Anders Johansson: Nedrivningspulje skaber sammenhæng og fornyelse

DEBAT: Hvis vi skal have gang i yderkommunerne, kræver det først og fremmest tilflyttere. Men landsbyer med ubeboede, faldefærdige huse skræmmer eventuelle tilflyttere væk. Derfor er nedrivningspuljen så vigtig, skriver Anders Johansson.

Af Anders Johansson
By-, bolig- og bygningsordfører, Det Konservative Folkeparti

Igennem de seneste årtier har vi kunne iagttage en folkevandring fra land til by. Det har været en naturlig udvikling, som er en konsekvens af, at arbejdspladser, god infrastruktur og muligheder for børnefamilier i høj grad er blevet centraliseret omkring de større byer. Det har resulteret i, at Danmarks yderkommuner langsomt er sygnet hen og kæmper med at skabe liv og vækst. Det er en udvikling, vi skal have vendt. Og vi er allerede godt i gang. Nedrivningspuljen er et eksempel herpå, og jeg håber, at endnu flere kommuner vil benytte sig af puljen i de kommende år.

Hvis vi skal have gang i yderkommunerne – eller Udkantsdanmark, som mange desværre ynder at kalde det – kræver det først og fremmest tilflyttere. Derfor er det en skam, at mange små landsbyer rundt om i landet kæmper med gamle, faldefærdige huse, som egentlig bare skal rives ned – hvilket hurtigt kan blive dyrt.

Jeg er selv født og opvokset på Ærø og er i dag, ved siden af mit arbejde i Folketinget, viceborgmester på Ærø. Jeg kender derfor alt til problematikken og ved hvor tiltrængt det er, at yderkommunerne får midler til nedrivning og byfornyelse.

Nedrivningspuljen er en statslig pulje, som kommuner kan søge tilskud til, når de oplever udgifter til nedrivning af faldefærdige huse og bygninger. Puljen blev etableret som en del af Vækstpakke 2014, og der er afsat 55 millioner kroner årligt i perioden 2016-2020, hvor 45 kommuner har mulighed for at søge midler fra puljen.

Vi kan se, at kommunerne benytter sig af den; Lolland Kommune har i perioden januar 2014 til april 2017 haft 321 nedrivningssager, mens Guldborgssund Kommune i samme periode har haft 193. Nedrivningspuljen er altså konkret og håndgribelig politik, som gør en forskel. Mit håb er, at endnu flere kommuner vil benytte sig af puljen i 2018.

For det går bare ikke, at små landsbyer står med ubeboede, faldefærdige huse, som de ikke har råd til at få revet ned. Det skræmmer eventuelle tilflyttere væk. Derfor er nedrivningspuljen så vigtig. Den bidrager nemlig til, at yderkommunerne kan bruge deres penge på det, der gør dem unikke og attraktive for tilflyttere.

Det kan være byfornyelse, nybyggeri og ikke mindst investeringer i de lokale fællesskaber og foreninger. De små byer i yderkommunerne har så meget at byde på – og jeg tror på, at tilflytterne nok skal komme i takt med alle de positive initiativer. Derfor glæder det mig, at kommunerne benytter sig af puljen – og det skal de blive ved med, frem til 2020, hvor puljen udløber. Danmark skal være sammenhængende og attraktivt at bo i. Uanset om man er til storbyens pulserende liv, parcelhuskvarterets familieliv eller landsbyernes ro og åbne vidder.

 

Forrige artikel Region Sjælland: Kom bare med ’Bedre Balance III’ Region Sjælland: Kom bare med ’Bedre Balance III’ Næste artikel Alternativet: Potentialet i udsatte boligområder kan få dem til at blomstre Alternativet: Potentialet i udsatte boligområder kan få dem til at blomstre
S advarer imod ideologisk slåskamp om snerydning

S advarer imod ideologisk slåskamp om snerydning

KONKURRENCE: Det er ideologisk firkantet lovgivning, at kommuner ikke må tilbyde saltning og snerydning på private fællesveje, lyder det fra S. Danske Parcelhusejere vil dog helst være helt fri for kommunal indblanding.