Arkitekturudvalg: Der skal være plads til flere eksperimenter i boligbyggeriet

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) har ikke bare overtaget et stort ministerområde fra sin forgænger. Han har også overtaget en række store ambitioner.

22.000 almene boliger skal opføres – vel at mærke samtidig med, at man har besluttet at rive 4000 almene boliger ned. Og så er der energikrise, bevægelsen fra land til by og ikke mindst klimaudfordringerne. Der er nok at tage fat på for den nye boligminister.

Mens energikrisen og stigende materialepriser tager lidt af farten af et boligbyggeri i ellers historisk høj hastighed, bør vi overveje, hvordan vi kan gentænke vores boligbyggeri. Det gælder både, hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke skal gøre, hvis vi skal løse udfordringerne.

Det er afgørende, at der handles politisk i forhold til udfordringerne, og derfor skal boligbyggeriet sikres de nødvendige rammer til at tænke nyt, til at eksperimentere og udvikle nye løsninger. 

Tre ønsker til ministeren
Der er tre ting, der bør stå højt på boligministerens liste. For det første skal der laves nye rammebetingelser. Hensynet til naturen og klimaet er afgørende. I Danmark står byggeriet for omkring 40 procent af udledningen af drivhusgasser.

Det kalder på en radikal og kritisk forståelse for naturen, for mennesker og for det eksisterende byggede miljø, hver gang man overvejer at bygge. Det gælder også, når der er tale om 22.000 almene boliger.

Der er unægteligt brug for billige boliger, det er der ingen tvivl om. Men der skal bygges med omtanke for klimaet og med budget til at sikre den arkitektoniske kvalitet. Vi skal turde at spørge os selv, hvad samfundet virkelig har råd til på lang sigt. Har vi råd til at bygge, som vi gør i dag? Klimaet har helt sikkert ikke.

Vi kan med andre ord simpelthen ikke bygge, som vi plejer. Vi må søge nye veje. Derfor skal vi skabe nye rammebetingelser både lovmæssige og økonomiske, der sikrer en langt større økologisk balance og langtidsholdbarhed i byggeriet.

Brug for flere boligeksperimenter
Derudover skal der indføres en national ordning for eksperimenter. Dansk boligbyggeri har tidligere været præget af en tradition, hvor man stræbte efter at svare datidens store udfordringer på boligområdet med idealer om socialt ansvar, fællesskab og arkitektonisk kvalitet.

Det er den tradition, vi har behov for at genoptage, hvis vi skal udvikle løsninger på nutidens udfordringer. 

Har vi råd til at bygge, som vi gør i dag? Klimaet har helt sikkert ikke

Udvalgsleder, Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur

Statens Kunstfond og Realdania er gået sammen om at støtte et Boliglaboratorium med det formål at gentænke dansk boligbyggeri. Her vil syv boligeksperimenter realisere konkrete bud på fremtidens boligbyggeri. De er faktisk allerede i fuld gang.

I et nyt boligpapir, der udkom i maj, kom de med hele 32 anbefalinger og erfaringer til arkitekter, beslutningstagere og boligbyggebranchen. Fælles for de syv projekter er hovedanbefalingen om at indføre en ny fælles national ordning for eksperimenterende boliger. Sådan en ordning blev faktisk etableret i slutningen af 1970’erne, men blev senere nedlagt.

Vi er glade for at ministeren også selv deltog til lanceringen af boligpapiret. Nu håber vi, at han også har mod på at tage del i at få prøvet anbefalingerne af, for vi har brug for nye løsninger.

De kvadratmeter, der allerede er bygget
Slutteligt skal vi gøre op med vækstbegrebet. Samtidig skal vi turde spørge os selv, hvordan vi kan bygge videre på samfundet, hvis vi ikke bygger nyt? Vi skal turde at revurdere det traditionelle ’vækst-begreb’ i samfundet og i byggebranchen og i langt højere grad tænke i transformation af eksisterende byggeri.

For de billigste og mest bæredygtige kvadratmeter er dem, der allerede er bygget. Og vi river alt for mange kvadratmeter ned, som bærer på gode materialer og skøn kulturarv. Det vil ikke betyde et fravær af ny arkitektur – eller nye opgaver til byggeriet for den sags skyld.

Tværtimod vil det snarere være en mulighed for en nytænkende transformerende arkitektur, der kan udvikle nye løsninger og tage langt bedre vare på det eksisterende byggede miljø, de eksisterende fællesskaber og klimaet.