15 aktører i fælles opråb: Det haster at få fastlagt nye klimakrav til byggeriet

Annemarie Munk Riis, Bjarke Møller m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i artiklens faktaboks
Lad os slå det fast med syvtommersøm: Byggebranchens CO2-aftryk skal nedbringes.
Det er et ønske, som vi deler på tværs af branchen og således et erklæret mål for de interesse- og brancheorganisationer, som er medunderskrivere her.
For det er åbenlyst, at det er uholdbart, hvis vi fortsætter med at bygge med så højt et klimaaftryk som i dag, hvor byggebranchen skønnes at stå for cirka 25 procent af det danske CO2-regnskab.
Af samme grund indgik den daværende S-regering og en bred række af Folketingets partier i 2021 en politisk aftale om ’Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri’.
En strategi, som beror på, at man i den politiske aftalekreds fra 1. januar 2023 fastlagde et krav om LCA-beregning for al nybyggeri og et krav om en CO2-grænseværdi svarende til 12 kilo CO2-ækv/m2/år for byggeri over 1.000 kvadratmeter.
Aftalepartierne var samtidig enige om, at de – i takt med at branchen og teknologien udvikler sig – ville genbesøge dette krav, og de bandt således hinanden op på, at der inden udgangen af 2023 skulle landes en aftale om nye og opdaterede LCA-krav, som skulle gælde fra 2025.
En mekanisme og et politisk håndslag, som er både fornuftig og nødvendig for at komme i mål med den grønne omstilling af byggeriet.
Vi er nødt til at kende kravene, vi skal projektere efter
Problemet er bare, at vi i byggebranchen stadig venter på de nye klimakrav. For på trods af at politikerne står overfor at skulle regulere en branche, som ønsker at tage ansvar for og del i den grønne omstilling, er der endnu ikke landet en aftale om de nye LCA-krav, som skal træde i kraft om blot et år.
Som branche er vi frustrerede over processen.
Vi ønsker alle at være medspillere i den grønne omstilling af byggeriet, men vi mangler at få udstukket kursen fra politisk hold og dermed få fastlagt de ramme- og konkurrencebetingelser, der skal gælde for os.
For det er svært at komme i mål, når man ikke kender spillets regler. Som branche er vi simpelthen nødt til at vide hvilke krav, vi skal projektere efter.
Mange af de byggerier, der skal søge byggetilladelse fra 1. januar 2025, er allerede i støbeskeen nu.
Prioriter forhandlingerne om LCA-kravet til byggeriet allerøverst og få dem afsluttet
Hhv. administrerende direktør for Rådet for Bæredygtigt Byggeri og direktør for Rådet for Grøn Omstilling
Helt konkret har den manglende viden om næste års CO2-krav derfor den konsekvens, at det er vanskeligt at projektere disse projekter, når grænseværdierne ikke kendes helt fra de tidlige faser.
Kravet bør være ambitiøst og inden for rækkevidde
Det er selvsagt problematisk – ikke kun for de aktører, som risikerer at bruge unødvendige ressourcer på ekstra planlægning, men også fordi vi som samfund mister dyrebar tid på den grønne omstilling af byggeriet.
Vores opfordring til regeringen og boligministeren er derfor klar: Prioriter forhandlingerne om LCA-kravet til byggeriet allerøverst og få dem afsluttet.
Der bør snarest muligt indgås en aftale om et LCA-krav, som er ambitiøst nok til at forandre den måde, vi bygger på og samtidigt er inden for praktisk rækkevidde for byggeriets aktører.
Branchen kan ikke vente længere, hvis vi skal implementere kravene allerede fra 2025. For den grønne omstillinger haster, og vi vil gerne bidrage – på fælles og tydelige vilkår.
Indsigt
Peter Thyssen75 årI dag
Fhv. rådmand (R), Aarhus Kommune, fhv lektor på Aarhus Katedralskole
Christian Dahl Melchiorsen44 årI dag
Bygnings- og sikringschef på Ny Carlsberg Glyptoteket
Anja Bülow Jensen54 årI dag
Tidligere underdirektør, chef for Personalejura Byggeri og branchedirektør for BSC Byggeri, Dansk Industri

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning
- Kommunalpolitikere: Hvis København ikke skal blive en lukket klub, skal vi også bygge på villavejene
- Mindeord om tidligere Djøf-direktør Jette Snoer: "Et menneske, man kunne stole på"
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne














