Lejerforeninger: Nyt ”hul” i lejelovgivningen

Af Henrik Stougaard og Bjarne Overmark
Hhv. Landssekretær i Danmarks Lejerforeninger og advokat

Efter ændringen af Boligreguleringsloven i 2015 skal ejerne ikke længere udsende vedligeholdelsesregnskaber til lejerne, men alene indsende vedligeholdelsesregnskaber til Grundejernes Investeringsfond (GI), hvor disse regnskaber så forudsættes at være elektronisk tilgængelige for lejerne.

Samtidig er ejerne pålagt at udarbejde 10-årige vedligeholdelsesplaner for ejendommene. Med hensyn til det førstnævnte af de nye tiltag kan vi i lejerforeningerne konstatere, at det til dato mere har været reglen end undtagelsen, at relevante aktuelle regnskabsoplysninger ikke er tilgængelige via GI’s websted.

Med hensyn til sidstnævnte tiltag har vi endnu til gode at se, om dette giver praktiske konsekvenser overhovedet.

Lejerne mangler indsigt i vedligeholdesesregnskab
Lejerne indbetaler imidlertid gennemsnitligt cirka 160 kroner per m2 årligt til vedligeholdelse af private udlejningsejendomme. For en typisk privat udlejningsbolig på 70 m2 handler det om 11.200 kroner årligt.

Med cirka 150.000 private udlejningsboliger omfattet af hensættelses-bestemmelserne, er der tale om en samlet årlig vedligeholdelsesafsætning på knapt 1,7 milliarder kroner.

Lejerne betaler - og er dermed forbrugere af - en vedligeholdelsesydelse, som de betaler 1,7 milliarder kroner til årligt.

Blandt mulige tiltag til at lukke hullet, kan en kraftigt forøget og systematiseret kontrolindsats fra GI’s side overvejes.

Henrik Stougaard og Bjarne Overmark
Landssekretær i Danmarks Lejerforeninger og advokat

Før lovændringen blev de pligtfremlagte vedligeholdelsesregnskaber fra tid til anden årsag til, at der blev kørt sager om vedligeholdelsesregnskaberne, og opdaget misbrug. Disse sager illustrerer, at bekymringer omkring misbrug af vedligeholdelsesmidlerne langt fra var eller er en teoretisk risiko.

I dag har lejerne meget ringere muligheder for at få oplysninger om brugen af vedligeholdelsesmidlerne. Samtidig ved vi, at GI fortsat kun efterkontrollerer en promille af regnskaberne. Derfor består der i dag en meget forøget risiko for, at ejere i væsentligt større omfang misbruger vedligeholdelsesmidlerne.

Hullet bør lukkes med kontrol
Der kan også fremadrettet forudses et vist antal tvister mellem ejere og enkelte meget vågne lejere på dette område, men det vil være langt færre sager end tidligere.

Der vil ikke blive tale om sager i en mængde og et omfang, der kan ændre afgørende på den forudsigeligt voldsomme stigning i misbrug af midlerne.

Derfor er det på sin plads at betegne dette problem som et hul i lejelovgivningen. Et hul, der bør lukkes, så det sikres, at de årlige afsætninger på 1,7 milliarder kroner anvendes efter deres formål.

Der er adskillige muligheder for at få lukket hullet. Blandt tiltagene kan overvejes en kraftigt forøget og systematiseret kontrolindsats fra GI’s side.

Et absolut nødvendigt element blandt tiltagene bør dog under alle omstændigheder være at indføre pligt til løbende forbrugeroplysning og reel kontrolmulighed for lejerne.

Heri kunne eksempelvis indgå, at det bliver gjort til en gyldighedsbetingelse for lejevarslinger, at ejendommens vedligeholdelsesregnskaber på varslingstidspunktet er ført ajour på GI’s website.