Anne Marie Kindberg
Rasmus NielsenAnne Marie Kindberg bliver ny direktør for Nordens største politiske mediehus

Bestyrelsen for Alrow Media har med virkning 1. august 2024 ansat den 43-årige Anne Marie Kindberg som ny administrerende direktør. Alrow Media udgiver det politiske medie Altinget i de tre skandinaviske lande samt ugebrevet Mandag Morgen i Danmark med tilhørende tænketank.
Anne Marie Kindberg har senest været kommerciel direktør i den skandinaviske, digitale bank Lunar. Tidligere var hun blandt andet drifts- og markedsføringsdirektør i Microsoft Danmark.
Om udnævnelsen til koncernchef for Alrow Media siger selskabets bestyrelsesformand og ejer Rasmus Nielsen:
“Anne Marie Kindberg har siddet i bestyrelsen det seneste halvandet år, og fra det samarbejde kender vi hendes kommercielle tæft, stærke digitale forståelse, høje energiniveau og positive livssyn. Og hun ved, hvad hun går ind til: En bredt respekteret, publicistisk virksomhed med en voksende kundebase og specialiserede vidensmedarbejdere, der har mod på meget mere innovation og vækst i de kommende år," forklarer Rasmus Nielsen og fortsætter:
"Hun får til opgave at øge væksten og indtjeningsevnen i Skandinavien, udvikle ugebrevet Mandag Morgen, genrejse vores annonceomsætning, udvikle strategien for brug af kunstig intelligens samt fortsætte den europæiske udvidelse med vores koncept for nichemedier."
Anne Marie Kindbergs særlige interesse for politik og samfundsforhold skyldes ikke kun, at hun er kandidat i Statskundskab fra Københavns Universitet i 2006. Hun er vokset op i et politisk hjem, og hun fortæller selv om sit skridt:
“Skiftet til mediebranchen er selvfølgelig nyt, men det føles alligevel lidt som at komme hjem. Jeg har altid haft en stærk samfundsinteresse, og muligheden for at hjælpe med at sikre neutral politisk formidling på tværs af de nordiske lande er en gave. Alrow Media er samtidig en virksomhed i vækst - på tværs af medieudgivelser og tænketank - og det gør kun opgaven mere spændende. Jeg glæder mig til at bidrage til at drive selskabet mod yderligere ekspansion i de kommende år.”
Hun vil få et tæt samarbejde med Rasmus Nielsen, der som arbejdende bestyrelsesformand har en aktiv rolle i den virksomhed, han startede for snart 25 år siden.
Anne Marie Kindberg afløser Christoph Nørgaard, der har været koncernchef siden 2019.
Indsigt
Peter Thyssen75 årI dag
Fhv. rådmand (R), Aarhus Kommune, fhv lektor på Aarhus Katedralskole
Christian Dahl Melchiorsen44 årI dag
Bygnings- og sikringschef på Ny Carlsberg Glyptoteket
Anja Bülow Jensen54 årI dag
Tidligere underdirektør, chef for Personalejura Byggeri og branchedirektør for BSC Byggeri, Dansk Industri

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning
- Kommunalpolitikere: Hvis København ikke skal blive en lukket klub, skal vi også bygge på villavejene
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne














