KL: Kun hvis alle står sammen, kan vi gøre op med ghetto-udfordringerne

DEBAT: KL ønsker, at regeringen i en ny ghettoplan så vidt muligt gør op med tidsbegrænsede og spredte puljer til indsatserne i de udsatte by- og boligområder. En ny ghettoplan skal understøtte udviklingen med gensidigt forpligtende partnerskaber, skriver Thomas Kastrup-Larsen (S).

Af Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand for Arbejdsmarked- og Erhvervsudvalget i KL og borgmester i Aalborg Kommune

I KL er vi optaget af at bryde den negative sociale arv ligesom mange af de andre debattører i dette debatpanel. Og det skal ske ikke mindst i de udsatte boligområder. I 2013 kom KL med det socialpolitiske udspil: ”Investér, før det sker”.

I udspillet lagde vi blandt andet op til, at der skal satses mere på tidlige og fremskudte indsatser dér, hvor udsatte børn og unge færdes i dagligdagen. Og mange af de mest udsatte børn og unge bor og færdes i de udsatte boligområder.

En samlet pulje til lokale strategiske indsatser
KL’s ønske til en ny ghettoplan er, at regeringen så vidt muligt gør op med de tidsbegrænsede og spredte puljer til indsatserne i de udsatte by- og boligområder. I stedet bør midlerne samles i én pulje og anvendes til en samlet og langsigtet by- og boligstrategisk indsats i og omkring de udsatte boligområder.

Puljen skal udbydes til lokale partnerskaber mellem kommuner, boligorganisationer, det lokale erhvervs- og foreningsliv og andre relevante parter i det enkelte lokalsamfund.

Men KL ønsker også, at regeringen indgår som part i partnerskabet og forpligter sig på at fjerne barrierer i love og regler – på tværs af ministerielle grænser – som forhindrer gode lokale løsninger på udfordringerne i de udsatte boligområder.

Store udfordringer
På trods af mange gode initiativer fra staten, kommunerne og boligorganisationerne er der fortsat store udfordringer i de udsatte boligområder.

Tallene taler for sig selv: 37 procent af børn og unge i udsatte boligområder er i risiko for at komme i en negativ udvikling.
Unge, der vokser op i udsatte boligområder, har to til tre gange så høj risiko for at begå kriminalitet som unge, der er bosat andre steder.

46 procent af de over 18-årige i de udsatte boligområder er i beskæftigelse sammenlignet med 73 procent generelt i befolkningen.

Derfor er jeg meget enig med Bent Madsen og Benedikte Kiær i, at en ny ghettoplan skal understøtte og bygge videre på de mange gode indsatser, som har skabt positive resultater for mange børn og unge i de udsatte boligområder.

18 eksempler på boligsociale indsatser
KL har i et nyt inspirationskatalog samlet 18 eksempler på boligsociale indsatser, som kommunerne oplever giver gevinst.

Seks af disse er eksempler på tidlige forebyggende indsatser, hvor sundhedspleje, daginstitutioner, skoler, foreningsliv og boligsociale indsatser arbejder sammen om at øge trivsel og læring blandt børn og familier i de udsatte boligområder.

Der er ingen tvivl om, at vejen til at bryde den negative sociale arv ligger i at sætte tidligt ind – og i, at alle gode kræfter i lokalområdet løfter sammen.

Det samme gælder, når vi ser bredere på udfordringerne i de udsatte boligområder. Nanna Muusmann beskriver i sit indlæg, hvordan de i Vollsmose har indgået et forpligtende partnerskab mellem kommune, boligorganisationer og beboere.

Vi har et lignende partnerskab i Aalborg, hvor kommunen, boligorganisationerne, erhvervslivet, universitetet og de frivillige foreninger har et tæt samarbejde om at løfte bydelen Aalborg Øst gennem en kombination af fysiske og sociale greb.

Mange andre kommuner arbejder med lignende initiativer.

Alle parter skal stå sammen
En ny ghettoplan skal understøtte den udvikling med gensidigt forpligtende partnerskaber, der er i gang.

Og den skal give kommuner og boligorganisationer de rammer, der er nødvendige for at lave fælles lokale og ikke mindst langsigtede løsninger. Skiftende regeringer har lagt op til tættere strategisk samarbejde og partnerskaber mellem kommunerne og staten.

Det er der kommet en række gode initiativer ud af i nogle kommuner, men initiativerne har været tidsbegrænsede og midlerne små og utilstrækkelige i forhold til ambitionerne.

Kun hvis alle parter står sammen og er villige til at tænke i nye og i nogle tilfælde radikale løsninger, kan vi for alvor gøre op med udfordringerne i de udsatte by- og boligområder.

Forrige artikel Vollsmose Sekretariatet: Byg broer til de udsatte boligområder Vollsmose Sekretariatet: Byg broer til de udsatte boligområder Næste artikel BL: Vi må have fast politi tilbage til de udsatte boligområder BL: Vi må have fast politi tilbage til de udsatte boligområder
Ny debat: Er Lynetteholmen den rette vision for København?

Ny debat: Er Lynetteholmen den rette vision for København?

DEBAT: København bliver en ø større, når Lynetteholmen efter planen står færdig i 2070. Men er det den rette vision for København? Og hvordan skal projektet overhovedet realiseres? Det stiller Altinget skarpt på i en ny temadebat.