Ligestillingsminister: Vanetænkning om køn skal ikke afgøre unges fremtid

Af Mogens Jensen (S)
Ligestillingsminister

Emma og Mikkel går i 9. klasse og skal begge to til at vælge, hvilken ungdomsuddannelse de skal videre på. Begge unge vil gerne ind på en erhvervsuddannelse og spørger uddannelses­vejlederen til råds om, hvilket hovedforløb de bør vælge.

Emma bliver anbefalet ”Omsorg, sundhed og pædagogik”, mens Mikkel bliver anbefalet ”Teknologi, byggeri og transport”.

Den historie vender jeg tilbage til, for i Danmark har både mænd og kvinder et højt uddannelsesniveau. Faktisk er Danmark et af de mest ligestillede lande i verden. Det kan vi glæde os over, men samtidig må vi have for øje, at vi ikke er i mål.

Kigger vi på det danske arbejdsmarked, så har vi en række iøjefaldende udfordringer.

I byggebranchen udgør kvinderne eksempelvis kun ni procent af de ansatte, kvinder tjener fire-syv procent mindre end mænd i tilsvarende job på tværs af arbejdsmarkedet, og på ledelsesniveau er der 19 procent kvinder i det private erhvervsliv og 43,7 procent i det offentlige. Det kan og skal vi gøre bedre.

Vi skal gøre op med vanetænkningen om køn, og så skal vi skabe opmærksomhed om vores ubevidste bias og stereotype kønsforestillinger.

Mogens Jensen (S)
Ligestillingsminister

Kønsopdeling starter på uddannelserne
Det kønsopdelte arbejdsmarked begynder allerede med uddannelsesvalget. Det kommer så småt til udtryk i folkeskolen, hvor pigernes interesse for matematik lige så stille falder fra omkring 4.-5. klasse og frem til udskolingen i 8.-9. klasse.

Og kønnenes opdeling fortsætter efter folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og videre i uddannelsesforløbet.

På erhvervsuddannelserne har Danmark for eksempel den femtedårligste placering i OECD i forhold til kønsfordeling. Hver gang 100 mænd i alderen 15-24 vælger en erhvervsfaglig uddannelse, er der kun 62 kvinder, der følger trop.

Og når de så er kommet ind på erhvervsuddannelserne, kan man også være relativt sikker på, at kønnene går i hver sin faglige retning.

95 procent af ansøgerne til hovedområdet ”Teknologi, byggeri og transport” er unge mænd. Til gengæld er 87 procent af ansøgerne til ”Omsorg, sundhed og pædagogik” unge kvinder.

På universiteterne ser vi også de forskellige forventninger spille ind.

I 2019 udgjorde kvinderne kun 32 procent af de optagne på STEM-uddannelserne. Altså uddannelser inden for naturvidenskab, matematik og teknik. Og sådan kunne jeg blive ved med at remse op inden for en lang række brancher og erhverv.

Vejledning efter køn
En af de centrale barriere for lige muligheder og ligestilling er de ubevidste og stereotype forventninger, vi har til kvinder og mænd.

Og kigger vi på historien om Emma og Mikkel, så er der en lille særlig finesse. Nemlig at Emma og Mikkels profilbeskrivelser er fuldstændig ens – bortset fra deres navne, men at uddannelsesvejlederne vejledte efter deres køn.

Det viste en undersøgelse af køn og uddannelsesvalg i 9. klasse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kom med i november 2019.

Alliance skal arbejde med ligestilling
Jeg er optaget af, hvordan vi kan gøre op med den rigide og kønnede forestilling om, hvem der kan arbejde og uddanne sig inden for bestemte fag og brancher.

Derfor vil jeg arbejde for at danne en alliance med blandt andet repræsentanter fra erhvervsuddannelserne og andre relevante interessenter, så vi sammen kan opstille konkrete forslag til, hvordan uddannelserne kan arbejde med ligestilling og fremme en mere lige kønsfordeling i elevsammensætningen.