Ole Birk fremsætter forslag, som ingen vil have

UØNSKET: Boligminister Ole Birk Olesen (LA) kalder KL uprofessionelle efter et forløb, der er endt med et tilsyneladende overflødigt forslag. KL er forundrede og kalder forslaget ødelæggende.

Regeringen har tilsyneladende fremsat et lovforslag, som ingen vil have.

Intentionen med forslaget er at give kommunerne bedre mulighed for at anvise borgere til ledige almene boliger.

Derfor har bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) fremsat et lovforslag, der skal sikre kommunerne mere information om ledige boliger.

I dag får kommunerne tilbudt hver fjerde almene bolig, der bliver ledig, med mindre de selv har aftalt andet med boligorganisationerne. Ifølge det nye forslag skal kommunerne have besked om alle nye ledige boliger og mulighed for at anvise borgere til højst hver fjerde.

Men det vil give bureaukrati, mener BL – Danmarks Almene Boliger.

”Vi er imod forslaget. Det er unødigt at lave lovgivning på et område, hvor parterne får det til at fungere fint i forvejen,” siger administrerende direktør Bent Madsen.

Heller ikke KL, som forslaget er tænkt som en hjælpende hånd til, er begejstrede for idéen.

”Vi får en gave, vi ikke har ønsket os. Det er da lidt ejendommeligt, at de lægger et forslag frem uden at spørge os, når vi nu har aftalt det i økonomiaftalen,” siger Eske Groes, chefkonsulent i KL, med henvisning til, at forslaget er en udmøntningen af økonomiaftalen fra juni.

”Der ses nærmere på rammerne for den kommunale anvisningsret til almene boliger samt muligheden for at understøtte en mere målrettet brug af anvisningsretten, der kan sikre, at kommunerne i højere grad tilbydes boliger, det er relevant at anvise til,” hedder det i aftalen om kommunernes økonomi for 2018.

Ole Birk: Det er ikke for regeringens skyld
Også ministeren er forundret over forløbet. Han mener dog, at det er KL, der bærer ansvaret for det forfejlede forslag.

"Regeringen har ikke noget stort behov for at vedtage disse lovændringer. Det er ikke sådan, at regeringens liv bliver nemmere, eller at statskassen får færre udgifter," siger han i folketingssalen fredag.

Han henviser også til, at forslaget er en udløber af økonomiaftalen. Men KL genkender ikke at have bedt om et forslag med den ordlyd, som regeringen har fremlagt.

”Det fungerer godt med de aftaler, de store kommuner har lavet. Men de kommuner vil blive generet af det her. Man ødelægger det altså til dels for dem med de største problemer, som har fundet løsninger selv,” siger Eske Groes og fortsætter:

”Vi har ikke en stor kø af kommuner, der siger til os, at de har et problem på dette område. Det drejer sig måske om fem kommuner. De bør hjælpes konkret i stedet for at lave regler for hele landet.”

Store lokale forskelle
Langt fra alle kommuner bruger muligheden for at anvise til hver fjerde ledige bolig. I Region Nordjylland sker det i blot 3,4 procent af tilfældene.

Andre kommuner har derimod aftaler med boligorganisationerne om anvisning til flere end hver fjerde. I de aftaler tilpasser parterne efter behov – det indebærer blandt andet også, at der i områder med mange beboere uden for arbejdsmarkedet ikke anvises til personer uden arbejde – og andre elementer, som ikke direkte berører husningen af borgere.

BL undrer sig over, at det er kommet til det, som han kalder en aparte situation. Lovforslaget kan ifølge både BL og KL stik mod hensigten betyde flere ledige boliger.

”I dag tilbyder man boliger til kommunen med det samme, de bliver ledige. Det kan også være midt i måneden. Alle parter har en interesse i, at der er så lidt tomgangsledighed som muligt, og derfor undrer vi os over dette tiltag, som overbureaukratiserer og gør systemet kluntet,” siger Bent Madsen.

Uforstående ordfører
Britt Bager, boligordfører for Venstre, undrer sig over forløbet. Hun modtog onsdag en henvendelse fra BL og KL med deres indvendinger.

”Det er mærkværdigt at sidde med et lovforslag, som skal udmønte en aftale mellem kommunerne og regeringen, men som KL er imod. Jeg ved ikke, hvem der har fået noget galt i halsen,” siger hun.

Ole Birk Olesen er heller ikke i stand til at komme med en forklaring på, hvordan forslaget er blevet til.

"Det er andre ministre end mig, der har forhandlet. Kommuneforhandlingerne foregår i Finansministeriet, så derfor kan jeg ikke i detaljer sige, hvad der er foregået omkring bordet," siger ministeren og erklærer sig forundret.

Ole Birk Olesen er klar til at lave om på forslaget, så det passer til, hvad kommunerne vil have. Han havde dog foretrukket et mere elegant forløb.

"Debatten vidner om, at KL i kommuneforhandlingerne kunne trænge til et skud professionalisme," siger ministeren.

Hjælp til aftaler
Eske Groes fra KL ønsker ikke nødvendigvis ny lovgivning. Han vil give sine medlemmer bedre muligheder for at lave aftaler so. I stedet for at lovgive om, at boligorganisationer skal levere bestemte oplysninger, skal det gøres tydeligt for kommunerne, hvad de har ret til at bede om, mener han.

KL foreslår også, at man laver en slags standardkontrakt, som kommunerne kan bruge som udgangspunkt for aftaler med boligorganisationer. Den skal så netop rettes til, afhængig af hvilke udfordringer den enkelte kommune står med.

Umiddelbart er Britt Bager klar til at lytte til indvendingerne.

”Vi ønsker ikke at lave lovgivning, der ikke virker. BL og KL er blandt dem, der har allermest med dette område at gøre, og derfor gør deres henvendelse stort indtryk. Så lyser der en advarselslampe hos mig,".

Forrige artikel Kommuner og boligorganisationer afviser Ole Birks hjælp til anvisning Kommuner og boligorganisationer afviser Ole Birks hjælp til anvisning Næste artikel Struer Kommune klar med ny direktør for teknik og kultur Struer Kommune klar med ny direktør for teknik og kultur