KAB: En ny boligaftale er et skridt frem – men boligpolitikken kræver mere

Oprindeligt var det kun ni kommuner, der fik glæde af det hævede maksimumbeløb, men kredsen blev meget fornuftigt udvidet. Det er også nødvendigt, for udfordringen stopper ikke ved kommunegrænsen.

Omegnskommunerne er ramt lige så hårdt af voldsomt stigende byggeomkostningerne, og også her står planlagte projekter stille.

En ny rammeaftale for Landsbyggefonden haster

Selvom regeringens udspil er et vigtigt skridt, er vi ikke i mål. Skal vi bevare og forbedre den almene boligmasse, er en ny rammeaftale for Landsbyggefondens midler nødvendig.

Den nuværende aftale udløber allerede i 2026, så tiden til at handle er nu.

Det er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at fondens midler er ikke offentlige tilskud. De kommer fra beboerne selv – blandt andet fra udamortiserede lån, hvor den del af huslejen, der tidligere gik til afdrag, nu tilføres fonden.

Landsbyggefonden er helt afgørende for, at de almene boliger fortsat kan være attraktive og tidssvarende hjem for de mange mennesker, der bor i dem.

Vi har brug for en samlet vision for boligpolitikken, der både sikrer nybyggeri, fremtidssikrer den eksisterende boligmasse og styrker de boligsociale indsatser.

Jens Elmelund
Adm. direktør, KAB

En stor del af den almene boligmasse er opført i 1940’erne og 1950’erne. Det er gode, solide boliger, men de kræver investeringer – både for at kunne leve op til nutidens standarder og modstå de klimaforandringer, vi ser ind i.

Den almene sektor har desuden et stort fokus på at bidrage til den grønne omstilling. Men det kræver, at vi får mulighed for at gennemføre de nødvendige energirenoveringer.

Det er investeringer, der både reducerer beboernes udgifter og nedbringer Danmarks CO2‑udslip.

I begge scenarier er Landsbyggefonden helt uundværlig. Uden en fornuftig ramme for Landsbyggefondens midler kan vi ikke løfte de investeringer, der skal til, og vi risikerer at svigte både beboerne og klimaet.

Sociale indsatser er en del af boligpolitikken

Samtidig er det afgørende at huske, at Landsbyggefonden ikke kun handler om bygninger og energirenoveringer. Fondens midler er også fundamentet for de boligsociale indsatser, der skaber trygge og velfungerende boligområder.

De boligsociale indsatser er en integreret del af både velfærds- og boligpolitikken; de forebygger problemer, styrker fællesskaber og binder bolig, sundhed og tryghed sammen.

Regeringen og sundhedsministeren har allerede signaleret, at boligpolitik og sundhed skal tænkes sammen i kommende reformer. Det er en vigtig erkendelse. Hvis vi vil mindske ulighed i sundhed og styrke det nære velfærdssamfund, skal vi huske at tænke det boligsociale område som en integreret del af løsningen.

Den boligsociale faglighed skaber relationer, forebyggelse og tværsektorielle koblinger, som alle efterspørger. Det er her, vi kan nå de mennesker, der ellers ikke får den nødvendige støtte. Det er her, vi kan forebygge problemer, før de vokser sig store. Og det er her, vi kan skabe sammenhæng mellem bolig, sundhed, uddannelse og beskæftigelse.

Hvis vi vil se reel effekt, skal vi investere i det boligsociale område som en del af den samlede velfærdspolitik – i stedet for at beskære det, som vi har set de seneste år. Vi skal tænke bredere end enkelte boligområder, for udfordringerne går på tværs af hele sektoren.

En samlet vision for boligpolitikken

Regeringens udspil om at hæve maksimumsbeløbet er et vigtigt skridt, men kan ikke stå alene. Vi har brug for en samlet vision for boligpolitikken, der både sikrer nybyggeri, fremtidssikrer den eksisterende boligmasse og styrker de boligsociale indsatser.

Det handler om meget mere end mursten. Det handler om at tænke boligpolitik som en integreret del af velfærdspolitikken, hvor byudvikling, sundhed, klima og social sammenhængskraft går hånd i hånd.