BL: Velfungerende beboere betaler prisen for regeringens udspil

Af Camilla Hegnsborg og Kaare Vestermann
Henholdsvis formand og næstformand, 1. Kreds, BL – Danmarks Almene Boliger

København er en dejlig by, og København er en by, der på en række områder adskiller sig fra andre dele af Danmark.

Boligmarkedet er et af disse områder. Her er der virkelig stort tryk på: For mens priserne på ejer- og andelsboliger stiger markant og dramatisk, så øges presset på markedet for lejeboliger.

De almene boliger i hovedstaden har i flere år måttet melde ”alt udlejet”, ventelisterne vokser – også til de boligområder, som for nogle år siden havde udlejningsproblemer.

Heldigvis lykkedes det at få fastholdt reglen om, at kommunen kan sikre op til 25 procent almene boliger i nye byområder – ikke mindst takket være en gedigen politisk indsats - da planlovens revision blev vedtaget sidste år.

Det var vigtigt, men i forhold til at løse opgaven med at skaffe tilstrækkeligt med boliger, som folk med almindelige indtægter kan bo i i landets hovedstad, så skal der mere til.

En ting er, at man i farten glemmer, at det er folks hjem, man vil rive ned eller sælge. Nogle har boet i områderne i generationer og er glade for det. Det er mennesker, som har opført sig ordentligt og betalt deres husleje – i mange tilfælde ud af en beskeden indtægt. Folkepension for eksempel.

Camilla Hegnsborg og Kaare Vestermann
Hhv. formand og næstformand, 1. Kreds, BL

Ejerboligmarkedet er rødglødende. Det er telefonerne hos de almene boligorganisationer også, for de bliver kimet ned af mennesker, der mangler en bolig, de kan betale.

Dybt problematisk at skære i almene boliger
På den baggrund er det helt uforståeligt, at regeringen i udspillet til bekæmpelse af parallelsamfund vil reducere antallet af almene boliger i udsatte områder for at styrke beboersammensætningen. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

En ting er, at man i farten glemmer, at det er folks hjem, man vil rive ned eller sælge. Nogle har boet i områderne i generationer og er glade for det.

Det er mennesker, som har opført sig ordentligt og betalt deres husleje – i mange tilfælde ud af en beskeden indtægt. Folkepension for eksempel.

En anden ting er, at det allerede er lykkedes i Københavns Kommune - via boligsociale Helhedsplaner og en fælles udlejningsaftale mellem kommunen og de almene boligorganisationer - at reducere antallet af udsatte boligområder, hvor mere end 40 procent af beboerne er uden for arbejdsmarkedet, fra 74 ud af 329 almene boligafdelinger i 2006 til blot seks i 2018.

En tredje ting er, at man i regeringens plan slet ikke har taget stilling til logistikken i en sådan folkeflytning, som der jo er lagt op til.

Det oplagte spørgsmål, som vi i boligorganisationerne konstant får stillet, er: Hvor skal familierne flytte hen? Hvor skal de bo?

Alle disse mennesker, som skal give afkald på deres hjem, fordi andelen af almene familieboliger skal reduceres med 60 procent i områder, som har været fire år i træk på den såkaldte ghettoliste.

Kommunen skal jo anvise til en anden bolig, og det vil nødvendigvis føre til, at presset på den kommunale anvisning vil stige eksplosivt, og det samme vil ske for de almindelige ventelister.

Plan indeholder også gode tiltag 
I BL's 1. Kreds skal vi opfordre til, at man benytter de igangværende forhandlinger til grundlæggende at gentænke denne del af regeringens plan.

Der findes andre og bedre muligheder, som den almene sektor og kommunerne i praksis har demonstreret med succes.

Til gengæld vil vi gerne kvittere for andre dele af parallelsamfundsudspillet. Det er fint at øge politiindsatsen – især med mere permanent tilstedeværende politi i visse boligområder.

Det er også godt, at der tages initiativ til, at det skal kunne gå hurtigere, når en boligorganisation må opsige et lejemål, hvis medlemmer af husstanden har begået grov og farlig kriminalitet i boligområdet.

Og så er vi tilhængere af, at man sætter meget fokus på at øge beskæftigelsesgraden de steder, hvor alt for mange står uden for arbejdsmarkedet.

Men dén med at fjerne almene boliger, som der er stort behov for. Det er en ommer.