EL: Det skal være mere attraktivt at isolere loftet end at udskifte køkkenet

DEBAT: For at blive et klimaneutralt samfund i 2040 er det afgørende at nedbringe energiforbruget i de private husholdninger. Det kræver omfattende renoveringer, og her skal energimærket være en hjælp, skriver Søren Egge Rasmussen (EL).

Af Søren Egge Rasmussen (EL)
Bolig-, klima- og energiordfører

Enhedslisten finder det positivt, at energimærket bliver forbedret. Mærket skal bruges aktivt af husejeren efter en hushandel og ikke stande i nederste køkkenskuffe, indtil huset igen skal sælges.

Nedbringelse af energiforbruget i boliger er væsentligt, når vi senest i 2050 skal nå frem til at være et nulemissionssamfund. Med de stigende klimaproblemer vil Enhedslisten gerne arbejde for, at det allerede sker i 2040.

Vi indgår gerne i forhandlinger om, hvordan vi nedbringer energiforbruget i bygninger. Men desværre har regeringen kun ét tiltag med i sit klima- og luftudspil. Og det er at skrotte gamle brændeovne.

Og der er ikke lagt op til forhandlinger om, hvordan vi politisk fra Christiansborg yderligere kan fremme energibesparelser i bygningerne.

Glem ikke forbrugeren og parcelhusene
Energibesparelser er med i energiaftalen, og der vil blive et udbud om, hvem der kan skaffe de billigste energibesparelser. Men det bliver højst sandsynligt ikke projekter, der realiserer energibesparelser i en masse parcelhuse.

Det er nemmere at arbejde med energibesparelser i store bygninger og i industrien, så energibesparelser i de private husholdninger er overladt til sig selv.

Jeg tror, at mange mennesker er med på at revurdere, om de vælger de bedste klimaløsninger i hverdagen. Når vi vælger ferie, transporterer os til arbejde, vælger indkøb til de daglige måltider og renoverer vores bolig.

Jeg synes, der bruges alt for mange penge på at udskifte køkkener alt for tit. Vi skal frem til, at 100 millimeter ekstra isolering på loftet og vinduesudskiftninger bliver foretrukket af klimahensyn, frem for nye køkkenelementer eller en ferie til Thailand.

Højere standard i almene boliger
I større bygninger er det også vigtigt, at energimærkerne bruges.

I de almene boliger er der behov for en aftale i 2019, som øger milliarderne til renoveringer.

Tidligere har der været øremærkede beløb til energirenoveringer i almene boliger. Det bør overvejes igen, og ventelisten med projekter med ansøgninger på i alt 11 milliarder kroner til renoveringer skal afvikles.

Vi står over for at kunne højne standarden for mange almene boliger.

I det private udlejningsbyggeri er det i dag mere økonomisk attraktivt for ejeren at lave § 5.2-renoveringer med nyt køkken og bad frem for at energirenovere den ydre klimaskærm, hvilket bør ændres hurtigst muligt.

Og så skal vi ikke glemme, at der i nogle kommuner er et vedligeholdelsesefterslæb. Kommunernes anlægsloft bør ikke gælde for energirenoveringer af bygninger.

I folkeskolerne er der brug for bedre ventilation, som kan etableres med genindvinding af energien. Det er en ren vindersag, men anlægsloftet spænder ben for de gode løsninger.

Energirenovering er vejen frem
Vi skal frem til at reducere energiforbruget til opvarmning i fjernvarmeområder. Der kan spares store energimængder, hvis større byområder kan opvarmes med lavtemperaturløsninger.

Hvis lavere fremløbstemperatur i fjernvarmen skal være muligt, er det nødvendigt med en ensartet standard i boligmassen.

Det vil være godt, hvis kommuner i deres fjernvarmeplanlægning kan definere, at der gennemføres fjernvarmeforsyning med lavere fremløbstemperatur og give husejerne nogle år til at forbedre deres bolig.

Her kan et godt energimærke være et redskab for husejeren, så den rigtige renovering gennemføres.

Hovedparten af de bygninger, vi bruger nu, vil også være en del af bygningsmassen i 2050, og der ligger en kæmpe opgave i renovering og valg af energiløsninger for at sikre, at vi opnår energineutrale bygninger hurtigst muligt og senest i 2050.

Forrige artikel Viceborgmester til Enhedslisten: Drop nu slumromantikken Viceborgmester til Enhedslisten: Drop nu slumromantikken Næste artikel Ingeniører: Kan vi få nogle strammere krav til bæredygtigt byggeri, tak Ingeniører: Kan vi få nogle strammere krav til bæredygtigt byggeri, tak