Forsker: Coronakrisen viser, at omsorg og hygiejne bør komme før læreplaner

DEBAT: Hvis ikke et barn får opfyldt sine grundlæggende behov, er det ikke relevant at arbejde med læreplaner i daginstitutionerne, skriver forsker. 

Af Tanja Miller
Docent, Professionshøjskolen UCN

Nødåbningen af dagtilbud blev i krisens begyndelse begrundet med, at forældre med beskæftigelse i de kritiske erhverv skulle have mulighed for at passe deres arbejde.

Men efter ganske kort tid måtte Social– og Indenrigsminister Astrid Kragh (S) gå ud og opfordre til, at nødpasning også skulle omfatte børn i udsatte familier. Omtrent samtidigt kunne krisecentre for voldsramte kvinder berette om en dramatisk stigning i antallet af henvendelser.

Daginstitutionens hovedopgaver viser sig, når nødpasning netop målrettes mod det arbejdende folk og børn med vanskelige levevilkår. Det store samfundsmaskineri har brug for begge dele.

Sådan har det med forskellig afbalancering af opgaverne været siden den første lov på området trådte i kraft i 1919 (det var under den Spanske Syge).

Længe før dagtilbud, som en konsekvens af middelklassens kvinders indtog på arbejdsmarkedet i 1960’erne og 70’erne, blev et tilbud rettet mod alle børn, blev der oprettet statslige institutioner for den (dengang) store gruppe børn, der var uden tilstrækkeligt opsyn og omsorg, mens mor passede sit arbejde med rengøring, fabriksarbejde, vask, syning og andet ufaglært arbejde.

De forsømte børn
Dykker man ned i børnepasningens historie, nyder de forsømte og uregerlige børn fra, fattige familier, størst politisk bevågenhed langt op i sidste århundrede.

Således begrundes den første lov netop med henvisning til vanskelige levevilkår; ”under hvilke uheldige Forhold Børn af fattige Forældre ofte vokser op, overladt til sig selv eller kun til lidt ældre Søskendes Forsorg, medens Forældrene er på arbejde, og hvor vigtigt det ville være, at der under sådanne forhold åbnes for Forældres Adgang til at få Børnene anbragt under betryggende Tilsyn i vuggestuer for de spæde børn, i Børnehaver for de lidt større indtil den skolepligtige alder”. 

Opgaven var dengang at sørge for, at de forsømte børn fik del i samfundsopdragelse og omsorg i form af ordnede forhold. Formålet var at forebygge, at børn ville udvikle sig til skoleskulkere og kriminelle.

Tilbuddet var gratis og frivilligt. I modsætning til i dag, hvor børn af etniske mindretal, der bor i ghettoområder, skal gå i dagtilbud, hvis børnechecken skal sikres.

Fattigdom er ikke den eneste årsag til problemer
Men hvad kan vi så lære af coronakrisen?

For det første må vi ikke glemme daginstitutionens opgave med at være sikker base for børn i vanskeligheder. Fattigdom udgør hverken dengang eller nu den eneste årsag til, at børn kan have det svært.

Også sygdom, sorg og højt konfliktniveau i familien er faktorer der skaber udsathed.

Men er der da risiko for at glemme så elementære forhold? Her er mit svar ja.

Under nødåbningen har pædagoger talt om mindre stress og mere nærvær, leg og samvær med børnene, fordi der er færre børn og færre krav til dokumentation. For børn i vanskeligheder er dette en nødvendighed.

Omsorg bør ikke nedprioriteres for læring
For det andet må vi ikke glemme vigtigheden af krav til hygiejne, som det aktuelt bliver gjort af sundhedsmyndighederne.

I de sidste par år har EVA i samarbejde UCN gennemført systematiske kvalitetsvurderinger af dagtilbud, og der tegner sig et billede af høj kvalitet lige med undtagelse af hygiejnerutiner. Det er som om cornavirussen brøler: Så kan I lære det.

Det vil være ønskeligt, hvis coronakrisen sætter gang i en refleksionsrunde om daginstitutionernes hovedopgaver.

Coronakrisen viser os, at omsorg, nærvær, leg og hygiejne er vigtigt og ikke bør nedprioriteres til fordel for omfattende læreplaner.

Læreplaner er nyttige, men samtidig skal prioriteringen være i orden. Hvis ikke et barn får opfyldt sine grundlæggende behov, er det ikke relevant at arbejde med omfattende pædagogiske mål, uanset hvor relevante de måtte forekomme politikere, ledelse, medarbejdere og forældre. 

Forrige artikel FOLA: Børnene trives selvfølgelig med høj normering og små gruppestørrelser FOLA: Børnene trives selvfølgelig med høj normering og små gruppestørrelser Næste artikel Undervisere: Brug vores viden i evaluering af pædagoguddannelsen Undervisere: Brug vores viden i evaluering af pædagoguddannelsen
Her er efterårets vigtigste dagsordener på børneområdet

Her er efterårets vigtigste dagsordener på børneområdet

OVERBLIK: Forhandlinger om minimumsnormeringer, hårdere straffe til pædofile og et muligt opgør med undervisningen af anbragte børn er blot nogle af de dagsordener, der kommer i vælten til efteråret. Få overblikket over de væsentligste dagsordener her.