Debat

Dansk Byggeri: Tre centrale udfordringer for byggeriet 2018

DEBAT: Tre markante udfordringer – der håndteres rigtigt – vil skabe rammerne for et mere effektivt og produktivt byggeri, som kan bidrage positivt til udviklingen af et af verdens mest velstående samfund, skriver Michael H. Nielsen

Bygninger, der udnytter energien effektivt, har en meget lang og vedholdende effekt 365 dage om året – uanset om det blæser eller solen skinner, skriver Michael H. Nielsen
Bygninger, der udnytter energien effektivt, har en meget lang og vedholdende effekt 365 dage om året – uanset om det blæser eller solen skinner, skriver Michael H. NielsenFoto: ritzau/Henning Bagger
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri

Hvad er det vigtigste, der sker på boligområdet i 2018? Set med erhvervslivets øjne er der særlig tre markante begivenheder, der springer i øjnene. For det første får vi et nyt aftalesystem, byggeriets grundlov. Dernæst skal vi implementere en helt ny måde at byggesagsbehandle på – herunder arbejde med et nyt bygningsreglement. Og endelig får vi en ny energiaftale, hvor bygninger forhåbentligt bliver en del af den fremtidige grønne omstilling. Det vil få stor indflydelse også på boligområdet.

Ny grundlov til byggeriet

Byggeriets grundlov er skrevet i det såkaldte AB-aftalekompleks – Almindelige Betingelser. I 2018 får vi efter mere end tre års arbejde et nyt AB for rådgivning, AB for udførelse og AB for totalentrepriser. Slutspillet minder om en overenskomstforhandling. Parterne står hårdt på centrale udestående spørgsmål – og der bliver raslet med sablerne: ”Måske kan vi slet ikke lave en ny aftale om, hvordan vi handler rådgivning og byggeri”. Mon dog!

Fakta
Deltag i debatten!

For der er behov for et nyt aftalesystem, som matcher den måde, vi bygger i dag. Der er behov for moderne og effektive rammer for planlægning, projektering og produktion. AB skal understøtte nye arbejdsdelinger mellem parterne, ny teknologi og sikre, at kompetencerne hos byggeriets parter bringes tidligt og værdiskabende i spil. Det er for eksempel vigtigt at få den uproduktive konfliktkultur, som vi kender fra det hidtidige AB-system, ryddet af vejen. Det forventer samfundet, og det er nødvendigt, hvis byggeerhvervet skal levere bedre produktivitet – altså mere værdi for de samme penge.

Nyt bygningsreglement og ny byggesagsbehandling

Slutspillet minder om en overenskomstforhandling. Parterne står hårdt på centrale udestående spørgsmål – og der bliver raslet med sablerne.

Michael H. Nielsen
Direktør i Dansk Byggeri

På samme måde som med aftalesystemet så har der igennem flere år været arbejdet med at udvikle et nyt system, der skal effektivisere byggesagsbehandlingen. Grundlaget er skabt med det nye bygningsreglement, der trådte i kraft den 1. januar - BR2018.

Det nye BR2018 er opbygget med en helt ny struktur, der adskiller krav og vejledninger. BR2018 bliver rene krav, men suppleret af mere end 20 tematisk opdelte vejledninger. Samtidig fjernes brandtekniske forhold og bygningsstatik fra den kommunale byggesagsbehandling og skal fremover udføres af certificerede byggesagsbehandlere. Det bør, når det er ordentligt implementeret, føre til et mere effektivt og sikkert byggeri.

Desværre er ikke alle elementer på plads fra start, men rammerne vil komme på plads i løbet af 2018. Det bliver uden tvivl en udfordring at få de meget markante ændringer indarbejdet i hele byggeerhvervet – fra den kommunale sagsbehandling til rådgivere, der skal certificeres, og byggeriets udførende og materialeproducenter. Alle skal i 2018 lære at navigere med et helt nyt bygningsreglement.

Og lad det være sagt: Selvom vi i Dansk Byggeri skubber på med alle kræfter, så er der grund til bekymring om de meget store udeståender, der skal være på plads allerede den 30. juni 2018.

Ny energiaftale

Endelig ser vi i 2018 ind i et politisk spil om en ny energiaftale. Den handler i sidste ende også om at høste gevinsten ved grøn produktudvikling, eksport og arbejdspladser.

Også derfor skal energieffektivisering af bygninger med i en ny energiaftale for eksempel med mål for energirenovering og energieffektivisering af den bestående bygningsmasse. Langsigtede mål på bygningsområdet kan nedsætte energiforbruget i bygninger og understøtte innovation og produktudvikling. Denne danske styrkeposition må vi ikke negligere i slutspillet om en ny energiaftale, der skal række frem mod 2030. Husk blot på, at bygninger, der udnytter energien effektivt, har en meget lang og vedholdende effekt 365 dage om året – uanset om det blæser eller solen skinner.

Jeg føler mig overbevist om, at det er disse tre markante udfordringer, som især vil præge erhvervslivets vilkår i 2018, fordi de står centralt i forhold til udvikling af byggeerhvervet. Det er disse tre udfordringer, der rigtigt håndteret vil skabe rammerne for et mere effektivt og produktivt byggeri, som på den måde kan bidrage positivt til udviklingen af et af verdens mest velstående samfund.

Godt og arbejdsomt nytår!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael H. Nielsen

Seniorrådgiver, Concito
landsskabsarkitekt (Københavns Uni. 1983), master i offentlig administration (CBS 2000)

0:000:00