Lars Chr. Lilleholt: Energimærke skal pege i den grønne retning

DEBAT: Med et nyt og forbedret energimærke skal flere danskere få øjnene op for de mange fordele ved at energirenovere. På den led hjælper vi både klimaet og pengepungen, skriver Lars Christian Lilleholt. 

Af Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi- forsynings- og klimaminister

Det går godt i Danmark.

Der er gang i økonomien, og de mange til-salg-skilte i vinduerne på huse og lejligheder rundt om i landet vidner om, at der de fleste steder også er godt gang i boligmarkedet.

Samtidig er danskerne blevet mere klimabevidste, og danskerne går derfor generelt op i at spare på energien i deres huse og lejligheder. De to ting går heldigvis hånd i hånd, for når et hus handles, så skal det have et energimærke, så køberen ved, om det bedst kan betale sig at isolere loftet bedre, udskifte vinduerne eller lægge nyt tag.

Hjørnesten i grøn omstilling
Desværre har der de seneste år været for mange fejl i energimærket.

Det har ikke kun ramt huskøberne, men også sælgerne, som måske har brugt penge på at energirenovere deres hus. Energimærket har nemlig direkte betydning for salgsprisen, og et forkert mærke kan betyde en prisforskel på mange tusinde kroner i en bolighandel.

Både for klimaets og forbrugernes skyld har det derfor været en vigtig sag for mig at få opdateret energimærket, så det bliver både smartere og mere retvisende. Jeg bad derfor tidligere på året branchen om input til at styrke energimærket, og det har glædet mig at se det store engagement og viljen til at skabe et bedre energimærke til gavn for både danskerne og klimaet.

Faktisk går omkring 40 procent af energiforbruget i Danmark til bygninger. Det er derfor afgørende for den grønne omstilling, at energien til bygninger bruges effektivt.   

Det digitale energimærke
Vi er ikke i mål med et nyt og forbedret energimærke, men vi har sat en klar retning. Og retningen er digital.

Vi har konstateret, at en del af fejlene i energimærket skyldes uheldige fejlindtastninger. Det vil vi rydde ud i med en digital kontrol af de oplysninger, som indtastes, når en bygning skal energimærkes.

Det vil betyde, at vi kan fange de helt åbenlyse fejl, som hvis eksempelvis gulvarealet i et hus er registreret to gange, eller tagarealet ikke er talt med. På længere sigt skal vi lade algoritmer gøre en større del af arbejdet med at energimærke boliger.

Vi har allerede nu masser af kilder, som vi kan trække information fra, og jeg glæder mig til at følge, hvor godt et energimærke vi på sigt kan få ved hjælp af digitalisering.

Forsøg med adfærdsdesign
Vi har naturligvis ikke kun energimærket for energimærkets egen skyld.

Grundlæggende skal det lille mærke fra A til G tilskynde danskerne til at energirenovere deres huse og lejligheder. Det er mit store håb, at et mere retvisende energimærke vil få flere danskere til at se det store potentiale i energirenoveringer, som gavner både klimaet og pengepungen.

Vi skubber i hvert fald lidt på, og i 2019 vil vi gennemføre en række tiltag, som skal motivere boligejerne til at lave energirenoveringer. Det vil vi gøre gennem forsøg med adfærdsdesign.

Vi er allerede ved at alliere os med en række eksperter, som skal komme med deres bud på, hvordan vi mest effektivt skubber i den rigtige retning, så flere kan udskifte et mørkerødt energimærke E eller F med et klimagrønt A.

Tillid er vigtigt, og jeg håber, at vores nye tiltag kan styrke danskernes tillid til energimærket. De mange til-salg-skilte i vinduerne bekræfter mig i hvert fald i, at det ikke er et dårligt tidspunkt at give mærket et tiltrængt serviceeftersyn.

Forrige artikel EL-borgmester: Regeringen fører ideologisk krig mod almene boliger EL-borgmester: Regeringen fører ideologisk krig mod almene boliger Næste artikel DI Byg: Snævert fokus kan kortslutte bæredygtig udvikling DI Byg: Snævert fokus kan kortslutte bæredygtig udvikling
  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Adfærdsdesign, er det et begreb ministeren selv har for øje?

    Nu er paradigmeskiftet ved at være brugt op, og så lanceres der et nyt begreb, der heller ikke er defineret, inden det slynges i hovedet på den undrende befolkning.

    (en oplysning: et eksempel på et paradigmeskifte var da man gik fra det geocentriske verdensbillede,hvor jorden var i centrum af det da kendte univers til det heliocentriske verdensbillede med solen som centrum i vort planetsystem)

    Adfærd i sig selv kan ikke designes, med mindre der er tale om ens programmerede robotter der synkront følger et fælles design i en ensartet adfærd.

    Ministerens adfærd ser ikke ud til at følge nogen form for design, men det ville være interessat at opleve en rækkefølge af tiltag fra ministerens side der kan give mindelser om en designstrategi.