IDA: Byggebranchen spiller en nøglerolle i FN’s verdensmål

Af Thomas Damkjær Petersen,
Formand, Ingeniørforeningen IDA

Vi binder hvert år store værdier og mange ressourcer i vores bygninger. Bygningerne er derfor naturlige på bæredygtighedsdagsordenen.

FN’s verdensmål er en guide til, hvor vi skal rette vores opmærksomhed hen i arbejdet for en bæredygtig udvikling, og her har byggeriet også et kæmpe ansvar.

Det 12. af FN’s verdensmål handler om ansvarligt forbrug og produktion. Det tager fat i arbejdet for en cirkulær økonomi, en økonomi, hvor materielle ressourcer ikke forsvinder ud og bliver til affald, men derimod fastholdes i genbrug og genanvendelse.

Når byggebranchen er bedst, tænkes der holistisk. Vi bygger huse for mennesker og alle deres ting. Vi ved, at beboere skal kunne trives, og det kræver lys, godt indeklima, gode adgangsforhold og så videre.

Her er materiale og ressourcekredsløb en ekstra dimension, mens nogle virksomheder allerede er godt i gang, kan vi sagtens alle sammen blive bedre til at indtænke det i vores byggeri. Her er FN’s 12. mål rigtig god inspiration til både virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

FN’s verdensmål er en guide til, hvor vi skal rette vores opmærksomhed hen i arbejdet for en bæredygtig udvikling, og her har byggeriet også et kæmpe ansvar.

Thomas Damkjær Petersen
Formand, IDA

Vi skal uddanne i ressourcekredsløbet
Vi skal tale meget mere om ressourcekredsløbet. Ligesom vi skal huske, at mælken ikke kommer fra supermarkedet, men fra koen, så kommer metal, cement, beton og træ heller ikke fra fabrikken, men har sin oprindelse i naturen.

Vi udvinder, vi producerer, og vi sender noget materiale tilbage til naturen og noget materiale i kredsløb i samfundet. Den viden skal tilbage til dem, der bruger materialerne i dagligdagen.

Her tænker jeg uddannelser bredt. Materialekendskab skal i alle uddannelser indeholde læring om de miljø- og ressourcemæssige konsekvenser i udvinding, produktion, brug og det, der følger efter. Det er et nødvendigt skridt på vejen mod det bæredygtige byggeri.

Jeg er som ingeniør glad for udviklingsprojekter, selvfølgelig skal vi undersøge mulighederne i nye materialer og eksperimentere med nye komponenter.

Men vi skal væk fra at tænke på bæredygtigt byggeri som en særlig kategori – på lang sigt skal byggeri bare være bæredygtigt.

I IDA ser vi frem til en frivillig bæredygtighedsklasse for byggeriet, men også til, at den skal udvikle sig til en standard. En standard, der kan sikre minimumsløsninger, men også en standard, der kan udvikle sig, så vi hele tiden bliver bedre.

Der er brug for, at vi får fokus på ressourceeffektivitet i byggeriet – ikke bare på energiområdet, men også på metal, grus, beton, og hvor bygninger ellers lægger beslag på naturressourcer. Vi skal derhen, hvor det er lige så naturligt, at vi kan vurdere bygningernes materialebelastning på samme måde, som vi i dag taler om bygningens energiforbrug.

Visionære, bæredygtige løsninger
Vi er måske nok nået tæt på grænserne i relation til energieffektivitet i dagens bygningsreglement, og derfor bør de kommende bygningsreglementer arbejde med, hvordan vi kan reducere bygningens ressourceforbrug og sikre, at bygningskomponenter – hvor det er mest bæredygtigt – kan repareres, genbruges og genanvendes.

Selvfølgelig skal der også være et marked – og hvis vi ønsker, at Danmark skal være en grøn vindernation ikke bare på energiområdet, men også på miljø- og ressourceområdet - så skal visionære bæredygtige løsninger også efterspørges.

Det kan være af offentlige kunder, af pensionselskaberne, af almennyttige boligselskaber, og hvad der ellers findes af store bygherrer. Men fremfor handler bæredygtigt byggeri om et langt sejt træk, hvor vi ikke kan regne med, at markedet ordner det hele.

Derfor er jeg rørende enig, når flere af debattørerne her på Altinget fremhæver bygningsreglementet som en vigtig nøgle – og jeg vil gerne tilføje uddannelserne som den næste.

Et livscyklusorienteret materialekendskab hos murere, snedkere, tømrere, bygningskonstruktører, arkitekter, ingeniører og alle de andre, der er inde over bygninger og bygningskomponenters udvikling og anvendelse, er også essentielt i ambitionen om at gøre byggeriet mere bæredygtigt.