Erhvervsdirektører: Stop skræmmekampagnen

Af Bjørn Allentoft, juridisk direktør i Steen & Strøm,
Claus Bælum, partner i RED
Torben Christensen, administrerende direktør i Ejendomsforeningen Danmark
De senere dage har vi set, at forskellige organisationer, herunder Dansk Erhverv, har kritiseret det forslag til revision af erhvervslejeloven, som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har fremlagt.
Det helt store debatemne har været, om muligheden for at indgå tidsbegrænsede lejeaftaler i fremtiden vil blive til for stor ulempe for lejere.
Som repræsentanter for udlejerne mener vi nu ikke, at der er grund til den store frygt. Der er flere gode grunde til, at det fremlagte lovforslag er en god mulighed for det danske detailhandelsmarked.
Send en mail til debat@altinget.dk
Rygraden i Europas økonomi
Små og mellemstore virksomheder udgør rygraden i Europas økonomi. Ifølge EU repræsenterer små og mellemstore virksomheder 99 procent af det samlede forretningsliv i EU. De seneste 5 år har disse virksomheder skabt 85 procent af alle nye jobs.
I mange europæiske lande har erhvervsudlejere og erhvervslejere gennem mange år haft mulighed for at indgå de samme tidsbegrænsede lejeaftaler, som regeringen nu foreslår indført i Danmark.
Dansk detailhandel har brug for et erhvervsklima, der betoner tilgængelighed, få aftalebegrænsninger og mobilitet. Vi har brug for færre barrierer og vi har behov for flere vækstvirksomheder.
Bjørn Allentoft, Juridisk Direktør i Steen & Strøm, Claus Bælum, Partner i RED Torben Christensen, Administrerende Direktør i Ejendomsforeningen Danmark
Denne store vækst i de mindre virksomheder og i beskæftigelsen er altså sket, selvom landene ofte har en mere fleksibel lovgivning for lokaler end i Danmark. Lovgivninger, hvor tidsbegrænsede lejeaftaler kan anvendes.
Kigger man eksempelvis på Sydeuropa, skyder et stort antal småhandlende op, hvilket blandt andet skyldes, at barriererne for opstart af virksomhed er lave.
Erhvervslejelov øger fleksibilitet
Den danske erhvervslejelov skal favne alle erhvervslokaler. Fra kælderlokaler i provinsbyer til flagskibsbutikker på Strøget i København.
Derfor er der god fornuft i at give parterne et værktøj, hvor udlejer og lejer i fællesskab kan tilpasse lejeaftalen til den pågældende situation. Herved kan lokaletype, ejendom, område og den enkeltes virksomheds behov indgå i lejeaftalen.
Med lovforslaget øges aftalemulighederne i erhvervslejeloven, hvilket vil øge dynamikken og fleksibiliteten mellem parterne, men også skabe bedre plads til investeringer.
Det vil samtidig også mindske barriererne på det danske detailhandelsmarked og skabe plads til nye og mere innovative butikskoncepter.
Derved kan udlejer og lejer imødekomme den frygt, som blandt andet Dansk Erhverv har for, at investeringer ikke kan betale sig for lejer. Sandheden er, at udlejer og lejer ikke behøver at indgå midlertidige lejeaftaler, hvis ikke de ønsker det. De kan altid indgå en tidsubegrænset aftale, hvilket fortsat er erhvervslejelovens hovedregel.
Men vælger parterne at lave aftaler efter de nye regler, vil de i fællesskab kunne tilpasse lejeaftalen, så både lejer og udlejer har incitament til at investere i erhvervslokalerne.
Et brugbart værktøj
Det er vores erfaring med den nuværende lovgivning, at lejers investeringsvillighed ofte hviler på, om forretningen er i fremdrift eller tilbagegang. Vi har hørt argumenter om, at bankerne vil være tilbageholdende med at låne penge til mindre virksomheder, hvis de indgår tidsbegrænsede aftaler.
Men det er ikke et billede, vi kan genkende. Derimod ser vi stadig mere hyppigt, at lejere i dag foretrækker korte uopsigelighedsperioder for at reducere risikoen, hvis butikken ikke måtte vise sig profitabel.
Det er vigtigt at holde sig for øje de muligheder, som lovforslaget giver for detailhandlens vækst. Tidsbegrænsede aftaler skal ses som et værktøj, der kan vælges til eller vælges fra.
Dansk detailhandel har brug for et erhvervsklima, der betoner tilgængelighed, få aftalebegrænsninger og mobilitet. Vi har brug for færre barrierer, og vi har behov for flere vækstvirksomheder.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- Helle Ib: Øget boligskat kan få S og venstrefløjen til at sluge Løkkes krav om skattelettelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Forskere: Internationale erfaringer viser, hvordan vi får livet tilbage i bymidten
- Ejendomdanmark: Vi mangler boliger i de største byer, men gør det for svært at bygge flere
- BL: Ældres boligforhold er afgørende for fremtidens velfærd
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne












