Debat

Arkitekt: Vi er ramt af en epidemi, der truer vores bærende kulturinstitutioner

DEBAT: Affredningen af Vikingeskibshallen er en del af en epidemi, der har ramt flere statslige organer. Epidemien truer med at sænke vores bærende kulturinstitutioner, skriver arkitekt og byplanlægger Jeppe Vejlby Brogård.

Affredningen af Vikingeskibshallen i Roskilde betyder, at den kan nu rives ned. Bygningen, der er tegnet af Erik Christian Sørensen, er opført fra 1967-68 og blev fredet i 1997.
Affredningen af Vikingeskibshallen i Roskilde betyder, at den kan nu rives ned. Bygningen, der er tegnet af Erik Christian Sørensen, er opført fra 1967-68 og blev fredet i 1997.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Frederik Lange
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jeppe Vejlby Brogård
Byplanlægger og arkitekt MAA

Kulturministeren har valgt at affrede Vikingeskibshallen i Roskilde.

Begrundelsen er mangel på hjemmel til at pålægge ejerne de udgifter, som følger af fredningen. Men den begrundelse er købt til lejligheden hos spindoktoren.

Den rummer en præcedens uden fortilfælde i dansk forvaltningsretlig historie. Hvis der ikke er hjemmel til at pålægge udgifter, hvad så med de fredninger, som er håndhævet gennem tiden?

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til os på [email protected].

Den statslige ejer – kulturministeren – kunne for eksempel have bevilget de nødvendige beløb som alle andre i stedet for at give sig selv amnesti.

Vikingeskibshallen er blot et symptom
At det så konkret går ud over dansk bygningskunst mest sublime bygning næst efter Sydneyoperaen, er blot en omstændighed, som fortæller om dansk kultur i frit fald.

Epidemien truer med at sænke de bærende kulturinstitutioner og forvaltningsområder i Danmark, fordi disse fortsætter en kurs, hvor man blot udnytter retten til at sige nej uden at kvalificere indholdet i de interesser, som de varetager.

Jeppe Vejlby Brogård
Byplanlægger og arkitekt MAA

Bygningens sammenhæng mellem det på en gang storslåede og afdæmpede rum og en materialefornemmelse og håndværksmæssig finish af meget høj kvalitet fremviser det fineste i vores bygningskultur omsat til en ny tids materialer.

Alene den byggetekniske tilgang til huset er ekvilibristisk gennemført og viste os, at materiale, rum og konstruktion er en formbar og smuk helhed også i betonæraen.

Husets byggeskik er baseret på traditionen for tømmer og bindingsværk.

To væsentlige begivenheder i mit liv handler om dette hus. Jeg har elsket det fra første blik, da jeg som helt lille purk blev taget med på besøg, da huset var et par år gammelt.

Og jeg var glædeligt overrasket, da jeg på arkitektskolen opdagede, at huset havde kanonisk status der.

Dynamiske krav kræver dynamiske løsninger
Huset har selvfølgelig nogle tekniske udfordringer, som er både store og dyre.

Ikke mindst forbilledet i de forfinede og spinkle tømrede landbrugs- og industrihaller i træ har vist sig at være et markant problem; beton skal armeres, og da beton ikke er vandtæt, så ruster armeringen hurtigt i en så forfinet form, som Vikingeskibshallens.

Det er et problem, som må anerkendes alene for at sikre bevarelsen af vikingeskibsfundene.

Det holder selvfølgelig ikke, at klimaforandringerne skal skylle 1000 års kulturhistorie ud med havstigningerne sammen med resten af de danske kyster.

Et hus skal desuden fornys løbende for at kunne blive stående. Men hovedproblemet er et andet.

Huse ånder og bevæger sig i takt med det samfund, der omgiver dem.

Særligt museer har omskiftelige funktionskrav, og det skaber selvfølgelig behov for ombygninger, som ikke er begrundet i husets tekniske tilstand. Her ligger hovedproblemet.

For med dynamiske krav følger behov for dynamiske ændringer. Og her har Slots- og Kulturstyrelsen desværre svigtet ved ikke selv at have en dynamisk forvaltningskultur, som kunne indoptage de nye krav i bygningen.

Det er dette, der er problemet, og som har gjort det uomgængeligt for museet at søge fredningen ophævet.

Vi er ramt af en epidemi
Dette problem er en epidemi, som har ramt flere statslige institutioner.

Epidemien truer med at sænke de bærende kulturinstitutioner og forvaltningsområder i Danmark, fordi disse fortsætter en kurs, hvor man blot udnytter retten til at sige nej uden at kvalificere indholdet i de interesser, som de varetager.

Det er en kamikazekurs, det har vi set mange gange allerede. For eksempel med likvideringen af det ankenævn, som varetog samordningen mellem natur- og landbrugsinteresser.

Naturklagenævnet stod forbilledligt op for disse interesseforhold i mange år, men så ikke, at landbrugets interesser ændrede sig.

Som konsekvens blev det først omstruktureret og senere helt sænket med mus og mand.

Hermed en opfordring til Slots- og Kulturstyrelsen til at genovertage sagerne med museet for at finde løsninger, som kan sikre husets ombygning på både museets og klimaets præmisser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Vejlby Brogård

Byplansarkitekt

0:000:00