Børneudvalgsformand: Vi skal lære og forandre efter coronakrisen

DEBAT: Pædagoger og ledere skal beslutte sig for at holde fast i det fra coronakrisen, der virker. Ellers risikerer vi at stå tilbage uden at have lært noget, skriver formand for børne- og familieudvalget i Vejle. 

Af Torben Elsig-Pedersen (R)
Formand, børne- og familieudvalget, Vejle Kommune

Forandringer tager ofte lang tid, fordi vi først skal være enige og dernæst tage et livtag med det, vi kender. Det er ofte utrygt at tage afsked med vaner, rutiner og det vi plejer. Men coronakrisen og nedlukningen af blandt andet dagtilbud forandrede vores hverdag fra den ene dag til den anden.

Vi kan tage på nok så mange kurser og udviklingsforløb, uden det sætter sig igennem så markant, som coronakrisen har gjort. Ja ofte uden det gør den store forskel, fordi kurserne er løsrevet fra hverdagen og kollegerne.

Men corona har været et regulært benspænd for den pædagogiske praksis. Det helt store spørgsmål er, om vi kan og vil lære noget af krisen. Formår vi at forandre tingene, når vi vender tilbage til en mere normal hverdag?

Plejer er svær at komme af med 
Det er lige nu, vi har chancen for at reflektere over, hvad coronakrisen har haft af fordele for familielivet, for hverdagen i dagtilbudene, og hvor meget af det vi vil insistere på at tage med videre.

For det er stort set kun os selv, der kan holde fast i forandringen. Pædagoger og ledere i dagtilbuddene skal beslutte sig for at holde fast i det, der virker, for ellers risikerer vi at stå tilbage uden at have lært noget. Plejer og hverdagens rutiner er svære at komme af med.

Hvad betyder det for eksempel for børnenes trivsel og de pædagogiske muligheder, at meget mere tid foregår i naturen?

Betyder det noget, at børnene passes i små grupper og er sammen med færre voksne i løbet af en dag?

Giver aktiviteterne i det fri mulighed for at få kroppen endnu mere med, og hvilken læring giver det børnene?

Færre sygedage med bedre hygiejne? 
Mon det giver færre sygedage (også i en almindelig influenzasæson), at vi vasker hænder oftere og får gjort mere rent i institutionen?

Og hvilken betydning havde det for familielivet og børnenes trivsel, at de og forældre i en periode havde mere tid sammen?

For familierne er det store spørgsmål, om det sidste giver anledning til omprioriteringer i tilrettelæggelsen af arbejdslivet. I Vejle Kommune kan vi faktisk se en tendens til, at forældrene sætter børnene ned i tid i institutionerne.

For pædagogerne er spørgsmålene, om der er noget, man ønsker at tage med videre. I kommunerne er vi nu ved at overveje at lave evalueringer af tiden med corona.

Men jeg tror, at den bedste læring er den, der opleves helt lokalt. Hos hver enkelt pædagog. På hver enkelt stue. På hver enkelt institution. For det er der, man nu har helt konkrete erfaringer, som kan fastholdes i praksis – også efter corona.

Hverdagen tager hurtigt over igen
Evalueringen skal ikke være stor, forkromet og bureaukratisk. Gør det simpelt. Men forandring kræver vilje og hårdt arbejde. For ellers overtager hverdagen bare igen.

Så mit råd er, at pædagogerne samler op på det, der virker, og sammen får taget beslutninger om, hvad der skal føres videre. Vi har været hurtige til at omstille os til nye retningslinjer. Er vi også hurtige til at tage beslutninger om, at det, der virker, skal have lov til at leve videre efter corona?

Spørgsmålene på den enkelte institution kunne være:

Hvad har jeg lært under coronakrisen? Hvordan gavner den nye hverdag og retningslinjerne børnene? Hvad er læringen? Hvad tager jeg med videre? Hvad er forhindringen for, at vi kan forandre, når krisen er slut? Hvad kan jeg selv gøre – og hvem skal hjælpe mig?

Bedre normeringer giver nærvær
Politisk kan vi også bakke op. For mig at se er det helt klart, at bedre personalenormeringer giver mulighed for at skabe mere nærvær, tryghed og mulighed for at arbejde ambitiøst pædagogisk med børnene – noget af tiden også i mindre grupper.

Derfor skal både Folketing og kommuner prioritere penge til normeringer. Men det er også et politisk ansvar at finde penge til ekstra rengøring og hygiejne, fordi det helt oplagt vil mindske antallet af sygedage blandt både børn og medarbejdere.

Den afledte effekt vil desuden være færre sygedage og færre barnets første sygedag, hvilket giver bedre bundlinje på de private arbejdspladser.

Forrige artikel Undervisere: Brug vores viden i evaluering af pædagoguddannelsen Undervisere: Brug vores viden i evaluering af pædagoguddannelsen Næste artikel Debat: Vi har lært for meget til at få den normale hverdag tilbage Debat: Vi har lært for meget til at få den normale hverdag tilbage