Bygherreforeningen: Prisstigninger må ikke stå i vejen for bæredygtigt fokus i byggeriet

Prisstigninger fylder meget i byggeriet lige nu. En del af vores medlemmer oplever en helt ny markedssituation.

Planlagte byggeprojekter skrinlægges grundet sprængte budgetter, og vi kan se en nær fremtid, hvor nogle byggerier går i stå, fordi entreprenøren ikke længere kan få økonomien til at hænge sammen.

Eksperter har for længst forudset, at byggebranchen vil komme i en situation med massiv mangel på materialer og råstoffer. Og at det vil give nye incitamenter til at handle bæredygtigt og fremskynde nye forretningsmodeller inden for genbrug og cirkulære processer. 

Men ingen havde nok forudset, at situationen skulle udløses af en pandemi, en krig i Ukraine og en inflation, hvis lige ikke er set siden firserne. ´

Men nu står vi her midt i en brydningstid og skal træffe vigtige valg. De ting, som byggebranche, myndigheder og politikere sætter i værk nu, peger fremad og definerer, hvordan verden ser ud på anden side.

Hold fast i grøn omstilling

Her spiller regeringen og indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) en afgørende rolle. Trods et formentlig nærtstående Folketingsvalg, er der ingen tid at spilde i forhold til at sikre, at vi holder fast i den grønne omstilling og ruster os til fremtiden.

Ministeren får allerede input fra en stor del af branchen i et strateginetværk af virksomheder og organisationer til, hvordan byggeriets nationale bæredygtighedsstrategi skal udfoldes i praksis. Og mange bygherrer og andre aktører gør allerede meget og er ambitiøse i forhold til at bidrage til den grønne omstilling.

Men vi ser gerne en minister, som sammen med branchen arbejder endnu hårdere på at udvikle rammebetingelser, der blandt andet tilskynder øget anvendelse af bæredygtige materialer. Også i forhold til nye og knap så afprøvede materialer.

Og her følger fire konkrete ønsker til ministeren:

Giv bæredygtighed adgang

Vi vil gerne have, at markedet for bæredygtige materialer åbnes mere.

Bygningsreglementet er aktuelt i høj grad defineret og tilpasset byggeriets konventionelle produkter. Der levnes ikke meget åbenhed overfor innovation og nye materialer og løsninger, der kan være mere bæredygtige. 

Vi må erkende, at udvikling også indebærer øget risiko, hvilket er en af hovedårsagerne til byggeriets meget konservative tilgang til anvendelse af nye materialer og processer

Henrik L. Bang og Hanne Ullum
Hhv. direktør og vicedirektør, Bugherreforeningen

Det gør det unødigt svært for nye og ofte mindre markedsaktører og svækker konkurrencen.

Her kan ministeren gøre en konkret forskel i forhold til at forenkle og gentænke bygningsreglementet, uden at det går udover sikkerhed, sundhed og holdbarhed.

Risikofond til innovation

Historien rummer mange eksempler på, at nytænkning og innovation inden for byggeriet er endt med store ærgerlige erstatningssager. Vi må erkende, at udvikling også indebærer øget risiko, hvilket også er en af hovedårsagerne til byggeriets meget konservative tilgang til anvendelse af nye materialer og processer.

Det må derfor være en samfundsinteresse at eliminere usikkerhed og tilskynde øget innovation. Vi skal blandt andet gøre det mere attraktivt at eksperimentere, når der opføres boliger, skoler og hospitaler for at kunne udvikle de gode løsninger, verden har brug for.  

Vi foreslår derfor, at der skabes en risikofond, der engagerer sig i test og afprøvning af blandt materialer for at nedbringe risikoen for fejlinvesteringer. Fonden kan desuden opsamle og formidle viden, ligesom den skal agere forsikringsmæssigt bolværk mod skader og svigt fra nye løsninger og genbrugte materialer.

Fasthold den frivillige bæredygtighedsklasse

Byggeriet fik for to år siden en vigtig motor i den bæredygtige udvikling. Det er den frivillige bæredygtighedsklasse. Desværre er den planlagt til at være midlertidig.

Vi mener, ligesom en række af aktørerne i strateginetværket, at det er vigtigt med nogle fælles bæredygtige fikspunkter for de bygherrer, der måske ikke har ressourcer til de store private certificeringsøvelser.

Vi ønsker derfor, at den frivillige bæredygtighedsklasse opretholdes og løbende revideres som rugekasse for afprøvning af fremtidige krav – som det kendes fra energiklasserne.