Green Building Council: Lokalplaner skal afspejle, at klimaet er vores største udfordring

Debatten om planloven kan sættes i perspektiv med en lille visualisering.

Forestil dig kære læser, at om ti år er alle bygninger på et areal svarende til halvanden gange Bornholm renoveret, så de kan bæredygtighedscertificeres. CO2-emissionerne er minimeret. Det samme er afgasningen af miljøfarlige stoffer, og forbruget af drikkevand er reduceret markant. Der er et godt indeklima og taget hånd om støjgener.

Mellem husene summer bierne i det lange græs, og frøerne hopper lystigt omkring i de vandhuller, der også fungerer som regnvandsopsamling, så man ikke belaster kloaksystemerne, når der kommer ekstremregn.

Medtænk klima og miljø i lokalplankataloget

Visionen er ikke hentet ud af ingenting. I tiåret fra 2010 til 2020 blev der udarbejdet lokalplaner for et areal på netop den størrelse. Arealmæssigt kunne det også være godt otte gange det tætbebyggede Amager.

Jeg er blandt dem, der er glad for dansk planlovgivning. Det har givet os byer, som andre lande misunder os, og vi har i vid udstrækning formået at beskytte vores natur- og landområder.

Men vi mangler noget. For i planlovens paragraf 15 – lokalplankataloget – har man ikke medtaget klima og miljø på listen over de emner, som lokalpolitikerne kan stille krav til i lokalplanerne. Tænk. hvis kommunalbestyrelserne kunne kræve, at udviklere og bygherrer levede op til minimumskrav til klima og miljø, så kunne vi tage de første skridt henimod den beskrevne vision.

Netop i lokalplanerne er der mulighed for at tænke helhedsorienteret til gavn for klima og miljø. Det handler både om de enkelte bygninger og på et højere niveau også trafik, klimasikring og sammenhængen i hele bykvarterer.

Paradoks til skade for klimaet

Som planloven er i dag, er der flere åbenlyse paradokser. Lokalpolitikerne kan stille visuelle og æstetiske krav, for eksempel at bygningerne skal have træfacader. Men bygningen inde bag skallen skal alene overholde bygningsreglementets minimumsregler, så på trods af træfacaden kan der være tale om en discountmodel rent klima- og miljømæssigt.

Et andet paradoks kan være kravene til parkeringspladser. I den tætte by vil rigide krav ofte betyde, at der skal etableres p-kældre. Det koster tonsvis af ressourcer og er også klimabelastende.

Kommunerne spiller en central rolle i den grønne omstilling, og ambitionsniveauet er heldigvis højt mange steder. Når By & Havn sælger grunde, stiller de krav til køberne om, at de bygninger, man efterfølgende opfører, skal kunne certificeres med DGNB-guld (grøn bygningscertificering). Roskilde Kommune har stillet tilsvarende krav. Som sælger kan kommunerne nemlig stille langt skrappere krav, end det er muligt i rollen som sagsbehandler med ansvar for lokalplanerne.

Krav skal også gælde private bygherrer

Senest præsenterede Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København, Sophie Hæstorp Andersen i starten af september sit partis klimaudspil. København skal have et klimabudget, hvor konsekvenserne af kommunens køb og byggeri beregnes, lyder et af punkterne.

De byggerier, vi opfører de kommende ti år, skal holde de næste 100 år, derfor haster det med de skærpede miljø- og klimakrav

Mette Qvist
Direktør for Green Building Council Denmark

Det er et fint initiativ, men proportionerne kan desværre gå tabt. Selvfølgelig vil det gøre en forskel, at landets største kommunale bygherre er klar til at skrue op for klimaambitionerne, men hvis kravene alene bliver stillet til kommunens egne bygninger, batter det ikke meget.

Af kommunens egne nøgletal i ”Status på København 2020” fremgår det, at der på ti år er bygget over 3.200 almene boliger og godt 5.500 ungdomsboliger, hertil kommer 1,65 millioner kvadratmeter erhvervsbygninger. Langt mere end det rent kommunale byggeri.

Hvis vi skal nå klimamålet om en reduktion på 70 procent i 2030, skal vi have hele arsenalet af værktøjer i brug. Derfor skal en revision af planloven åbne for, at kommunerne via lokalplanerne kan stille klima- og miljøkrav til de private aktører.

Jeg er helt på det rene med, at det ikke i sig selv vil give et kvantespring. Men vi vil give de klima- og miljøambitiøse kommuner et stærkere værktøj, der kan blive en katalysator.

Haster med skærpede miljøkrav

For fem og ti år siden var interessen for DGNB-certificering af både bygninger og byområder ret beskeden. Interesse og efterspørgsel fra både kommuner, boligselskaber og private investorer har løftet resten af branchen.

De byggerier, vi opfører de kommende ti år, skal holde de næste 100 år, derfor haster det med de skærpede miljø- og klimakrav. Sophie Hæstorp Andersen, sagde det egentlig ret præcist, da hun præsenterede det omtalte udspil. ”Vi skal tænke klima ind i alt, vi gør,” lød citatet i overskriften på dr.dk.

Jeg håber borgmesterkandidaten også siger det til sin partifælle, indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek, og at han husker det i arbejdet med revision af planloven.