Centerleder: Fagfolk skal bygge bro

Af Birgitte Mazanti
Centerleder, Center for boligsocial udvikling

Det bliver spændende at følge de storstilede planer om at åbne og omdanne tre af landets store udsatte boligområder: Mjølnerparken, Vollsmose og Gellerupparken. Det arkitektoniske greb i alle tre renoverings- og omdannelsesprojekter er helt bogstaveligt at rive bygninger ned, ændre gadeforløb, etablere plads til offentlige og private institutioner og meget mere.

Håbet er bl.a., at man på den måde skaber forudsætninger for et større ’flow’ af mennesker ind og ud af boligområderne - besøgende, som normalt ikke kommer i områderne, og beboere, der for sjældent bevæger sig ud af boligområderne.

Samtidig kan sådanne fysiske ændringer ændre boligområdernes image, tiltrække og fastholde ressourcestærke beboere og f.eks. gennem bedre belysning mindske kriminaliteten og utrygheden i områderne.

Alle disse gode kræfter ligger jo helt konkret inde med nøglerne til at integrere den enkelte unge, langtidsledige eller isolerede beboer i det almindelige danske samfund.

Birgitte Mazanti
Centerleder, Center for boligsocial udvikling

Jeg tror, at man vil nå langt med disse tiltag. Især fordi man i alle tre områder er meget opmærksom på, at den fysiske åbning af boligområdet ikke gør det alene, og at målet kun nås, hvis der faktisk skabes bånd mellem den enkelte beboer og det omkringliggende samfund.

Fokus har ændret sig
Lige nu sker det gennem en række brobyggende boligsociale indsatser: Unge hjælpes i fritidsjob i supermarkeder, på McDonalds og tankstationer, langtidsledige hjælpes i jobtræning i lokale virksomheder, uddannelsesparate beboere guides ind på den rigtige uddannelse og støttes undervejs osv.

Listen er lang, og det er for mig at se kendetegnende for den bevægelse, der de seneste år er sket i de boligsociale indsatser. Man har groft sagt ændret fokus fra at etablere lukkede projekter i selve boligområdet bygget på boligområdets egne ressourcer til i højere grad at bygge bro ud af boligområdet for at styrke beboernes muligheder i resten af samfundet.

Jeg synes, den bevægelse skal styrkes yderligere, bl.a. ved at alle vi fagfolk på området bliver bedre til at finde frem til og udnytte de mange ressourcer, der altid findes lige i nærheden af de udsatte boligområder. Det kan være små virksomheder, lokale håndværksmestre, brandstationer, skoler, frivillige borgere og mange flere, som ofte ligger inde med viljen til at hjælpe, men som måske er i tvivl om, hvor og hvordan de kan bidrage.

Civilsamfundet er nøglen
Alle disse gode kræfter ligger jo helt konkret inde med nøglerne til at integrere den enkelte unge, langtidsledige eller isolerede beboer i det almindelige danske samfund. Det er hverdagserfaringer, kulturel kodebrydning og andre uformelle kompetencer, som alt sammen er forudsætningen for, at den enkelte kan blive fuldgyldigt medlem af det danske samfund. Her ligger det lokale civilsamfund inde med nogle ressourcer, som er meget vanskelige at tilvejebringe ved at lave lukkede projektbobler i boligområderne, som nogle steder tidligere har været lidt for dominerende.

Derfor synes jeg også, at det er spændende, når man rykker offentlige arbejdspladser ind i Gellerup eller forsøger sig med at skabe jobs til beboerne i selve Mjølnerparken. Så længe målsætningen ikke er flere jobs i boligområderne, men at indsatserne bliver springbræt til ganske almindelige jobs uden for boligområdet.

Al nytænkning er godt på dette område, især hvis vi også tør indrømme, analysere og lære af de fejltagelser, der altid bliver begået, når man skal skabe forandringer i komplekse situationer. Det er bl.a. sådan, vi i dag er kommet frem til de løsninger, vi ser i Gellerup, Vollsmose og Mjølnerparken, hvor fysiske og brobyggende sociale indsatser kombineres med inddragelse af det lokale civilsamfund.

Hvis de storstilede initiativer lykkes, kan det i fremtiden vise sig at være en fordel for unge at være vokset op i de tre boligområder. Dels fordi områdernes omdømme er blevet forbedret, og dels fordi de unge har udnyttet mulighederne og brugt det omkringliggende civilsamfund som springbræt til et bedre liv.