Byplanlægger: Letbanen gør op med tidsspilde

DEBAT: Daglige bilkøer og et udviklingsstop på Vestegnen er fortid med en ny letbane. Derfor giver projektet overskud, skriver Jeppe Vejlby Brogård, arkitekt og byplanlægger.

Af Jeppe Vejlby Brogård
Arkitekt og byplanlægger

Letbaneprojektet til Vestegnen har fulgt anbefalingerne fra den samfundsøkonomiske beregning fra 2013. Det giver overskud. Kritikerne har ikke blot brugt beregningen for isoleret. De har også taget fejl af projektet.

Ifølge udredningen om letbanen i ring 3 med den samfundsøkonomiske beregning fra 2013 ville projektet blive 3,5 milliarder kroner billigere og kun koste 4,7 milliarder kroner, hvis man gennemførte tre anbefalinger.

Det ville give en positiv forrentning, inden man tog byernes udviklingsboom i betragtning. Det vedtagne letbaneprojekt giver overskud i isoleret samfundsøkonomi for selve anlægget, dets drift og passagerindtægter.

Dermed kan den rejste kritik af projektets økonomi og proces tilbagevises. Det er måske forklarligt, at kritikere og medier har overset, at projektet er blevet forbedret på baggrund af den samfundsøkonomiske beregning.

To forbedringer har været åbenbare længe, men de gav kun en to milliarder kroner bedre samfundsøkonomi. Projektet i sig selv ville stadig havde et mindre underskud. Derimod er det ikke blevet fremhævet, at den sidste anbefaling også er indarbejdet. 

Anbefalingerne er:

  1. At bilister ikke får tidstab som følge af hastighedsnedsættelserne i 2013-projektet
  2. At fuld udbygning af byområderne ville give øgede passagerindtægter
  3. At pendullinjen til Brøndby Rådhus blev opgivet. Pendullinjen i nummer tre blev opgivet af letbaneejerne i 2013. Hastighedsnedsættelserne i nummer et blev fjernet af Folketinget med anlægsloven i 2016. Byudviklingen er godt igang på omkring 15 procent af potentialet. Fuld udbygning er en ambition i samtlige beliggenhedskommuner.

Der er ikke noget at sige til, at forsinkelse af biltrafikken gav et kæmpe underskud i beregningen.

Dels viser det, at den daglige bilforstoppelse giver samfundet enorme tab, uanset om det er letbaner eller biler, der forårsager det.

Dels passerer letbanen Danmarks to mest befærdede lyskryds ved Frederikssundsvej og Roskildevej. Men vi skal også huske, at letbanen tredobler kapaciteten af ring 3 med en udvidelse af bredden, som kun er det halve af en fordobling af vejens kapacitet. Letbanen er mere pladsøkonomisk og mere støjsvag.

Vestegnen afhænger af letbanen
Man skal huske, at infrastrukturen er den eneste showstopper for udvikling af Vestegnen. Det eksisterende potentiale er netop så stort - ikke kun på grund af størrelsen - fordi områderne har relativt få parter, og fordi disse parter overvejende har interesse i en byomdannelse.

Derfor er det vigtigt at udfordre den almindelige biltænkning, fordi den nødvendige fordobling af vejbredden hertil i store dele af regionen ville berøre et utal af grundejerinteresser og sundhedsinteresser. Det ville skabe en stribe samfundsmæssige konflikter.

Et bilbåret transportprojekt ville gå i stå på grund af strid mellem parterne.

Denne lære er interessant for letbaneprojekter og togtrafik over hele landet. Vilkåret om at biltrafik sander til selv i små byer betyder, at økonomien i byerne begrænses.

Øget økonomisk aktivitet over hele Danmark hæmmes af dette tidsspilde. Undtagelsen er S-tog og metro i hovedstadsområdet. Flere og flere byer undersøger, hvordan de kan kopiere S-togs succes, og svaret findes i andre lande: Det er letbaner, som giver byerne øget økonomi.

Danmark kan kobles sammen med tog
Danmarks potentiale er stort. Byerne har nedslidte industriområder med samme vilkår som Vestegnen: Få parter og økonomisk interesse for omdannelse.

Kun Aalborg er indtil nu blevet forhindret i at udnytte sit lokale initiativ, men når der bliver rettet op på det, har Danmark et net af stærke arbejdsmarkeder og økonomier, som kan knyttes sammen med rentable fjerntog. Timeplanen.

Og det system kan udbygges med adskillige byer fra Aabenraa og Sønderborg til Holstebro og Nykøbing Falster.

Dermed er vi på vej til at etablere et samlet arbejdsmarked, som bliver i en hidtil uset skala efter danske forhold. Det kan sætte Danmarks konkurrenceevne op på et niveau svarende til verdens mest effektive storbyer.

Selvom Danmark er bagud på byernes transportsystemer, så har vi faktisk mulighed for at indhente meget.

Letbaner giver, som vi har set, overskud, og når vi først får øje på fordelene ved dem, så vil de også blive lettere at beslutte.

Vores byer er stadig nogenlunde intakte, og når deres byrum befries for bilernes pladskrav, kan de styrkes, så de bliver attraktive til både fritid og arbejdsmarked. Det er de værdier, som letbaner fremmer og udnytter.

Det kan blive en endnu større økonomisk fordel, end vi har fantasi til at forestille os.

Forrige artikel Dansk Byggeri: Bygninger skal være en del af energispareindsatsen Dansk Byggeri: Bygninger skal være en del af energispareindsatsen Næste artikel Byggeformand: København er vækstmotor for hele landet Byggeformand: København er vækstmotor for hele landet
  • Anmeld

    Leif Kajberg · Næstformand, Rådet for Bæredygtig Trafik

    God artikel, økonomidiskussionen har hidtil fyldt alt for meget i letbanedebatten

    Det er en interessant artikel, et godt indspark, men der er dog stadig et par præmisser, der er diskutable, ikke mindst det markante fokus på al den tid, som bilister spilder på at holde i kø. Man overser imidlertid helt, at andre trafikanter - de bæredygtige, cyklister og gående, og ikke mindst buspassagerne - også forsinkes af den grasserende, klimaskadelige og sundhedsundergravende privatbilisme. Og de figurerer ligesom ikke rigtig i transportøkonomernes modeller. Og sundhedsdimensionen, de mistede antal leveår etc. (pga. fysisk immobilitet, partikler, luftforurening m.m.) forbigås også i artiklen. Men det er fint, at byplanlæggersynspunkter kan berige letbanedebatten og yde et modspil til de rabiate undergangsscenarier, som nogle af letbanemodstanderne hidtil har kunnet slå sig op på. Byplanlægningen, byrummets menneskeliggørelse, de by-koncepter, som fx Jan Gehl (stjernearkitekten) er kendt for, har hidtil været alt for underspillet i diskussionen om bilisme og trængsel. Det økonomisk forankrede og vækstfixerede bilparadigme har været det sejrende, so far. I 1970'erne blev der tænkt pionértanker på dette område, der ligesom er gået lidt i glemmebogen.

  • Anmeld

    Jeppe Brogård · Projektleder

    Detektor vildledte Fosgerau

    Tak for ros. Jeg er enig i, at sundhed er et samfundsanliggende, som man ikke kan se bort fra. Og de bløde trafikanter er ligeså vigtige som de tunge. Men der er fordele ved at kvantificere alle parametre på en måde, så de kan indgå i en diskussion om samfundets fysik. Ellers taber de.

    Den samfundsøkonomiske beregning viser et overskud på sine egne helt snævre præmisser. Men for at kunne diskutere det er vi nødt til at finde ud af, hvad den brugte samfundsøkonomiske model egentlig drejer sig om. Ellers bliver offentligheden lette ofre for ideologiske kanaler som detektor, Cepos og Fosgerau, som slår sig op som økonomiske orakler på forkert grundlag.

    Fosgerau har gentaget flere gange, at letbaner er dårlige fordi de tager areal fra bilerne. Men det gør de slet ikke. De giver mere plads til bilerne. Cepos har flere gange kaldt letbanen en underskudsforretning og brugt tallet 8,4 mia. Men projektet giver et overskud på 0,1 mia. Detektor har flere gange fremført deres vinkel om, at letbanen giver underskud og at der politisk er behandlet forkerte data og skjult et underskud. Underskudet findes ikke, overskudet var lagt frem.

  • Anmeld

    Jonas Herby · CEPOS

    @Jeppe: Vil du pege på dokumentationen?

    Det er en genbrugt overskrift. Det vil være en stor hjælp for alle, hvis du vænnede dig til at henvise præcist til dokumentationen, når du skriver noget, som er ... well, meget anderledes end det, andre eksperter har sagt.

    Hvor har du fra, at letbanen giver et overskud på 0,1 mia. kr.?

  • Anmeld

    Jeppe Vejlby Brogård · Projektleder

    Dokumentation fra 2013-udredningen, side 158

    Den side og de følsomhedsscenarier, som jeg har henvist til rigtig mange gange.

  • Anmeld

    Jonas Herby · CEPOS

    Er du med på, at 0,2% er PRÆCIS det samme som et samfundsøkonomisk underskud?

    Er du med på, at 0,2% er PRÆCIS det samme som et samfundsøkonomisk underskud?

    PS: Din svartid er lidt lang ;-)

  • Anmeld

    Jeppe Vejlby Brogård · Projektleder

    0,2 % er overskud

    Hej Jonas. Nej, det er jeg ikke. Jeg mener, at beregningen viser et plus med de rette forudsætninger. Men beregningen ser jo stadig bort fra de foreløbigt dokumenterede 600-700 % i privat geninvestering i Loop City, som er resultatet af at skabe øget transportkapacitet i korridoren.

    Debatten har iøvrigt vist, at kommunernes investering ikke kun er en letbane, men også en renoveret 4-sporet vej, som får bedre plads til at afvikle den biltrafik, som allerede er brudt sammen for flere år siden.

    Og ja, jeg har en lang svartid, når arbejdet kræver noget mere. Der er jeg desværre nødt til at prioritere.