Byplanlægger: Letbanen gør op med tidsspilde

Af Jeppe Vejlby Brogård
Arkitekt og byplanlægger

Letbaneprojektet til Vestegnen har fulgt anbefalingerne fra den samfundsøkonomiske beregning fra 2013. Det giver overskud. Kritikerne har ikke blot brugt beregningen for isoleret. De har også taget fejl af projektet.

Ifølge udredningen om letbanen i ring 3 med den samfundsøkonomiske beregning fra 2013 ville projektet blive 3,5 milliarder kroner billigere og kun koste 4,7 milliarder kroner, hvis man gennemførte tre anbefalinger.

Det ville give en positiv forrentning, inden man tog byernes udviklingsboom i betragtning. Det vedtagne letbaneprojekt giver overskud i isoleret samfundsøkonomi for selve anlægget, dets drift og passagerindtægter.

Dermed kan den rejste kritik af projektets økonomi og proces tilbagevises. Det er måske forklarligt, at kritikere og medier har overset, at projektet er blevet forbedret på baggrund af den samfundsøkonomiske beregning.

To forbedringer har været åbenbare længe, men de gav kun en to milliarder kroner bedre samfundsøkonomi. Projektet i sig selv ville stadig havde et mindre underskud. Derimod er det ikke blevet fremhævet, at den sidste anbefaling også er indarbejdet. 

Flere og flere byer undersøger, hvordan de kan kopiere S-togs succes, og svaret findes i andre lande: Det er letbaner, som giver byerne øget økonomi.

Jeppe Vejlby Brogård
Arkitekt og byplanlægger

Anbefalingerne er:

1. At bilister ikke får tidstab som følge af hastighedsnedsættelserne i 2013-projektet
2. At fuld udbygning af byområderne ville give øgede passagerindtægter
3. At pendullinjen til Brøndby Rådhus blev opgivet. Pendullinjen i nummer tre blev opgivet af letbaneejerne i 2013. Hastighedsnedsættelserne i nummer et blev fjernet af Folketinget med anlægsloven i 2016. Byudviklingen er godt igang på omkring 15 procent af potentialet. Fuld udbygning er en ambition i samtlige beliggenhedskommuner.

Der er ikke noget at sige til, at forsinkelse af biltrafikken gav et kæmpe underskud i beregningen.

Dels viser det, at den daglige bilforstoppelse giver samfundet enorme tab, uanset om det er letbaner eller biler, der forårsager det.

Dels passerer letbanen Danmarks to mest befærdede lyskryds ved Frederikssundsvej og Roskildevej. Men vi skal også huske, at letbanen tredobler kapaciteten af ring 3 med en udvidelse af bredden, som kun er det halve af en fordobling af vejens kapacitet. Letbanen er mere pladsøkonomisk og mere støjsvag.

Vestegnen afhænger af letbanen
Man skal huske, at infrastrukturen er den eneste showstopper for udvikling af Vestegnen. Det eksisterende potentiale er netop så stort - ikke kun på grund af størrelsen - fordi områderne har relativt få parter, og fordi disse parter overvejende har interesse i en byomdannelse.

Derfor er det vigtigt at udfordre den almindelige biltænkning, fordi den nødvendige fordobling af vejbredden hertil i store dele af regionen ville berøre et utal af grundejerinteresser og sundhedsinteresser. Det ville skabe en stribe samfundsmæssige konflikter.

Et bilbåret transportprojekt ville gå i stå på grund af strid mellem parterne.

Denne lære er interessant for letbaneprojekter og togtrafik over hele landet. Vilkåret om at biltrafik sander til selv i små byer betyder, at økonomien i byerne begrænses.

Øget økonomisk aktivitet over hele Danmark hæmmes af dette tidsspilde. Undtagelsen er S-tog og metro i hovedstadsområdet. Flere og flere byer undersøger, hvordan de kan kopiere S-togs succes, og svaret findes i andre lande: Det er letbaner, som giver byerne øget økonomi.

Danmark kan kobles sammen med tog
Danmarks potentiale er stort. Byerne har nedslidte industriområder med samme vilkår som Vestegnen: Få parter og økonomisk interesse for omdannelse.

Kun Aalborg er indtil nu blevet forhindret i at udnytte sit lokale initiativ, men når der bliver rettet op på det, har Danmark et net af stærke arbejdsmarkeder og økonomier, som kan knyttes sammen med rentable fjerntog. Timeplanen.

Og det system kan udbygges med adskillige byer fra Aabenraa og Sønderborg til Holstebro og Nykøbing Falster.

Dermed er vi på vej til at etablere et samlet arbejdsmarked, som bliver i en hidtil uset skala efter danske forhold. Det kan sætte Danmarks konkurrenceevne op på et niveau svarende til verdens mest effektive storbyer.

Selvom Danmark er bagud på byernes transportsystemer, så har vi faktisk mulighed for at indhente meget.

Letbaner giver, som vi har set, overskud, og når vi først får øje på fordelene ved dem, så vil de også blive lettere at beslutte.

Vores byer er stadig nogenlunde intakte, og når deres byrum befries for bilernes pladskrav, kan de styrkes, så de bliver attraktive til både fritid og arbejdsmarked. Det er de værdier, som letbaner fremmer og udnytter.

Det kan blive en endnu større økonomisk fordel, end vi har fantasi til at forestille os.