NCC: Kvinder er fraværende i rekrutteringsmassen for byggebranchen

Af Louise Sjøntoft
HR-direktør, NCC

Jeg begår mig i en branche, som historisk er domineret af mænd. Ikke fordi der er nogen antipati mod kvinder, men simpelthen fordi størstedelen af medarbejderne tilhører faggrupper, som i overvejende grad har været repræsenteret af mænd.

Sådan har det altid været, og sådan er det fortsat. Jovist, det er blevet bedre gennem årene og udviklingen er i gang, men der er lang vej endnu.

Det er naturligt nok et lidt svært udgangspunkt, når vi gerne vil have flere kvinder ind i branchen – og det vil vi. Vi tror nemlig på, at diversitet i bred forstand er godt for forretningen, fremmer innovation og skaber et bedre arbejdsmiljø.

Det er også et spørgsmål om, at vi gerne vil have, at vores organisation spejler samfundet, så vores kunder kan se sig selv og deres kunder i vores forretning.

Svært at udjævne kønsfordeling
Selvom vi har et ønske om at udjævne fordelingen af kønnene i vores organisation, så er det noget nemmere sagt end gjort. Kvinderne er nemlig i vid udstrækning fraværende i den rekrutteringsmasse, vi ansætter fra.

Samfundsmæssigt har vi en stor opgave i at udbrede kendskabet til erhvervsuddannelserne og nedbryde de traditionelle kønsmønstre i arbejdslivet allerede i folkeskolen.  

Louise Sjøntoft
HR-direktør, NCC

Der er fortsat en meget lav andel af kvinder, som vælger de erhvervsuddannelser, vi ansætter fra, ligesom vi jævnligt hører fra de relativt få kvindelige bygningsingeniører, at de vælger rådgivningsvejen frem for entreprenørvejen.

Vi mangler fortsat at knække koden til, hvorfor det egentlig er sådan, men det er vores realitet.

Vi skal starte tidligt i folkeskolen
Samfundsmæssigt har vi en stor opgave i at udbrede kendskabet til erhvervsuddannelserne og nedbryde de traditionelle kønsmønstre i arbejdslivet allerede i folkeskolen.

Vi har selv konstateret, at det ofte er for sent i udskolingen, da de unge på det tidspunkt er fastlåst i pige- og drengeerhverv – og hvis nogen skulle være i tvivl, så er opfattelsen, at byggeri altså kun er for drenge. Brobygningen mellem erhvervsliv og folkeskole er en vigtig indsats generelt set, men absolut også fra et ligestillingsperspektiv.

Jeg tror ikke, at positiv særbehandling er vejen frem. Vi har stærke kvindelige rollemodeller i NCC, men ingen af dem vil vælges til på grund af deres køn. Det er deres kompetencer og resultater, som skal bringe dem videre. Respekten gives for deres faglighed, ikke deres køn.

Det vil være destruktivt for ligestillingen, hvis det opleves, at vi ansætter og udnævner på køn frem for kompetencer. Og det er i øvrigt unødvendigt, for de kvinder, der er, har rigeligt at byde ind med. Vi har bare ikke nok af dem.

Vi skal tydeliggøre, at kønnet ikke begrænser
Selvfølgelig skal vi som branche også gøre vores til at få flere kvinder til at vælge os til – både på erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser. Derfor skal vi selvfølgelig byde os til og påtage os et ansvar i blandt andet den føromtalte vigtige brobygning.