Ekspert: Et højere servicefradrag kan mindske uligheden

ULIGHED: Boligjobordningen kan skabe flere arbejdspladser blandt lavtlønnede, hvis den fokuserer mere på serviceydelser, siger professor Bo Sandemann Rasmussen.

Hvis man er interesseret i at gavne de lavestlønnede, bør man hæve servicefradraget, siger professor Bo Sandemann.
Hvis man er interesseret i at gavne de lavestlønnede, bør man hæve servicefradraget, siger professor Bo Sandemann.Foto: Colourbox
Maria Neergaard Lorentsen

Danmarks rigeste er de flittigste modtagere af håndværkerfradraget, viser tal fra skatteministeriet.

Der er altså en skævvridning i, hvem der får mest ud af det populære skattefradrag.

"Det er klart, at dem med de højeste indkomster har råd til at få lavet flest serviceydelser," siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i makroøkonomi ved Aarhus Universitet.

Dokumentation

I slutningen af 2014 viste en analyse udført af konsulentfirmaet Damvad, at ordningen havde medført større beskæftigelse i byggebranchen, men at effekten på sort arbejde var begrænset, at der ikke var nogen signifikant effekt på arbejdsudbuddet, og at der ikke længere fandtes konjunkturpolitiske argumenter for ordningen.

En opgørelse fra Finansministeriet viste i 2014, at ordningen kun havde skabt 2.500 jobs − eller halvdelen af det forventede antal.

I sommeren 2017 har en evaluering fra Skatteministeriet vist, at en boligjobordning målrettet serviceydelser i hjemmet øger arbejdsudbuddet og minimerer sort arbejde væsentligt mere end den nuværende ordning. Evalueringen er sket på baggrund af en analyse af det svenske system, foretaget af konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz.

Ordningen har haft en omskiftelig levetid, og til årets finanslovsforhandlinger står fradraget endnu engang for skud.

I foråret indledte tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) forhandlinger om ændringer i ordningen. Socialdemokratiet erklærede sig i den forbindelse klar til at fortsætte ordningen, selvom de flere gange tidligere har erklæret sig imod. Efter valget har skatteminister Morten Bødskov (S) meldt ud, at regeringen fastholder kursen og ønsker at fortsætte ordningen.

Siden 2011 har skatteydere trukket over 31 milliarder kroner fra i boligjobfradrag, hvilket svarer til knap 9 milliarder kroner i tabte skatteindtægter.

Knap en halv million danskere benyttede boligjobordningen sidste år.


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00