bliver nødt til at håndtere det ved at hæve renten, kan det give et hårdt stød til en i forvejen coronaramt økonomi, lyder bekymringen.

Må ikke anbefale ændringer i skat
Det Systemiske Risikoråd ser anderledes på situationen og forventes altså at foreslå konkrete tiltag i juni måned.

Rådet må ikke anbefale tiltag, der ændrer på skatter eller afgifter. Derfor er det en mindre værktøjskasse, de økonomiske rådgivere i øjeblikket roder i. De kan foreslå forskellige ændringer, der gør det sværere for folk at optage boliglån.

For eksempel kunne man hæve den andel af boligens pris, som boligkøbere selv skal kunne betale fra fem til ti procent. Resten må man låne i bank eller realkreditinstitut.

Regeringen er ikke forpligtet til at følge rådets anbefalinger. Og skulle der være et politisk ønske om at bremse boligpriserne, kan politikerne også gøre andet end at regulere mulighederne for boliglån.

Mindre rentefradrag dæmper priserne
Flere har peget på, at det kan være en idé at mindske eller helt fjerne det skattefradrag, boligejere får for deres boliggæld.

”Fordelen er, at det sætter sig i boligpriserne med det samme. Så det kan godt være, du på den ene side mindsker folks fradrag og dermed øger deres udgifter, men på den anden side dæmper det boligpriserne, så det bliver lettere for førstegangskøbere at komme ind på markedet,” forklarer lektor i økonomi Søren Hove Ravn, som også har skrevet denne kommentar om rentefradraget.

Også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Enhedslistens Pelle Dragsted mener, man skal mindske fradragene af især høje renteudgifter.

”Det smarteste vil være, hvis man starter med at mindske rentefradraget for dem, der har de største boliglån, for det vil typisk også være de rigeste. Man kunne sætte et maksimum på, hvor stort et beløb man kan trække fra og sænke det gradvist, indtil rentefradraget er afskaffet,” siger Dragsted.

Til dem, der vil være bekymrede for, at det vil ramme boligejere med en lav indkomst hårdt, hvis man skærer i rentefradraget, peger ph.d. og lektor i økonomi ved CBS, Birthe Larsen, på, at også en boligboble rammer de fattigste hårdest.

”Hvis det er en boble, vil den netop ramme de mest udsatte, for hvis boligpriserne pludselig dykker, er det især dem med lave indkomster og høj gæld, der bliver stavnsbundet,” siger hun.