
Jurist, forfatter, podcastvært, kommentator og kronikredaktør. Anne Sofie Allarp har haft mange titler og fra 1. januar kan hun også skrive titlen som analytiker til cv’et.
Efter årsskiftet starter hun nemlig som analytiker på et nyt morgenformat hos Weekendavisen.
Det skriver Anne Sofie Allarp i et opslag på LinkedIn.
”Jeg er jo en kæmpe politik-nørd, så jeg glæder mig meget til at tappe helt ind i det dagsaktuelle, ikke mindst det kommende år,” skriver Anne Sofie Allarp.
Hun har de seneste syv år været tilknyttet Berlingske, hvor hun først var kommentator, så kronikredaktør og siden marts i år podcastredaktør. Derfor bliver det også et vemodigt farvel til Berlingske.
”Jeg har været tilknyttet avisen siden 2018 som fast skribent, og ansat de seneste tre et halvt år, hvor jeg har haft glæde af nogle af de klogeste og sødeste kollegaer, man kan forestille sig. De vil heldigvis kun være en etage væk fremover,” skriver Anne Sofie Allarp.
Weekendavisens nye analytiker er uddannet jurist fra Københavns Universitet, har tidligere arbejdet i en række medieorganisationer og var mellem 2003 og 2009 international sekretær i Socialdemokratiet.
Omtalte personer
Indsigt
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år





















































