Foreninger: Regeringen nedlægger bevaringsdatabase. Det vil skade dansk kulturarv 

Kommuneatlasserne, som også blev udarbejdet i 1990’erne, hvor bygninger over hele landet blev vurderet og registreret ud fra SAVE-metoden, er den mest brugte metode til at vurdere bevaringsværdier i kommunerne.

Disse atlasser er blevet brugt i byplanlægning og dannede grundlag for mange kommuners arbejde med bygningskultur. Disse data blev integreret i FBB, hvilket skabte en landsdækkende oversigt, som gjorde det lettere for myndigheder, fagfolk og borgere at tilgå oplysninger om bygningsarven.

Hvis FBB forsvinder, risikerer vi at miste denne systematiske tilgang til bygningsbevaring, og de mange års arbejde med at kortlægge vores kulturarv vil gå tabt.

National identitet og historie

Et af de mest alarmerende aspekter ved nedlæggelsen af FBB er tabet af offentlig adgang til vigtige oplysninger.

Bevaringsindsatsen vil blive mere fragmenteret, og risikoen for vilkårlige beslutninger vil stige. 

Iben Bækkelund Jagd, Stefanie Høy Brink, Mogens A. Morgen og Ettie Castenskiold
Hhv. Formand og sekretariatschef, By og Land Danmark samt formand ICOMOS Danmark og Europa Nostra Danmark

I dag kan enhver gå ind på databasen og finde detaljeret information om bygningers miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdi. Dette gør det muligt for borgere at engagere sig i lokalplaner, for forskere at udføre analyser og for myndigheder at træffe informerede beslutninger.

Uden denne offentligt tilgængelige platform vil bevaringsindsatsen blive mere fragmenteret, og risikoen for vilkårlige beslutninger vil stige.

Bevaringsværdige bygninger har i forvejen trange kår og kommunernes værktøjer til beskyttelse mangelfulde.

Landsforeningen By og Land Danmark har allerede advaret om konsekvenserne i et brev til Kulturministeren af denne beslutning og understreger, at FBB er afgørende for kommunernes arbejde med bevaringsværdige bygninger.

By og Land peger på, at 70 ud af landets 98 kommuner anvender FBB aktivt, og at databasen er en vigtig indgang for borgerne til at engagere sig i deres lokale bygningskultur. Uden FBB vil informationen blive fragmenteret og svær at tilgå, hvilket i sidste ende vil skade bevaringsindsatsen.

Problemet med ufuldstændige registreringer burde ikke løses ved at afskaffe databasen, men ved at styrke og forbedre den.

Ja, den er teknisk set forældet, men så bør man opgradere den. At splitte registreringen op vil føre til en ukoordineret indsats, hvor vigtige bygninger risikerer at forsvinde fra det offentlige overblik.

Kulturarv er ikke et administrativt irritationsmoment, men en central del af vores nationale identitet og historie.

Et hullet Danmarkskort

Beslutningen om at fjerne oplysningerne om bevaringsværdige bygninger fra FBB flytter i praksis ansvaret for deres beskyttelse fra staten til kommunerne.

Bygninger er ikke blot mursten og tagsten – de bærer på vores historie, vores identitet og vores fælles hukommelse.

Iben Bækkelund Jagd, Stefanie Høy Brink, Mogens A. Morgen og Ettie Castenskiold
Hhv. Formand og sekretariatschef, By og Land Danmark samt formand ICOMOS Danmark og Europa Nostra Danmark

Men bygningsfredningsloven fastslår, at bevaringsværdige bygninger er et nationalt anliggende, ikke blot en kommunal forpligtelse.

Når staten frasiger sig ansvaret for registreringen, overlades det til kommuner med vidt forskellige ressourcer og prioriteter.

Det vil føre til en uensartet indsats, hvor nogle kommuner vil opretholde et register, mens andre vil lade det forfalde. Konsekvensen bliver et Danmarkskort med store huller i beskyttelsen af vores kulturarv.

Bygninger er ikke blot mursten og tagsten – de bærer på vores historie, vores identitet og vores fælles hukommelse.

Når vi fjerner redskaberne til at beskytte dem, risikerer vi en fremtid, hvor unikke, kulturhistorisk værdifulde bygninger nedrives eller ødelægges uden tanke for deres betydning.

Nedlæggelsen af FBB er en beslutning, der vil skade dansk kulturarv i mange år fremover.