Debat

Danfoss: Vi har allerede de energieffektive løsninger. Nu skal Europa bare følge trop, så vi kan spare både CO2 og milliarder

EU har forstået, at vi skal spare på energien og genbruge den. Forhåbentlig smitter det af på europæiske regeringer, så vi kan få implementeret de energieffektive løsninger, vi allerede har, fra Helsinki i nord til Athen i syd, skriver direktør i Nordeuropa, Kjell Strøm.

I den kommende tid bliver det spændende at se, om det kun er Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen, der har forstået, at den grønneste, billigste og mest sikre energi er den, vi ikke bruger – eller om regeringerne rundt i Europa også har indset, at vi skal bruge energien klogere, skriver Kjell Strøm.
I den kommende tid bliver det spændende at se, om det kun er Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen, der har forstået, at den grønneste, billigste og mest sikre energi er den, vi ikke bruger – eller om regeringerne rundt i Europa også har indset, at vi skal bruge energien klogere, skriver Kjell Strøm. Foto: Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Onsdag vedtog Europa-Parlamentet sin holdning til et nyt EU-direktiv om energieffektivitet, som nu skal forhandles på plads med EU-Kommissionen og medlemslandene. Tilbage i juni måned viste en undersøgelse, som Energistyrelsen har lavet, at seks ud af ti danskere er mere motiverede til at spare på energien end for blot et år siden.

Nu er Europa også klar til at spare på energien og genbruge den, vi allerede producerer. De fire største politiske grupper i Europa-Parlamentet står bag aftalen, som indeholder et forslag fra Europa-Parlamentet om et juridisk bindende mål på 40 procent energieffektivitet i 2030.

Hver dag spilder 500 millioner radiatorer i EU energi. Hvis man installerede termostater på dem, ville man årligt kunne spare 12 milliarder euro og få en klimagevinst på 29 ton CO2.

Kjell Strøm, direktør for Danfoss i Nordeuropa

Vi har allerede løsningerne

Det skal ske gennem en række tiltag, for eksempel ved at sikre obligatoriske planer for varme og køling i byer med mere end 35.000 indbyggere, stærkere krav til at bruge overskudsvarme i fjernvarmenettet og energieffektivisering af datacentre.

Alle disse energieffektive løsninger findes allerede. Vi skal ikke vente på, at de bliver bygget eller opfundet. De kan implementeres allerede i år, afbøde den igangværende energikrise og sætte skub til den grønne omstilling. Eksemplerne er talrige. For eksempel er der lige nu 500 millioner radiatorer i EU, som spilder energi. Hver dag. Hvis man installerede termostater på dem, ville der være et årligt besparelsespotentiale på op mod 12 milliarder euro og en klimagevinst på 29 ton CO2 i mindre udledning.

Tænk sig, hvad det ville betyde økonomisk for de hårdtprøvede husholdninger. Og det er bare potentialet i ét eksempel.

Det bliver spændende at se, om det kun er Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen, der har forstået, at den grønneste, billigste og mest sikre energi er den, vi ikke bruger.

Kjell Strøm, direktør for Danfoss i Nordeuropa

Hæv ambitionerne

Så hvorfor har man ikke gjort det for længst? Det er et godt spørgsmål. Klimadebatten centrerer sig ofte om fokus på vedvarende energikilder. Løfter om rekordhøje havvindmøller og imponerende solcelleparker kan i politik virke mere handlekraftigt end et termostat eller en varmepumpe.

Udbygning af vedvarende energi er bidende nødvendigt, men hvis man vil gøre noget for at holde vinterens energiregninger nede hos de europæiske forbrugere, er det klogere brug af energien, man skal tage fat i.

Derfor er de kommende forhandlinger om, hvilken målsætning man i EU's medlemslande skal have for energieffektivitet i 2030, af stor betydning. Europa-Parlamentet foreslår, at man vedtager en målsætning på 40 procent i forhold til 2007. Medlemslandene bandt sig tidligere på året til 36 procent.

Kommissionens holdning ligger tættere på Parlamentets udspil, men den kommende armlægning mellem institutionerne bliver afgørende for det endelige resultat. Forskellen i procentsatser lyder måske ikke af meget, men det er markante mængder energi, vi kan spare, samtidig med at vi tager store skridt for at nå målene i Paris-aftalen om reduktion i udledningen af drivhusgasser.

EU skal smitte af på regeringer

I den kommende tid bliver det spændende at se, om det kun er Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen, der har forstået, at den grønneste, billigste og mest sikre energi er den, vi ikke bruger – eller om regeringerne rundt i Europa også har indset, at vi skal bruge energien klogere.

Selvfølgelig skal vi fortsat investere i vedvarende energi. Fordelene ved flere vindmøller og solcelleparker er indlysende, men resultaterne af disse investeringer viser sig først om mange år. I lyset af energikrisen er der behov for hurtig handling, og derfor skal vi prioritere energieffektivitet.

Lad os håbe, at ambitionerne smitter af, så regeringer fra Helsinki i nord til Athen i syd sætter energieffektivitet først.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion