Lokal S-politiker: Skide være med retssikkerheden

Af Preben Etwil
Formand for Socialdemokratiet, Rudersdal Kommune

Ingen kan være i tvivl om, at trygheden i de boligområder, som regeringen har udpeget til at være ghettoer i de senere år, har fået et knæk.

Det er derfor også vigtigt, at der arbejdes på at skabe større tryghed i disse områder ved at få kriminaliteten nedbragt.

Herom er der bred enighed. Men regeringens valgoplæg "Et Danmark uden parallelsamfund" rammer helt ved siden af, når den foreslår: "at straffen for eksempelvis hærværk, tyveri og trusler stiger markant inden for den skærpede strafzone. Der lægges som udgangspunkt op til en fordobling af straffen, mens straffen for visse kriminalitetsformer med en i forvejen høj straf vil stige med en tredjedel".

Her viser regeringen godt nok handlekraft, men den burde også vide, at målet ikke altid helliger midlet, hvis midlet er, at man sætter retssikkerheden over styr – eller at midlet notorisk ikke fører til målet.

Lighedsprincippet er i fare
Skærpede strafzoner strider mod lighedsprincippet, som skal sikre, at borgerne i hele landet har den samme retsstatus uafhængig af deres bopæl, indkomst, køn, religion, etniske oprindelse. Det strider også mod forudsigeligheden i retsplejen.

Det er helt legitimt at straffe, men i et retssamfund skal den samme forbrydelse give samme straf/lidelse.

Preben Etwil
Socialdemokratiet, Rudersdal Kommune

De skærpede strafzoner er nemlig midlertidige, og det er politidirektørerne, som får bemyndigelse til at træffe beslutninger om oprettelse og ændringer af zonerne.

Borgerne vil derfor være nødt til løbende at orientere sig på politiets hjemmeside, hvis de vil følge med i zonernes nærmere placering og afgrænsning.

Lovgivningen bliver dermed mindre forudsigelig for borgerne, der kan have svært ved at gennemskue konsekvenserne af deres handlinger.

Der er intet i den virkelige verden, der indikerer, at hårdere straffe fører til lavere kriminalitet.

Vi straffer, fordi vi mener, at vi dermed kan sikre, at retfærdigheden kan ske fyldest. Vi påfører den kriminelle en lidelse af hensyn til den almindelige borgers retsfølelse.

Det er helt legitimt at straffe, men i et retssamfund skal den samme forbrydelse give samme straf/lidelse. Det er dette princip, som dette ghettoudspil gør op med.

Ghettoerne bliver diskrimineret i nyt udspil
Regeringen ønsker at påføre en større hævn over de folk, der begår kriminalitet i ghettoerne end ude i det øvrige samfund. Det må da i sandhed kaldes ghettodiskrimination – og ulighed for loven.   

Løsningen ligger derimod i, at nærpolitiet i ghettoområderne bliver styrket, at det kriminalpræventive arbejde og de boligsociale initiativer bliver udvidet betragteligt. 

Det er faktisk lykkedes i nogle tidligere ghettobebyggelser. Så det er bare eksempler til efterfølgelse – i stedet for at man ser stort på retssikkerheden i jagten på billige stemmer hentet fra den yderste og indvandrerkritiske højrefløj.