Lokal S-politiker: Skide være med retssikkerheden

DEBAT: Regeringens nye ghettoudspil bryder med lighedsprincippet og diskriminerer ghettoerne, skriver Preben Etwil, formand for Socialdemokratiet i Rudersdal Kommune.

Af Preben Etwil
Formand for Socialdemokratiet, Rudersdal Kommune

Ingen kan være i tvivl om, at trygheden i de boligområder, som regeringen har udpeget til at være ghettoer i de senere år, har fået et knæk.

Det er derfor også vigtigt, at der arbejdes på at skabe større tryghed i disse områder ved at få kriminaliteten nedbragt.

Herom er der bred enighed. Men regeringens valgoplæg "Et Danmark uden parallelsamfund" rammer helt ved siden af, når den foreslår: "at straffen for eksempelvis hærværk, tyveri og trusler stiger markant inden for den skærpede strafzone. Der lægges som udgangspunkt op til en fordobling af straffen, mens straffen for visse kriminalitetsformer med en i forvejen høj straf vil stige med en tredjedel".

Her viser regeringen godt nok handlekraft, men den burde også vide, at målet ikke altid helliger midlet, hvis midlet er, at man sætter retssikkerheden over styr – eller at midlet notorisk ikke fører til målet.

Lighedsprincippet er i fare
Skærpede strafzoner strider mod lighedsprincippet, som skal sikre, at borgerne i hele landet har den samme retsstatus uafhængig af deres bopæl, indkomst, køn, religion, etniske oprindelse. Det strider også mod forudsigeligheden i retsplejen.

De skærpede strafzoner er nemlig midlertidige, og det er politidirektørerne, som får bemyndigelse til at træffe beslutninger om oprettelse og ændringer af zonerne.

Borgerne vil derfor være nødt til løbende at orientere sig på politiets hjemmeside, hvis de vil følge med i zonernes nærmere placering og afgrænsning.

Lovgivningen bliver dermed mindre forudsigelig for borgerne, der kan have svært ved at gennemskue konsekvenserne af deres handlinger.

Der er intet i den virkelige verden, der indikerer, at hårdere straffe fører til lavere kriminalitet.

Vi straffer, fordi vi mener, at vi dermed kan sikre, at retfærdigheden kan ske fyldest. Vi påfører den kriminelle en lidelse af hensyn til den almindelige borgers retsfølelse.

Det er helt legitimt at straffe, men i et retssamfund skal den samme forbrydelse give samme straf/lidelse. Det er dette princip, som dette ghettoudspil gør op med.

Ghettoerne bliver diskrimineret i nyt udspil
Regeringen ønsker at påføre en større hævn over de folk, der begår kriminalitet i ghettoerne end ude i det øvrige samfund. Det må da i sandhed kaldes ghettodiskrimination – og ulighed for loven.   

Løsningen ligger derimod i, at nærpolitiet i ghettoområderne bliver styrket, at det kriminalpræventive arbejde og de boligsociale initiativer bliver udvidet betragteligt. 

Det er faktisk lykkedes i nogle tidligere ghettobebyggelser. Så det er bare eksempler til efterfølgelse – i stedet for at man ser stort på retssikkerheden i jagten på billige stemmer hentet fra den yderste og indvandrerkritiske højrefløj. 

Forrige artikel Kaare Dybvad: Landsbyggefonden sikrer os mod ghettoer Kaare Dybvad: Landsbyggefonden sikrer os mod ghettoer Næste artikel Borgmester: Hele Fyn står klar til at byde Miljøstyrelsen velkommen Borgmester: Hele Fyn står klar til at byde Miljøstyrelsen velkommen
  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    ..At diskriminere..

    Tak. Preben Etwil, fordi du opløfter din røst.
    Logikken og ganske almindelig anstændighed udebliver i store fundamentale dele af Ghettoudspillet, hvor områderne også i mine øjne bliver diskrimineret. Udvalgte mindretal nedgøres.
    Sidder her i sofahjørnet i en dansk provinsby og funderer over intensionerne,....og bliver nødt til at blive helt ironisk:
    *Hvorfor er vores villakvarter ikke blevet kaldt "et sort hul" i landkortet, hvor mødrene går hjemme og hvor man "formørker sine børn?"*
    Byen udviklede sig voldsomt i 70'erne, hvor vi selvbyggede osv. I dag er næsten hele den lange villavej beboet af pensionister...altså beboere på overførselsindkomst, der statistisk set ikke står til rådighed på arbejdsmarkedet. Mødrene går hjemme, og man sender ikke børnene i hverken børnehave eller vuggestue. Guf for statistikken.
    Lidt længere nede ad vejen bor en tidligere bandeleder i sine forældres hus med sin fredsommelige familie. Han afstod sin ungdomsstraf, fordi han var impliceret i bandekrigen mellem Hells Angels og Banditos. Under bandekrigen frygtede vi en overgang for, om kuglerne ville flyve om ørerne på os,....Men her er helt trygt og fredeligt nu, og alle vi forfærdelige arbejdsuduelige beboere på overførselsindkomst, der både er snyltere og har haft "nærkontakt" med det kriminelle miljø overvejer, om vi snart bliver "et sort hul" på landkortet?
    Under bandekrigen cirkulerede politiet tryghedsskabende både civilt og i synlige politibiler. Landbetjenten var i aktion. Tingene faldtheldigvis på plads... uden at vi allesammen blev udråbt som hverken snyltere eller kriminelle ....og uden at vi skulle trækkes i pensionen eller forflyttes....
    ....Eller kan vi nu også være helt sikre på det, for der er jo lige den der statistik....?
    **HVAD er det for et generaliserende menneskesyn, man med Ghettoudspillet anlægger overfor de mange sagesløse mennesker, der bor i de dårligt anlagte, misligholdte og mistænkeliggjorte reolbyggerier.?**
    ....
    Der skal nærpoliti til, som får skabt myndig tillid til "rødderne" og som via samarbejdet i SSP (skole/socialforvaltning/politi) kan få etableret nogle relevante og opbyggelige muligheder for de unge og forældrene.
    "Den Store Bastians" straffemetoder (1848) erkendte man uanvendelige for over 100 år siden. Det har aldrig hjulpet at sætte børn i skammekrogen eller udenfor døren. I 1970'erne blev den korporlige afstraffelse forbudt i skolerne, og forældre må ikke slå deres børn. Hvorfor i alverden tror man inde bag Borgens mure, at øgede straffe og "pisk" virker? Den slags avler kun trods, afmagt og modvilje.... især hvis der igen og igen siges:"Duer ikke!"....som prinsessen sagde til "Klods Hans". Men hun blev jo klogere til sidst, da hun fandt ud af, hvem og hvordan han var.....