Alternativet: Potentialet i udsatte boligområder kan få dem til at blomstre

Af Roger Matthisen
Alternativets boligpolitiske ordfører

Når vi politikere taler om de udsatte boligområder i Danmark, er det ofte problemerne, der bliver fokuseret på: Fattigdom, arbejdsløshed og social eksklusion. Og der er vist ingen uenighed om, at det er reelle problemer, som der skal gøres noget ved.

Men hvad ville der ske, hvis vi, i stedet for hele tiden at fokusere på problemerne, fokuserede på alle potentialerne i selv samme områder? Hvad hvis vi for eksempel begyndte at se mulighederne i mangfoldigheden, familielivet og de store, fælles udendørsarealer, der typisk er i boligområderne?

Og hvis vi -i stedet for at se de udsatte beboere som fattige og arbejdsløse - så dem som hele mennesker, der har værdi i sig selv? Måske kunne det faktisk være med til at løse nogle af de problemer, vi hele tiden har så travlt med at tale om. 

Det er oplagt at lave beboerakademier i boligområderne, som kan samle folk om fælles aktiviteter på kryds og tværs af alder.

Roger Matthisen

Som jeg nævnte i sidste indlæg, mener vi i Alternativet, at det er oplagt at lave beboerakademier i boligområderne, som kan samle folk om fælles aktiviteter på kryds og tværs af alder, indkomst og kulturel baggrund. Det samme kan fælles værksteder, køkkenhaver og fælleskøkkener. – Især hvis beboerne selv er med til at skabe dem samt ideudvikle, planlægge, bygge og bruge dem.

Studier viser, at kulturelle aktiviteter reducerer følelsen af at være socialt ekskluderet, øger trygheden og styrker sammenhængskraften i lokalsamfundet. Og at der er mange arbejdsløse, kan også ses som, at der er mange, der har tid til at gøre en frivillig lokal indsats et par timer om ugen for fællesskabet i deres boligområde.

Derudover skal de børn, der i dag lever i fattigdom, have et fripas til fritidsaktiviteter som fodbold, trommer eller teater, så forældrenes økonomi ikke går ud over børnenes trivsel, selvtillid og samvær med andre børn.

Roger Matthisen

Samtidig er det vigtigt at huske, at det langt fra kun er udsatte mennesker, der bor i boligområderne. Der er masser af unge studerende, pensionerede ældre, middelklasse-børnefamilier og kreative iværksættere, der netop har set potentialerne i at bo, hvor de bor. Dem taler vi bare aldrig om, og jeg er sikker på, vi skræmmer flere ressourcestærke væk, end vi tiltrækker, når vi kalder boligområderne for ghettoer.

Hvis vi i stedet taler mangfoldigheden op som det kæmpe potentiale, de er, og vi styrker det ved at investere i kulturelle aktiviteter og det lokale fællesskab, tror jeg allerede, vi er kommet et godt stykke fremad.

At der er mange familier, skaber også potentiale for et rigt fritids- og klubliv for de unge. Men gode fritidsklubber kræver, at der er nok voksne, og at de kan være ordentligt til stede for de unge. Derfor skal vi sikre, at der er ressourcer nok til, at alle de unge bliver set og hørt.

Derudover skal de børn, der i dag lever i fattigdom, have et fripas til fritidsaktiviteter som fodbold, trommer eller teater, så forældrenes økonomi ikke går ud over børnenes trivsel, selvtillid og samvær med andre børn. Men den allermest effektive måde at bekæmpe social eksklusion på er ved at tilbagerulle kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, så udsatte familier ikke længere skal leve i fattigdom, og så de kan få mere overskud i hverdagen.

Derfor skal begge nedsættelser af kontanthjælpen tilbagerulles, og med mere overskud er jeg sikker på, at mange ville få lyst til at komme mere ud, deltage i det lokale fællesskab, og måske endda møde en kommende arbejdsgiver eller kollega til et kursus på beboerakademiet.

Endelig kan vi sikre fremadrettet, at boligområderne bliver ved med at være mangfoldige med både mere og mindre ressourcestærke familier ved at skabe forskellige boligformer, der bedre repræsenterer de forskellige familietyper i samfundet.

Det kan gøres ved at omlægge de eksisterende boligblokke til blandede ejerformer og samtidig stille krav om variation i udbuddet af boliger i nye byområder – både hvad angår ejerform, boligtype og målgruppe. Man kunne endda foreslå, at vi nogle steder sætter en maksimumgrænse for, hvad man må tjene for at komme ind i bestemte nye boligområder - for at sikre en mangfoldig beboersammensætning.

Vi skal hylde den mangfoldighed, der er i de her boligområder, for den er helt unik og kan skabe grobund for et fantastisk rigt lokalmiljø. Så lad os endelig gøre en indsats i for boligområderne – men lad det være en positiv og konstruktiv indsats, der taler beboerne og boligområderne op. - Som engagerer beboerne og gør dem stolte af at bo, hvor de bor. Det er jeg sikker på, vi kommer længst med.