Facadeproducent: Bæredygtigt byggeri kræver mere end løs snak og båltaler

DEBAT: Også i byggeriet tales der meget om bæredygtighed og cirkulær økonomi, men fraværet af klare regler og krav har indtil videre forhindret en større udbredelse af bæredygtige byggeprodukter, skriver Mads Røge fra Komproment. 

Af Mads Røge
CSR & Miljø Chef, Komproment

Begreberne bæredygtighed og cirkulær økonomi er i denne tid kommet på alles læber, og det gælder også indenfor byggeriet, der er et af de mest ressourceforbrugende områder overhovedet.

Uanset politisk overbevisning er de fleste efterhånden enige om, at vi bliver nødt til at gøre noget for at sikre kloden fremover.

Vi kan dog desværre konstatere, at når det gælder bæredygtighed, halter byggebranchen bagefter.

Som forbruger har man indflydelse gennem de valg, man foretager, og de ting man køber, når man står i supermarkedet eller tøjbutikken, men når det gælder byggeri, er det svært at gennemskue for den enkelte, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er - ikke mindst fordi der ikke er klare regler og ordninger på området.

Jeg overværede for nyligt et oplæg, hvor oplægsholderen brugte en metafor, der fint illustrerer situationen i byggebranchen, når det gælder bæredygtighed: Forestil dig en kamp, hvor deltagerne ikke alene ikke kender reglerne, men ikke engang ved, hvilken sportsgren der er tale om!

I Komproment leverer vi dokumenteret bæredygtige facadesystemer, som vi selv udvikler. Alle vores facadeprodukter er "Cradle to Cradle"-certificerede på sølvniveau, og vi har for nylig modtaget både Byggeriets Miljøpris 2018 og EU-prisen SME Star Award 2018 for vores indsats.

Vi oplever en stigende interesse for bæredygtige produkter fra bygherrer og arkitekter. Men som almindelig forbruger eller slutbruger af byggeri, er det formentlig svært at forholde sig til, om et byggeri er bæredygtigt, måske fordi oplevelsen af den brændende platform ikke endnu er akut.

En anden faktor er, at vi i byggebranchen tænker traditionelt og lidt konservativt.

Vi arbejder med dyre og komplicerede projekter, hvor man ikke gerne løber en risiko, og det fører nemt til vanetænkning. Og da der ikke er kontante krav til byggematerialernes miljøvenlighed, ender man oftest med et udbudsmateriale, hvor bæredygtighed ikke er et parameter.

Mange byggerier starter med store tanker fra de forskellige interessenter, men efterhånden som projektet skrider frem, glider en eventuel cirkulær eller bæredygtig tilgang typisk i baggrunden.

Klare regler efterlyses
En anden barriere er de mange forskellige mærkningsordninger og certificeringer, der eksisterer for byggeri og byggevarer både nationalt og internationalt.

Den enkelte ordning kan være udmærket, men der eksisterer ikke nogen overordnet ramme for disse certificeringer, hvilket i praksis gør det svært at holde øjet på bolden - nemlig at få skabt et levedygtigt marked for bæredygtige byggeprodukter.

Lidt provokerende sagt får man ofte det indtryk, at der er tale om konsulentdrevne projekter til glæde for markedsføringen, snarere end praktiske løsninger, der betyder noget i den virkelige verden.

Som branche kunne vi måske lære lidt af modebranchen, som har samlet de fælles standarder i eksempelvis Global Fashion Agenda og Sustainable Apparel Coalition for at synliggøre og sænke barren for indtrængen på markedet.

Kort sagt giver man store som små virksomheder de samme muligheder for at entrere markedet, fordi spillereglerne er synlige.

Det betyder i praksis, at det er selve produktet, der styrer adgangen til markedet og ikke størrelsen af virksomhedens markedsføringsbudget.

Det, vi gerne vil nå frem til, er en frivillig ordning under bygningsreglementet, der definerer nogle minimumskrav til bæredygtighed.

Det er bygningsreglementet, der udstikker de overordnede krav til alt byggeri i Danmark, og derfor er det den naturlige ramme for sådan en ordning.

Ligeledes skal det defineres så præcist som muligt, hvad man mener med bæredygtighed. Er der tale om produkter designet til adskillelse og genbrug efter endt anvendelse, produkter, der er bæredygtigt fremstillet, produkter med en voldsom lang levetid eller måske noget helt fjerde?

Offentlige udbud kan bane vejen
Vi anerkender fuldt ud vores ansvar som branche for at skabe bæredygtige produkter, men hvis de skal implementeres i praksis i større stil, kunne det offentlige passende gå forrest ved at stille krav om bæredygtighed i statslige og kommunale udbud.

Finansminister Kristian Jensen (V) forklarede det fornemt på Dansk Byggeris Årsdag 2018, hvor han beskrev, hvordan man eksempelvis kan gå ind og arbejde med, hvordan de forskellige ministerier samarbejder, således at man ikke med kassetænkning skubber udgifter fra anlægsbudgettet over på fremtidens drift, for at spare penge her og nu, men i stedet betragter anlæg og byggeri langsigtet med tanke på hele dets levetid.

Byggeri er et kompliceret område med mange aktører i form af blandt andet byggevareproducenter, entreprenører, rådgivere, bygherrer og offentlige myndigheder, men hvis vi for alvor skal have bolden til at rulle med de bæredygtige byggeprodukter, skal der være klare og gennemførlige regler og incitamenter, der giver mening for alle involverede parter.

Indtil vi finder ud af, hvilken sportsgren vi dyrker, og hvad reglerne er, for at blive i den metafor, famler vi i blinde uanset gode viljer og megen snak om bæredygtighed og cirkulær økonomi indenfor byggeriet.

Forrige artikel Trafikkonsulent: Københavnernes lunger vil have godt af en letbane Trafikkonsulent: Københavnernes lunger vil have godt af en letbane Næste artikel Stark: Sådan bliver bæredygtig byggeri mere attraktivt Stark: Sådan bliver bæredygtig byggeri mere attraktivt
S advarer imod ideologisk slåskamp om snerydning

S advarer imod ideologisk slåskamp om snerydning

KONKURRENCE: Det er ideologisk firkantet lovgivning, at kommuner ikke må tilbyde saltning og snerydning på private fællesveje, lyder det fra S. Danske Parcelhusejere vil dog helst være helt fri for kommunal indblanding.