Debat

Danske Småøer: Planloven skal sikre flere helårsboliger i overflødige bygninger

For småøerne dækker strandbeskyttelseslinjen en stor del af øernes areal. Derfor skal der indføres en lempeligere administration af strandbeskyttelsen, hvor der kan tages stilling fra sag til sag. Der skal også gøres plads til at omdanne flere overflødige boliger til helårsboliger i kystnærhedszonen, der i dag giver ferieboliger forret, skriver Dorthe Winther.

Der kan indenfor kystnærhedszonen gives tilladelse til op til ti ferieboliger i overflødiggjorte bygninger, men kun en ekstra helårsbolig, skriver Dorthe Winther.
Der kan indenfor kystnærhedszonen gives tilladelse til op til ti ferieboliger i overflødiggjorte bygninger, men kun en ekstra helårsbolig, skriver Dorthe Winther.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dorthe Winther
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Beboerne på de danske småøer venter i spænding udfaldet af de igangværende forhandlinger om planloven.

Planloven har stor betydning for store dele af Danmarks befolkning og ikke mindst beboerne på de 27 øer, der ikke kan tilgås via en bro, og som er medlemmer af Sammenslutningen af Danske Småøer.

Planloven og især paragrafferne om kystnærhedszone og strandbeskyttelseslinje er vitale for de små øer. Alle vores medlemsøer har hele deres areal i kystnærhedszonen (fra kysten og tre kilometer ind i landet) med de begrænsninger, der følger deraf.

Ydermere dækker strandbeskyttelseslinjen (fra nul til 300 meter) en forholdsmæssigt stor del af de små øers arealer, og den restriktive administration af strandbeskyttelseslinjen vanskeliggør udvikling på en række øer.

Lempeligere strandbeskyttelse

På små øer forudsættes den udvidede del af strandbeskyttelseszonen (100 til 300 meter) ellers administreret relativt mere liberalt, når forholdene og hensynet til øernes erhvervsmæssige udvikling kræver det.

Begrebet "erhvervsmæssig" hentyder til professionel drift, og der er tale om den konkrete erhvervsmæssige betydning for den enkelte ejendom.

Temadebat

Hvordan skal fremtidens planlov se ud?
En revision af planloven er under opsejling. I foråret udkom en omfattende evaluering af planloven, og forventningen er, at Indenrigs- og Boligministeriet i løbet af efteråret vil påbegynde forhandlingerne om en ny planlov.  

Men hvad skal planloven indeholde? Hvad er de største problemer med den nuværende planlov? Og hvilke ændringer er mest påtrængende? Det besvarer en bred vifte af aktører – fra politikere og interesseorganisationer til forskere og andre interessenter – i Altingets temadebat om, hvordan en fremtidig planlov skal se ud.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

 

Men på trods af denne mulighed for lempelse for de små øer medfører den overordnede restriktive administration af strandbeskyttelseslinjen og frygten for, at et tilsagn til et projekt eller en aktivitet i strandbeskyttelseslinjen på en småø kan danne præcedens, afslag på dispensationsansøgninger.

Vi har derfor i vores evaluering af planloven kraftigt opfordret til, at kommunernes dispensationsmuligheder øges i forhold til småøerne, således at den udvidede strandbeskyttelseslinje kan administreres relativt lempeligere, hvor kommune og lokalbefolkning er enige om lokale udviklingsinitiativer på småøerne. Det være sig såvel på havneområder som på øvrige områder, hvor erhverv og udvikling kræver det.

Vi foreslår desuden, at tilladelser, der gives til etablering af forskellige faciliteter i strandbeskyttelseslinjen på småøer, ikke kan danne præcedens, men at der skal tages stilling fra sag til sag.

Begge tiltag vil være med til at sikre at øboere fortsat kan bo, arbejde og leve på de danske småøer, samtidig med at småøerne fortsat vil være attraktive for de hundredtusindvis af fritidshusejere og turister, der benytter småøerne rekreativt.

Flere helårsboliger

En anden udfordring for småøerne er manglen på boliger.

Mange vil gerne flytte ud på de små øer og allerhelst starte med at bo i en lejebolig for at prøve ølivet af. På langt de fleste småøer er der stor mangel på boliger – især lejeboliger, og derfor har Sammenslutningen af Danske Småøer foreslået i evalueringen, at det bliver muligt at etablere flere helårsboliger i overflødiggjorte bygninger.

Beboere på småøerne ønsker om nogen at tage vare på deres ø og beskytte miljø og natur, men hvis øerne ikke blot skal ende som museer, skal der være udvikling indenfor såvel erhverv som bosætning

Dorthe Winther
Formand, Sammenslutningen af Danske Småøer

Som det er i dag, kan der indenfor kystnærhedszonen gives tilladelse til op til ti ferieboliger i overflødiggjorte bygninger, men kun en ekstra helårsbolig.

Ofte er begrundelsen herfor, at helårsboliger vil medføre ekstra færdsel i området, og det giver jo ikke mening, idet ferieboliger jo også kan benyttes hele året. Desuden har der for blot 50 år siden været mindst dobbelt så mange indbyggere på øerne, som der er i dag.

Sammenslutningen af Danske Småøer foreslår derfor, at det indskrives i planloven, at der på små øer under sammenslutningen af småøer bliver mulighed for at etablere flere helårsboliger i overflødiggjorte bygninger, både i kystnærhedszonen og indenfor strandbeskyttelseslinjen.

Beboere på småøerne ønsker om nogen at tage vare på deres ø og beskytte miljø og natur, men hvis øerne ikke blot skal ende som museer, skal der være udvikling indenfor såvel erhverv som bosætning.

Der er flere barrierer for dette, og en af dem er den udvidede strandbeskyttelseslinje og den restriktive tolkning heraf.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00