Borgmester: Absurd udligningssystem har konsekvenser for de ældre

Af Holger Schou Rasmussen (S)
Borgmester, Lolland Kommune
Det er fuldstændigt nødvendigt at se på det nuværende udligningssystem. Det forklarede professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet i P1 Morgen 20. januar.
Alle ved, forklarede professoren, at det nuværende system har nogle defekter. Fem-ti kendte problemer, som summeret op gør systemet meget skævt.
Som konkret eksempel nævnte Per Nikolaj Bukh det såkaldte aldersbestemte kriterie, som styrer udligningssystemets støtte til plejekrævende ældre borgere.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Det er en kritik, som jeg kun kan tilslutte mig, og alderskriteriet er også et af de kriterier, som jeg i et brev til regeringen for nylig kaldte en af udligningssystemets absurditeter.
Plejekrævende ældre får ikke tilskud
Kriteriet går ud på, at alle borgere på 85 år og derover udløser 134.886 kroner i årlig støtte, mens en 84-årig udløser 47.809 kroner.
I Lolland Kommune er de mest plejekrævende ældre altså for unge til at udløse det høje tilskud, som de har behov for.
Holger Schou Rasmussen (S)
Borgmester, Lolland Kommune
Teorien bag er, at de ældste borgere gennemsnitligt er mest plejekrævende. Det lyder umiddelbart fornuftigt, men absurditeten opstår, når der ikke tages højde for, at gennemsnitsalderen varierer meget på tværs af kommunerne.
Gennemsnitsalderen er højest i de rigeste kommuner, mens den for borgere på plejecentrene i Lolland Kommune er 82,7 år. I Lolland Kommune er de mest plejekrævende ældre altså for unge til at udløse det høje tilskud, som de har behov for.
Modsat er der i de rige kommuner med en høj levealder flere raske ældre, der udløser det høje tilskud, men uden at borgerne lægger beslag på kommunal service.
Med andre ord gør udligningen, at de ressourcer, der er til rådighed til de mest plejekrævende ældre, svinger voldsomt.
Omvendt Robin Hood
De rigeste kommuner, hvor gennemsnitsalderen er højest, får mest, og omvendt får kommunerne med det største behov mindst. Ja, på Lolland skal gennemsnitsborgeren have ligget et par år på kirkegården, før tilskuddet udløses.
Det er absurd, at udligningen ikke tager højde for de forskellige middellevetider kommunerne imellem, men laver en omvendt Robin Hood og giver til dem, som i forvejen har mest.
Som Per Nikolaj Bukh også forklarede, så er det vigtigt, at man i de kommende forhandlinger om udligningssystemet får justeret parametrene eller mere ideelt simpelthen laver et nyt system, der bygger på et objektivt grundlag. Jeg kan ikke være mere enig.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne















