Parcelhusejere om energimærket: Vi vil vide, hvad vi køber

DEBAT: Husejere og købere skal kunne kende husets energiforbrug og vide, hvordan de rent faktisk kan gøre brug af energimærkerapporten, skriver formand for Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malskær.

Af Allan Malskær
Formand for Parcelhusejernes Landsforening

Tænk "energisk" på jeres energi, kan man sagtens sige til husejere og appellere til, at de tænker på økonomi, klima og deres moral. Men hvordan får vi flere til at gøre noget effektivt?

Og hvorfor bruger så få ejere deres viden fra husenes energimærkerapport til noget?

Og hvorfor vil så få ejere bruge den viden, som de faktuelt har, i husets energimærkerapport til noget?

Spørgsmålene er derfor også, hvordan ejeren får den viden, hvordan ejeren motiveres, og frem for alt om det, som husejere får at vide i energimærket, er korrekt og anvendeligt.

Er det de nødvendige informationer, som beslutningstageren har brug for og derefter kan bruge til handling i energiforbruget?

Er der en situation med motiveringer og fordele, der kan få den enkelte husejer til at overvinde de mange barrierer, som forhindrer ejerne i at komme i gang?

Ingen gylden løsning
Svaret "nej" er vel det, der ligger lige for snuden af os alle, i og med at alle er enige om, at der sker for lidt energirenovering.

Men i øvrigt er der ingen, der konkret siger, hvad succeskriteriet og målet er, samt hvorledes dette kan opnås på fornuftig vis. Imens tikker energi- og klimauret.

Der vil altid være kritikere af en ordning som energimærkningen.

Parcelhusejernes Landsforening (PL) har deltaget i en lang række af de mange konstruktive møder og sonderinger, der har været omkring forbedringer af energimærkets forskellige delelementer. Ingen tvivl om, at det bliver en bedre rapport.

Men det er nødvendigt at indse, at der ikke findes nogen gylden løsning til at finde hele "sandheden" om det enkelte hus – ligegyldigt hvor meget man undersøger og måler.

Budskabet om, at ejerne med rapporten trods alt har et godt grundlag for at vurdere, hvad der kan gøres omkring energiforbruget, trænger typisk ikke igennem.

Større kontrol med rapportens informationer
PL har lagt vægt på, at der skal være større sikkerhed for og kontrol med de informationer, der er med i rapporten, samt at dette er målrettet og forståeligt for de enkelte familier.

Desuden ønsker PL gamle, idiotiske, politisk bestemte diskrimineringer af for eksempel el- og olieforbrug til fordel for fjernvarme fjernet.

Som det er i dag, betyder det, at to ens huse alene på grund af opvarmningsformen – for eksempel el kontra fjernvarme – kan få forskelligt energimærke.

Vi hilser ministerens udspil velkomment og ser frem til, at det er baseret på de mange sonderinger, som styrelsen har haft.

Men én ting er tilretningen af selve energimærket. Noget helt andet er, hvordan abekatten placeres eller rettere fordeles, når ambitionen skal opfyldes om, at energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) "vil styrke ordningen, så den i højere grad fremmer energieffektiviseringer." 

Ansvaret lægges på boligejerne
Ministeren anviser kun to måder til at opfylde dette ambitiøse mål.

For det første, at tiltagene "ved at bygningernes energimæssige tilstand slår igennem i prisen på boligmarkedet."

For det andet ved "at motivere boligejere og -købere til at lave konkrete energiforbedringer af bygningen."

Hovsa, må PL sige. Dermed hopper abekatten jo alene over på boligejernes skuldre, og det kan da fra en politisk vinkel se meget behageligt ud.

Vi kan også fra en teoretisk vinkel se noget af idéen omkring besparelser og merværdi.

Det får bare ikke den enkelte familie til at klappe i hænderne (og smække hælene sammen) for derefter at lånefinansiere noget, som de ikke har fuld tillid til, og som de har vanskeligt ved at overskue. For den enkelte familier er det lige som "ti spurve på taget".

Mangler økonomiske tiltag
PL ser ikke nogen form for ændringer i energimærket eller kampagner, der kan berettige denne optimistiske udmelding fra ministeren.

Ja, der vil nok være et fåtal, men ikke nok, der reagerer – og fint med det. Men historien viser, at det er lettere sagt end gjort at få boligejerne til at energirenovere, bare fordi noget ser godt ud i et Excel-regneark.

------

*Allan Malskær kommer med en opfølgning til dette indlæg, hvor han slår fast, at boligejerne gerne vil opfylde de samfundsmæssige krav om energitilpasning.

Forrige artikel K-kandidat: En stærk hovedstad gavner også provinsen K-kandidat: En stærk hovedstad gavner også provinsen Næste artikel Lokalpolitikere til Christiansborg: Hjælp os med at tøjle tårnhøje boligpriser Lokalpolitikere til Christiansborg: Hjælp os med at tøjle tårnhøje boligpriser
  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Et mærke beskriver ikke et konkret konstateret forbrug

    Det er en let opgave at pålægge boligejere at dokumentere de sidste 5 års forbrug af energi i boligen og afholdte udgifter hertil.

    Enhver der vil, eller behøver lidt hjælp hertil, kan på et simpelt regneark gøre rede for forbrug af elektricitet, olie, naturgas, fjernvarme m.v. i boligen, ud fra betalte regninger, der givet konstant er til rådighed på en eller flere internetportaler.

    Sammenholdt med sælgers civilstand, beskæftigelsessituation og alder vil sådanne oplysninger give et realistisk billede af forbrug og udgifter, og kan danne grundlag for ejendommens klassificering i energi- og miljømæssig henseende.

    Et mærke, der er gisset af en energikonsulents betragtninger behøver ikke at give et konkret billede af virkeligheden.

Regeringen udskyder nye boligskatter til 2024

Regeringen udskyder nye boligskatter til 2024

BOLIGSKAT: It-problemer i Skat bliver ikke løst til 2021, viser et eftersyn. Boligskatteforliget, der var planlagt til at træde i kraft i 2021, udskydes derfor til 2024.