Wammen om tiårsplan for psykiatrien: Vi kommer ikke med den her finanslov til at løse alle problemer

Regeringen vil bruge en del af forhandlingsreserven på finansloven til at styrke psykiatrien, men pengene i reserven skal også deles med ældre- og sundhedsområdet. Finansloven kommer ikke til at løse alle problemerne med en tiårsplan, men skal ses som et skridt på vejen, forklarer finansministeren.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Simon Lessel Ole Nikolaj Møbjerg Toft Marie Schønning Jensen

Regeringens selvudnævnte stramme og ansvarlige inflationsfinanslovsudspil kommer ikke til at løse alle psykiatriens udfordringer, men skal ses som et skridt på vejen.

Sådan lød et af budskaberne fra finansminister Nicolai Wammen (S) ved præsentationen af regeringens finanslovsudspil onsdag.

Her kom det frem, at regeringen vil bruge forhandlingsreserven som økonomisk kilde til at finansiere den tiårsplan for psykiatriplan, der forhandles om for tiden.

Reserven indeholder 550 millioner kroner i 2023 og 1 milliard kroner fra 2024 og frem, og dem vil regeringen bruge på sundhed, ældre og psykiatrien.

”Vi er helt opmærksomme på, som jeg også sagde i et tidligere svar, at vi ikke med den her finanslov kommer til at løse alle problemer, der er i forhold til en 10-årsplan frem,” sagde Nicolai Wammen på pressemødet og uddybede:

”Derfor er det også noget, der skal tænkes ind i en større sammenhæng, og det vil det også blive i forhandlingerne. Vi vil senere i efteråret fremlægge en 2030-plan, der giver den overordnede ramme for, hvad vi har til velfærd i de år, der ligger forude.”

Vi er helt opmærksomme på, som jeg også sagde i et tidligere svar, at vi ikke med den her finanslov kommer til at løse alle problemer, der er i forhold til en tiårsplan.

Nicolai Wammen, Finansminister, Socialdemokratiet

Så i 2030-planen kommer I med en plan, så man har finansieringen på plads, der rækker ti år ud og ikke kun de fire år, i forhandler om?

”Det, vi kommer med i 2030-planen, er en overordnet plan for, hvordan dansk økonomi ser ud frem mod 2030 og selvfølgelig også med nogle markeringer af, hvad vi har af store udfordringer. Blandt andet velfærdsområdet. Det er sådan, at selve psykiatriplanen forhandles hos sundhedsministeren, og det sker i disse dage og uger, så det er der, den vil blive lagt fast. Det bliver ikke i 2030-planen, at psykiatriplanen bliver forhandlet.”

Læs også

Pengene afgør, hvor meget psykiatrien løftes

Der pågår lige nu forhandlinger om en tiårsplan for psykiatrien hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

I starten af året præsenterede Sundhedsstyrelsen det faglige oplæg, der ligger til grund for de igangværende forhandlinger. Det vil koste omkring 4,5 milliarder kroner i årlige driftsomkostninger at nå i mål med Sundhedsstyrelsens oplæg til tiårsplanen, vurderer sundhedsøkonom hos Vive, Jakob Kjellberg.

Det svarer til rundt regnet 450 millioner kroner i ekstra driftsomkostninger om året, hvis planen udmøntes over ti år.

Så tre fjerdedele af forhandlingsreserven skal bruges på psykiatrien, hvis vi skal følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger til tiårsplanen? 

“Ja, det er det niveau, vi ligger i. Men hvad fagfolk drømmer om, stemmer ikke nødvendigvis overens med, hvad politikerne vil give. Politikerne kan sagtens vælge at tilføre færre midler til psykiatrien, end Sundhedsstyrelsen anbefaler, men så må de også bare leve med, at de ikke får det samme store løft af psykiatrien, som Sundhedsstyrelsen beskriver i sit faglige oplæg,” siger Jakob Kjellberg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Jakob Kjellberg

Professor i sundhedsøkonomi, Vive
cand.scient. i matematisk planlægning (Aarhus Uni. 1997)